Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Conrad Grebel og Martin Luther

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Conrad Grebel og Martin Luther

Conrad Grebel vs. Martin Luther

Conrad Grebel (ca. 1498-1526) var medstifter af De Schweiziske Brødre og kaldes ofte anabaptisternes fader. Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Ligheder mellem Conrad Grebel og Martin Luther

Conrad Grebel og Martin Luther har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Andreas Karlstadt, Bibelen, Dåb, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Gendøber, Gud (monoteistisk), Paris, Reformationen, Thomas Müntzer, Ulrich Zwingli.

Andreas Karlstadt

Andreas Karlstadt (egl. Andreas Rudolph Bodenstein von Karlstadt, 1486-1541) var tysk, kristen teolog under Reformationen.

Andreas Karlstadt og Conrad Grebel · Andreas Karlstadt og Martin Luther · Se mere »

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Bibelen og Conrad Grebel · Bibelen og Martin Luther · Se mere »

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Conrad Grebel og Dåb · Dåb og Martin Luther · Se mere »

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Conrad Grebel og Det Gamle Testamente · Det Gamle Testamente og Martin Luther · Se mere »

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Conrad Grebel og Det Nye Testamente · Det Nye Testamente og Martin Luther · Se mere »

Gendøber

Anabaptister (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er protestantiske kristne, som har deres rod i 1500-årenes reformationsbevægelser.

Conrad Grebel og Gendøber · Gendøber og Martin Luther · Se mere »

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Conrad Grebel og Gud (monoteistisk) · Gud (monoteistisk) og Martin Luther · Se mere »

Paris

|navn.

Conrad Grebel og Paris · Martin Luther og Paris · Se mere »

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Conrad Grebel og Reformationen · Martin Luther og Reformationen · Se mere »

Thomas Müntzer

Thomas Müntzer (født 1488, død 27. maj 1525) var tysk teolog under Reformationen.

Conrad Grebel og Thomas Müntzer · Martin Luther og Thomas Müntzer · Se mere »

Ulrich Zwingli

Ulrich Zwingli (eller Huldrych Zwingli) (født 1. januar 1484 i Wildhaus, Schweiz, død 11. oktober 1531 i Kappel am Albis) var en teolog, der regnes som grundlægger af den reformerte kirke.

Conrad Grebel og Ulrich Zwingli · Martin Luther og Ulrich Zwingli · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Conrad Grebel og Martin Luther

Conrad Grebel har 26 relationer, mens Martin Luther har 445. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 2.34% = 11 / (26 + 445).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Conrad Grebel og Martin Luther. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »