Ligheder mellem Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Black Hills, Cheyenne (indfødte amerikanere), Cheyennernes krigerselskaber, Crow, Crow-reservatet, Fort Laramie traktaten (1851), George Armstrong Custer, Indianerreservat, Kiowa, Lakota, Minnesota, Montana, North Dakota, Oklahoma, Prærieindianere, Sand Creek-massakren, Slaget ved Little Bighorn, South Dakota, USA.
Black Hills
Pactola Lake ved Black Hills Black Hills – eller de sorte bakker – er blevet synonymt med en bjergkæde i det midterste USA, nærmere bestemt i delstaterne South Dakota og Wyoming.
Black Hills og Cheyenne (indfødte amerikanere) · Black Hills og Indianerkrigene ·
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyenne (indfødte amerikanere) · Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene ·
Cheyennernes krigerselskaber
En Red Shield i fuld mundering Cheyennernes krigerselskaber var oprindeligt fire forskellige sammenslutninger eller grupper af våbenføre mænd i indianerstammen cheyenne.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyennernes krigerselskaber · Cheyennernes krigerselskaber og Indianerkrigene ·
Crow
Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow · Crow og Indianerkrigene ·
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow-reservatet · Crow-reservatet og Indianerkrigene ·
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Fort Laramie traktaten (1851) · Fort Laramie traktaten (1851) og Indianerkrigene ·
George Armstrong Custer
Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og George Armstrong Custer · George Armstrong Custer og Indianerkrigene ·
Indianerreservat
Indianerreservater i USA Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerreservat · Indianerkrigene og Indianerreservat ·
Kiowa
Kiowa er en stamme af Amerikas oprindelige folk.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Kiowa · Indianerkrigene og Kiowa ·
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Lakota · Indianerkrigene og Lakota ·
Minnesota
Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Minnesota · Indianerkrigene og Minnesota ·
Montana
Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Montana · Indianerkrigene og Montana ·
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og North Dakota · Indianerkrigene og North Dakota ·
Oklahoma
Oklahoma (udtalt) er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Oklahoma · Indianerkrigene og Oklahoma ·
Prærieindianere
’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Prærieindianere · Indianerkrigene og Prærieindianere ·
Sand Creek-massakren
Illustration udført af øjenvidnet Howling Wolf Kort med indianer-lejrene ved Sand Creek og angribernes rute samt de overlevendes skjulesteder og flugtruter Sand Creek-massakren i Colorado var angrebet på en venlig-sindet lejr af cheyenner og arapahoer under den amerikanske hærs beskyttelseStands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Sand Creek-massakren · Indianerkrigene og Sand Creek-massakren ·
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Slaget ved Little Bighorn · Indianerkrigene og Slaget ved Little Bighorn ·
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og South Dakota · Indianerkrigene og South Dakota ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og USA · Indianerkrigene og USA ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene
- Hvad de har til fælles Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene
- Ligheder mellem Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene
Sammenligning mellem Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene
Cheyenne (indfødte amerikanere) har 39 relationer, mens Indianerkrigene har 151. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 10.00% = 19 / (39 + 151).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: