Commonwealth of Nations og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Commonwealth of Nations og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation

Commonwealth of Nations vs. Edvard 8. af Storbritanniens abdikation

Commonwealth of Nations (på dansk tidligere Det Britiske Statssamfund) er en sammenslutning af Storbritannien og en række andre stater, der overvejende er tidligere britiske kolonier, samt områder, der fortsat er under britisk styre eller under administration af andre medlemmer af statssamfundet. Abdikationsinstrumentet underskrevet af Edvard 8. I 1936 udspillede der sig en forfatningskrise i det Britiske Imperium, da Edvard 8., konge af Storbritannien og Nordirland og kejser af Indien, ville gifte sig med Wallis Simpson, en amerikansk socialite som var skilt fra sin første ægtemand og søgte om skilsmisse fra sin anden.

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Australien og Commonwealth of Nations · Australien og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation · Se mere »

Britiske Imperium

Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.

Britiske Imperium og Commonwealth of Nations · Britiske Imperium og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation · Se mere »

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Canada og Commonwealth of Nations · Canada og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation · Se mere »

Commonwealth of Nations

Commonwealth of Nations (på dansk tidligere Det Britiske Statssamfund) er en sammenslutning af Storbritannien og en række andre stater, der overvejende er tidligere britiske kolonier, samt områder, der fortsat er under britisk styre eller under administration af andre medlemmer af statssamfundet.

Commonwealth of Nations og Commonwealth of Nations · Commonwealth of Nations og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation · Se mere »

Dominion

Dominion var fra begyndelsen af det 20. århundrede den officielle betegnelse for selvforvaltende kolonier i det Britiske Imperium.

Commonwealth of Nations og Dominion · Dominion og Edvard 8. af Storbritanniens abdikation · Se mere »

New Zealand

Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.

Commonwealth of Nations og New Zealand · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og New Zealand · Se mere »

Portugal

Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.

Commonwealth of Nations og Portugal · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og Portugal · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Commonwealth of Nations og Storbritannien · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og Storbritannien · Se mere »

Sydafrika

Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet.

Commonwealth of Nations og Sydafrika · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og Sydafrika · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Commonwealth of Nations og USA · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og USA · Se mere »

Westminster-statutten (1931)

Westminster-statutten af 1931 er en lov («Act of Parliament») vedtaget af det britiske parlament 11. december 1931). Den indførte fuld lighed mellem lovgivningen fra de selvstyrende dominioner i det britiske imperium og Storbritannien, med nogle få undtagelser. Statutten blev national lov i hvert af de øvrige commonwealth-lande efter overføring af de aktuelle landes grundlove, i det omfang de ikke blev erklæret umoderne og ændret i processen. Statutten er af historisk betydning, fordi den markerede den gældende lovgivende uafhængighed i de britiske dominioner, enten umiddelbart eller ved deres parlamenters ratificering. Den resterende konstitutionelle magt hos Westminster-parlamentet er senere i høj grad blevet erstattet af ny lovgivning. Statutten har alligevel relevans i dag, fordi den lægger grundlaget for fortsat samarbejde mellem commonwealth-landene og kronen.

Commonwealth of Nations og Westminster-statutten (1931) · Edvard 8. af Storbritanniens abdikation og Westminster-statutten (1931) · Se mere »