Chandrasekhar-grænsen og Subrahmanyan Chandrasekhar

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Chandrasekhar-grænsen og Subrahmanyan Chandrasekhar

Chandrasekhar-grænsen vs. Subrahmanyan Chandrasekhar

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede. Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning. Navnet Chandrasekhar er en af benævnelserne for Shiva. Det betyder "ejer af månen" på sanskrit og er et almindeligt tamilsk navn. Han modtog nobelprisen i fysik i 1983 (delt med William Alfred Fowler) for sit teoretiske arbejde om stjerners opbygning og udvikling. Chandrasekhar arbejdede ved University of Chicago fra 1937 til sin død i 1995 i en alder af 84. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1953.

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Chandrasekhar-grænsen · Brint og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Chandrasekhar-grænsen og Hvid dværg · Hvid dværg og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.

Chandrasekhar-grænsen og Neutronstjerne · Neutronstjerne og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Chandrasekhar-grænsen og Solen · Solen og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Chandrasekhar-grænsen og Sort hul · Sort hul og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Chandrasekhar-grænsen og Stjerne · Stjerne og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Chandrasekhar-grænsen og Supernova · Subrahmanyan Chandrasekhar og Supernova · Se mere »