Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Chandra X-ray Observatory og Stjerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Chandra X-ray Observatory og Stjerne

Chandra X-ray Observatory vs. Stjerne

Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999. HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ligheder mellem Chandra X-ray Observatory og Stjerne

Chandra X-ray Observatory og Stjerne har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Elektromagnetiske spektrum, Galakse, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hubble-rumteleskopet, Hvid dværg, Jorden, Jupiter (planet), Kilogram, Krabbetågen, Månen, Mælkevejen, Meter, Neutronstjerne, Pulsar, Røntgenstråling, Sort hul.

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Chandra X-ray Observatory og Elektromagnetiske spektrum · Elektromagnetiske spektrum og Stjerne · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Chandra X-ray Observatory og Galakse · Galakse og Stjerne · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Chandra X-ray Observatory og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Stjerne · Se mere »

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Chandra X-ray Observatory og Hubble-rumteleskopet · Hubble-rumteleskopet og Stjerne · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Chandra X-ray Observatory og Hvid dværg · Hvid dværg og Stjerne · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Chandra X-ray Observatory og Jorden · Jorden og Stjerne · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Chandra X-ray Observatory og Jupiter (planet) · Jupiter (planet) og Stjerne · Se mere »

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Chandra X-ray Observatory og Kilogram · Kilogram og Stjerne · Se mere »

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Chandra X-ray Observatory og Krabbetågen · Krabbetågen og Stjerne · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Chandra X-ray Observatory og Månen · Månen og Stjerne · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Chandra X-ray Observatory og Mælkevejen · Mælkevejen og Stjerne · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Chandra X-ray Observatory og Meter · Meter og Stjerne · Se mere »

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.

Chandra X-ray Observatory og Neutronstjerne · Neutronstjerne og Stjerne · Se mere »

Pulsar

Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.

Chandra X-ray Observatory og Pulsar · Pulsar og Stjerne · Se mere »

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Chandra X-ray Observatory og Røntgenstråling · Røntgenstråling og Stjerne · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Chandra X-ray Observatory og Sort hul · Sort hul og Stjerne · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Chandra X-ray Observatory og Stjerne

Chandra X-ray Observatory har 78 relationer, mens Stjerne har 159. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 6.75% = 16 / (78 + 159).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Chandra X-ray Observatory og Stjerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: