Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Danmarks Riges Grundlov vs. Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning. Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.

Ligheder mellem Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Constantin Hansen, D.G. Monrad, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Færøerne, Folketinget, Frederik 7., Frederik Barfod, Grundlovsudvalget af 1848, Hertugdømmet Slesvig, Landstinget, Orla Lehmann, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Regeringen Moltke I, Rigsdagen, Treårskrigen, 22. marts, 5. juni.

Constantin Hansen

Wilhelm Marstrand, ''Maleren Constantin Hansen'', 1862, Statens Museum for Kunst. Carl Christian Constantin Hansen (født 3. november 1804 i Rom, død 29. marts 1880 på Frederiksberg) var en dansk maler, søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie.

Constantin Hansen og Danmarks Riges Grundlov · Constantin Hansen og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

D.G. Monrad

Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.

D.G. Monrad og Danmarks Riges Grundlov · D.G. Monrad og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Danmarks Riges Grundlov · Danmark og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov · Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Danmarks Riges Grundlov og Færøerne · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Færøerne · Se mere »

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

Danmarks Riges Grundlov og Folketinget · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Folketinget · Se mere »

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7. · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Frederik 7. · Se mere »

Frederik Barfod

Povl Frederik Barfod (7. april 1811 i Lyngby ved Grenaa – 15. juni 1896 på Frederiksberg) var en dansk historisk forfatter, digter, lærer, arkivar, bibliotekar og politiker.

Danmarks Riges Grundlov og Frederik Barfod · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Frederik Barfod · Se mere »

Grundlovsudvalget af 1848

Grundlovsudvalget af 1848 var et udvalg under Den Grundlovsgivende Rigsforsamling 1848-49, der havde til opgave at give en nærmere behandling af det udkast til en grundlov for Danmark og Slesvig, som var blevet udarbejdet af regeringen i det såkaldte Martsministeriet.

Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsudvalget af 1848 · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Grundlovsudvalget af 1848 · Se mere »

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Slesvig · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Hertugdømmet Slesvig · Se mere »

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Danmarks Riges Grundlov og Landstinget · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Landstinget · Se mere »

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Danmarks Riges Grundlov og Orla Lehmann · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Orla Lehmann · Se mere »

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.

Danmarks Riges Grundlov og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Se mere »

Regeringen Moltke I

Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.

Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Moltke I · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Regeringen Moltke I · Se mere »

Rigsdagen

Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.

Danmarks Riges Grundlov og Rigsdagen · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Rigsdagen · Se mere »

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Danmarks Riges Grundlov og Treårskrigen · Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Treårskrigen · Se mere »

22. marts

22.

22. marts og Danmarks Riges Grundlov · 22. marts og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

5. juni

5.

5. juni og Danmarks Riges Grundlov · 5. juni og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Danmarks Riges Grundlov har 140 relationer, mens Den Grundlovgivende Rigsforsamling har 293. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 4.16% = 18 / (140 + 293).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: