Ligheder mellem Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov
Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Danmarks Riges Grundlov, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Folketinget, Grundlovsudvalget af 1848, Landstinget, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Valgret.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov · Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov ·
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.
Carl de Neergaard og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling ·
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Carl de Neergaard og Folketinget · Danmarks Riges Grundlov og Folketinget ·
Grundlovsudvalget af 1848
Grundlovsudvalget af 1848 var et udvalg under Den Grundlovsgivende Rigsforsamling 1848-49, der havde til opgave at give en nærmere behandling af det udkast til en grundlov for Danmark og Slesvig, som var blevet udarbejdet af regeringen i det såkaldte Martsministeriet.
Carl de Neergaard og Grundlovsudvalget af 1848 · Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsudvalget af 1848 ·
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Carl de Neergaard og Landstinget · Danmarks Riges Grundlov og Landstinget ·
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Carl de Neergaard og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Danmarks Riges Grundlov og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger ·
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Carl de Neergaard og Valgret · Danmarks Riges Grundlov og Valgret ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov
- Hvad de har til fælles Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov
- Ligheder mellem Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov
Sammenligning mellem Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov
Carl de Neergaard har 52 relationer, mens Danmarks Riges Grundlov har 140. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 3.65% = 7 / (52 + 140).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Carl de Neergaard og Danmarks Riges Grundlov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: