Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Celle (biologi)

Indeks Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Indholdsfortegnelse

  1. 83 relationer: Adenosintrifosfat, Alger, Anatomi, Arkæer, Bakterier, Billion, Biosyntese, Biota (taksonomi), Celledeling, Cellekerne, Cellemembran, Cellevæg, Centriole, Citronsyrecyklus, Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, DNA, Domæne (biologi), Dyr, Endoplasmatisk reticulum, Energi, Enhed, Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fimrehår, Formering, Fotosyntese, Gen, Genetisk diversitet, Glukose, Golgiapparat, Grønkorn, Histon, Ilt, Kønscelle, Keratin, Kernelegeme, Kræft, Kromatin, Kromosom, Lipid, Liv, Lysosom, Matthias Jacob Schleiden, Meiose, Menneske, Mikro-, Mikroorganisme, ... Expand indeks (33 mere) »

  2. Cellebiologi

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Celle (biologi) og Adenosintrifosfat

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Celle (biologi) og Alger

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Se Celle (biologi) og Anatomi

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se Celle (biologi) og Arkæer

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Celle (biologi) og Bakterier

Billion

En billion er tusinde milliarder, eller en million millioner.

Se Celle (biologi) og Billion

Biosyntese

Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.

Se Celle (biologi) og Biosyntese

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Se Celle (biologi) og Biota (taksonomi)

Celledeling

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.

Se Celle (biologi) og Celledeling

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.

Se Celle (biologi) og Cellekerne

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Celle (biologi) og Cellemembran

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Celle (biologi) og Cellevæg

Centriole

Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.

Se Celle (biologi) og Centriole

Citronsyrecyklus

Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.

Se Celle (biologi) og Citronsyrecyklus

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Se Celle (biologi) og Cytoplasma

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Se Celle (biologi) og Cytoskelet

Cytosol

Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.

Se Celle (biologi) og Cytosol

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Celle (biologi) og DNA

Domæne (biologi)

Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.

Se Celle (biologi) og Domæne (biologi)

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Celle (biologi) og Dyr

Endoplasmatisk reticulum

Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Se Celle (biologi) og Endoplasmatisk reticulum

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Celle (biologi) og Energi

Enhed

En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.

Se Celle (biologi) og Enhed

Enzym

date.

Se Celle (biologi) og Enzym

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Celle (biologi) og Eukaryoter

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se Celle (biologi) og Evolution (biologi)

Fimrehår

Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.

Se Celle (biologi) og Fimrehår

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Celle (biologi) og Formering

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Celle (biologi) og Fotosyntese

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Celle (biologi) og Gen

Genetisk diversitet

Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.

Se Celle (biologi) og Genetisk diversitet

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Celle (biologi) og Glukose

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Se Celle (biologi) og Golgiapparat

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se Celle (biologi) og Grønkorn

Histon

Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.

Se Celle (biologi) og Histon

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Celle (biologi) og Ilt

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Se Celle (biologi) og Kønscelle

Keratin

Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.

Se Celle (biologi) og Keratin

Kernelegeme

Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.

Se Celle (biologi) og Kernelegeme

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Celle (biologi) og Kræft

Kromatin

Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.

Se Celle (biologi) og Kromatin

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

Se Celle (biologi) og Kromosom

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Celle (biologi) og Lipid

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Celle (biologi) og Liv

Lysosom

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.

Se Celle (biologi) og Lysosom

Matthias Jacob Schleiden

Matthias Jacob Schleiden (født 5. april 1804 i Hamburg, død 23. juni 1881 i Frankfurt a.M.) var en tysk botaniker, fætter til Rudolf Schleiden.

Se Celle (biologi) og Matthias Jacob Schleiden

Meiose

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.

Se Celle (biologi) og Meiose

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Celle (biologi) og Menneske

Mikro-

Mikro er et SI-præfiks, som betyder en milliontedel af en enhed.

Se Celle (biologi) og Mikro-

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Celle (biologi) og Mikroorganisme

Mikrotubuli

Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.

Se Celle (biologi) og Mikrotubuli

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Celle (biologi) og Mitokondrie

Mitose

Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.

Se Celle (biologi) og Mitose

MRNA

Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

Se Celle (biologi) og MRNA

Muskelcelle

Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.

Se Celle (biologi) og Muskelcelle

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Se Celle (biologi) og Mutation

Nano-

Nano er et SI-præfiks, som betyder en milliardtedel (10−9) af en enhed.

Se Celle (biologi) og Nano-

Næringsstof (fødemiddel)

En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Se Celle (biologi) og Næringsstof (fødemiddel)

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Se Celle (biologi) og Organ

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Celle (biologi) og Organisme

Peroxisom

300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.

Se Celle (biologi) og Peroxisom

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Celle (biologi) og Planter

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Se Celle (biologi) og Prokaryoter

Proteasom

3D-model af 26S Proteasom Proteasomet er et stort proteinkompleks, der i eukaryote celler og archaea står for nedbrydningen af proteiner markeret med ubiquitin.

Se Celle (biologi) og Proteasom

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Celle (biologi) og Protein

Proteinbiosyntese

Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).

Se Celle (biologi) og Proteinbiosyntese

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Se Celle (biologi) og Protister

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Se Celle (biologi) og Receptor

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Se Celle (biologi) og Ribosom

Rige (biologi)

Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.

Se Celle (biologi) og Rige (biologi)

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Celle (biologi) og RNA

Sædcelle

Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.

Se Celle (biologi) og Sædcelle

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

Se Celle (biologi) og Signaltransduktion

Stamcelle

Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.

Se Celle (biologi) og Stamcelle

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Celle (biologi) og Stofskifte

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Celle (biologi) og Svampe

Taksonomi

Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.

Se Celle (biologi) og Taksonomi

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Se Celle (biologi) og Transskription (biologi)

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

Se Celle (biologi) og TRNA

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.

Se Celle (biologi) og Vakuole

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Celle (biologi) og Væv (biologi)

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.

Se Celle (biologi) og Vesikel

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Se Celle (biologi) og Virus

Se også

Cellebiologi

Også kendt som Cellebiologi, Cellelære, Celler, Cellulær, Dyrecelle, Dyreceller, Encellede, Encellede organismer, Encellet, Encellet liv, Encellet organisme, Flercellede organismer, Flercellet, Flercellet liv, Multicellulær, Multicellulære, Plantecelle, Planteceller, Vævscelle.

, Mikrotubuli, Mitokondrie, Mitose, MRNA, Muskelcelle, Mutation, Nano-, Næringsstof (fødemiddel), Organ, Organisme, Peroxisom, Planter, Prokaryoter, Proteasom, Protein, Proteinbiosyntese, Protister, Receptor, Ribosom, Rige (biologi), RNA, Sædcelle, Signaltransduktion, Stamcelle, Stofskifte, Svampe, Taksonomi, Transskription (biologi), TRNA, Vakuole, Væv (biologi), Vesikel, Virus.