Ligheder mellem Danmark-Norge og Grevens Fejde
Danmark-Norge og Grevens Fejde har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Aalborg, Aarhus, Adel, Østersøen, Biskop, Blekinge, Bohuslen, Christian 2., Christian 3., Danmark, Flåde, Frederik 1., Fyn, Gustav Vasa, Hanseforbundet, Håndfæstning, Herredag, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Holland, Jylland, København, Lübeck, Lov (jura), Lutheranisme, Malmø, Norge, Olav Engelbrektsson, Preussen, ..., Reformationen, Rigsrådet (Danmark før enevælden), Sjælland, Skåne. Expand indeks (4 mere) »
Aalborg
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.
Aalborg og Danmark-Norge · Aalborg og Grevens Fejde ·
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danmark-Norge · Aarhus og Grevens Fejde ·
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adel og Danmark-Norge · Adel og Grevens Fejde ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Danmark-Norge · Østersøen og Grevens Fejde ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Danmark-Norge · Biskop og Grevens Fejde ·
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Blekinge og Danmark-Norge · Blekinge og Grevens Fejde ·
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Bohuslen og Danmark-Norge · Bohuslen og Grevens Fejde ·
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Christian 2. og Danmark-Norge · Christian 2. og Grevens Fejde ·
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Christian 3. og Danmark-Norge · Christian 3. og Grevens Fejde ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmark-Norge · Danmark og Grevens Fejde ·
Flåde
right En flåde er i det maritime en samling som regel en militær flåde af krigsskibe.
Danmark-Norge og Flåde · Flåde og Grevens Fejde ·
Frederik 1.
Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.
Danmark-Norge og Frederik 1. · Frederik 1. og Grevens Fejde ·
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Danmark-Norge og Fyn · Fyn og Grevens Fejde ·
Gustav Vasa
Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.
Danmark-Norge og Gustav Vasa · Grevens Fejde og Gustav Vasa ·
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Danmark-Norge og Hanseforbundet · Grevens Fejde og Hanseforbundet ·
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Danmark-Norge og Håndfæstning · Grevens Fejde og Håndfæstning ·
Herredag
Ordet herredag er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter kong Hans' tronbestigelse (1481).
Danmark-Norge og Herredag · Grevens Fejde og Herredag ·
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Danmark-Norge og Hertugdømmerne · Grevens Fejde og Hertugdømmerne ·
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Danmark-Norge og Hertugdømmet Holsten · Grevens Fejde og Hertugdømmet Holsten ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Danmark-Norge og Hertugdømmet Slesvig · Grevens Fejde og Hertugdømmet Slesvig ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmark-Norge og Holland · Grevens Fejde og Holland ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danmark-Norge og Jylland · Grevens Fejde og Jylland ·
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Danmark-Norge og København · Grevens Fejde og København ·
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Danmark-Norge og Lübeck · Grevens Fejde og Lübeck ·
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Danmark-Norge og Lov (jura) · Grevens Fejde og Lov (jura) ·
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Danmark-Norge og Lutheranisme · Grevens Fejde og Lutheranisme ·
Malmø
Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.
Danmark-Norge og Malmø · Grevens Fejde og Malmø ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmark-Norge og Norge · Grevens Fejde og Norge ·
Olav Engelbrektsson
Olav Engelbrektsson (født ca. 1480 formentlig på Trondenes, død 7. februar 1538 i Lier i Nederlandene, nu Belgien) var ærkebiskop af Nidaros fra 1523 til reformationen i 1537.
Danmark-Norge og Olav Engelbrektsson · Grevens Fejde og Olav Engelbrektsson ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Danmark-Norge og Preussen · Grevens Fejde og Preussen ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Danmark-Norge og Reformationen · Grevens Fejde og Reformationen ·
Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian 4.'s forsæde. Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige.
Danmark-Norge og Rigsrådet (Danmark før enevælden) · Grevens Fejde og Rigsrådet (Danmark før enevælden) ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danmark-Norge og Sjælland · Grevens Fejde og Sjælland ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmark-Norge og Grevens Fejde
- Hvad de har til fælles Danmark-Norge og Grevens Fejde
- Ligheder mellem Danmark-Norge og Grevens Fejde
Sammenligning mellem Danmark-Norge og Grevens Fejde
Danmark-Norge har 389 relationer, mens Grevens Fejde har 136. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 6.48% = 34 / (389 + 136).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmark-Norge og Grevens Fejde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: