Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Château de Chenonceau og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Château de Chenonceau og Oplysningstiden

Château de Chenonceau vs. Oplysningstiden

Chateau de Chenonceau med gallerierne på broen over Cher Château de Chenonceau er et slot 30 km fra Tours ved landsbyen Chenonceau ved floden Cher i departementet Indre-et-Loire i Loiredalen i Frankrig. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Château de Chenonceau og Oplysningstiden

Château de Chenonceau og Oplysningstiden har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Den Franske Revolution, Frankrig, Jean-Jacques Rousseau, Voltaire.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Château de Chenonceau og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Se mere »

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Château de Chenonceau og Den Franske Revolution · Den Franske Revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Château de Chenonceau og Frankrig · Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Château de Chenonceau og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden · Se mere »

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Château de Chenonceau og Voltaire · Oplysningstiden og Voltaire · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Château de Chenonceau og Oplysningstiden

Château de Chenonceau har 28 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 1.69% = 5 / (28 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Château de Chenonceau og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: