Culpa og Kausalitet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Culpa og Kausalitet

Culpa vs. Kausalitet

Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd. Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.

Ligheder mellem Culpa og Kausalitet

Culpa og Kausalitet har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Adækvans, Erstatningsret.

Adækvans

Adækvans er et juridisk begreb, der efter en subjektiv adækvansfigur også kendes som "påregnelighed". Begrebet adækvans benyttes særligt indenfor erstatnings- og strafferetten. I disse juridiske discipliner er adækvens en forudsætning for pålæggelse af erstatningsansvar eller strafansvar, at handlingens følge (kausalitet) har været påregnelig (forventelig) for skadevolder. Det vil sige: Kunne skadevolder forvente, at handlingen eller undladelsen ville resultere i den konkrete skade? En adækvat følge er en påregnelig, altså forventelig følge af en (ansvarspådragende) handling.

Adækvans og Culpa · Adækvans og Kausalitet · Se mere »

Erstatningsret

Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.

Culpa og Erstatningsret · Erstatningsret og Kausalitet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Culpa og Kausalitet
Hvad de har til fælles Culpa og Kausalitet
Ligheder mellem Culpa og Kausalitet

Sammenligning mellem Culpa og Kausalitet

Culpa har 15 relationer, mens Kausalitet har 3. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 11.11% = 2 / (15 + 3).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Culpa og Kausalitet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik