DNA og Proteinbiosyntese

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem DNA og Proteinbiosyntese

DNA vs. Proteinbiosyntese

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira. Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Aminosyre og DNA · Aminosyre og Proteinbiosyntese · Se mere »

Arvemasse

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.

Arvemasse og DNA · Arvemasse og Proteinbiosyntese · Se mere »

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.

Cellekerne og DNA · Cellekerne og Proteinbiosyntese · Se mere »

Codon

En codon er en kombination af tre nukleotider i den genetiske kode: Hvis man betragter baserne som bogstaver i det "genetiske sprog" som koden i DNA (og dermed også mRNA) er forfattet i, så svarer en codon til et "ord".

Codon og DNA · Codon og Proteinbiosyntese · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Cytoplasma og DNA · Cytoplasma og Proteinbiosyntese · Se mere »

Enzym

date.

DNA og Enzym · Enzym og Proteinbiosyntese · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

DNA og Eukaryoter · Eukaryoter og Proteinbiosyntese · Se mere »

Genetisk kode

Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.

DNA og Genetisk kode · Genetisk kode og Proteinbiosyntese · Se mere »

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

DNA og Kromosom · Kromosom og Proteinbiosyntese · Se mere »

MikroRNA

Et mikroRNA (forkortet miRNA) er et lille ikke-kodende RNA-molekyle indeholdende ca.

DNA og MikroRNA · MikroRNA og Proteinbiosyntese · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

DNA og Mitokondrie · Mitokondrie og Proteinbiosyntese · Se mere »

MRNA

Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

DNA og MRNA · MRNA og Proteinbiosyntese · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

DNA og Organel · Organel og Proteinbiosyntese · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

DNA og Prokaryoter · Prokaryoter og Proteinbiosyntese · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

DNA og Protein · Protein og Proteinbiosyntese · Se mere »

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

DNA og Ribosom · Proteinbiosyntese og Ribosom · Se mere »

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

DNA og Signaltransduktion · Proteinbiosyntese og Signaltransduktion · Se mere »

Transskriptionsfaktor

Illustration af kompleksiteten af en aktiverende transskriptionsfaktors virkemåde domæner af den dimere glucocorticoid-receptor, en kernereceptor og transskriptionsfaktor ”Leucinlynlåsen” findes som det DNA-bindende domæne i mange transskriptionsfaktorer i alle eukaryoter Molekylmodel af transskriptionsfaktoren p53 i kompleks med DNA Serum response faktor, en overordnet transskriptionsfaktor i kompleks med serum response element 360x360px Transskriptionsfaktorer, ofte skrevet transkriptionsfaktorer, er proteiner, der har en overordnet rolle i organismens liv ved at sikre, at de rigtige gener er udtrykt i den rigtige celle på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde - igennem hele livet.

DNA og Transskriptionsfaktor · Proteinbiosyntese og Transskriptionsfaktor · Se mere »

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

DNA og TRNA · Proteinbiosyntese og TRNA · Se mere »