Ligheder mellem Danmarks dronninger og Knud den Hellige
Danmarks dronninger og Knud den Hellige har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Christian 10., Christian 4., Christine af Sachsen, Dronning Alexandrine, Edel af Flandern, Erik Ejegod, Estrid Svendsdatter, Frederik 5., Frederik 6., Frille, Gunhild (dansk dronning), Harald Blåtand, Harald Hen, Huset Oldenborg, Jarl (titel), Knud den Store, Kongerækken, Krønike, Middelalderen, Norge, Odense, Oluf Hunger, Robert af Flandern, Sankt Knuds Kirke (Odense), Sigrid Storråde, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Sverige, Ulf jarl, Västergötland, ..., Vendere. Expand indeks (1 mere) »
Christian 10.
Christian 10.
Christian 10. og Danmarks dronninger · Christian 10. og Knud den Hellige ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Danmarks dronninger · Christian 4. og Knud den Hellige ·
Christine af Sachsen
Christine af Sachsen (25. december 1461 i Torgau – 8. december 1521 i Odense) var en sachsisk prinsesse, der blev dronning af Danmark, Norge og Sverige.
Christine af Sachsen og Danmarks dronninger · Christine af Sachsen og Knud den Hellige ·
Dronning Alexandrine
Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (24. december 1879 – 28. december 1952) var dronning af Danmark fra 1912 til 1947 som ægtefælle til Christian 10. Hun var også dronning af Island fra 1918 til 1944.
Danmarks dronninger og Dronning Alexandrine · Dronning Alexandrine og Knud den Hellige ·
Edel af Flandern
Edel af Flandern (født i 1066 - ca. april 1115) var dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 - de sidste fire år som regent).
Danmarks dronninger og Edel af Flandern · Edel af Flandern og Knud den Hellige ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Danmarks dronninger og Erik Ejegod · Erik Ejegod og Knud den Hellige ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Danmarks dronninger og Estrid Svendsdatter · Estrid Svendsdatter og Knud den Hellige ·
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Danmarks dronninger og Frederik 5. · Frederik 5. og Knud den Hellige ·
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Danmarks dronninger og Frederik 6. · Frederik 6. og Knud den Hellige ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Danmarks dronninger og Frille · Frille og Knud den Hellige ·
Gunhild (dansk dronning)
Gunhild (levede ca. 965) angiveligt gift med den danske konge Harald Blåtand.
Danmarks dronninger og Gunhild (dansk dronning) · Gunhild (dansk dronning) og Knud den Hellige ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks dronninger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Knud den Hellige ·
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Danmarks dronninger og Harald Hen · Harald Hen og Knud den Hellige ·
Huset Oldenborg
Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.
Danmarks dronninger og Huset Oldenborg · Huset Oldenborg og Knud den Hellige ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Danmarks dronninger og Jarl (titel) · Jarl (titel) og Knud den Hellige ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks dronninger og Knud den Store · Knud den Hellige og Knud den Store ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danmarks dronninger og Kongerækken · Knud den Hellige og Kongerækken ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Danmarks dronninger og Krønike · Knud den Hellige og Krønike ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danmarks dronninger og Middelalderen · Knud den Hellige og Middelalderen ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks dronninger og Norge · Knud den Hellige og Norge ·
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Danmarks dronninger og Odense · Knud den Hellige og Odense ·
Oluf Hunger
Oluf Hunger (ca. 1050 – 18. august 1095) var konge af Danmark 1086-1095.
Danmarks dronninger og Oluf Hunger · Knud den Hellige og Oluf Hunger ·
Robert af Flandern
Robert I af Flandern. Robert af Flandern (også kaldet Robert I Frieseren) var greve af Flandern (1071-93) og hersker over Frisland.
Danmarks dronninger og Robert af Flandern · Knud den Hellige og Robert af Flandern ·
Sankt Knuds Kirke (Odense)
Sankt Knuds Kirke (Odense Domkirke) i Odense er opkaldt efter Knud den Hellige, som blev myrdet i 1086 i Sankt Albani Kirke, der lå tæt på den nuværende kirke.
Danmarks dronninger og Sankt Knuds Kirke (Odense) · Knud den Hellige og Sankt Knuds Kirke (Odense) ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Danmarks dronninger og Sigrid Storråde · Knud den Hellige og Sigrid Storråde ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danmarks dronninger og Svend Estridsen · Knud den Hellige og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks dronninger og Svend Tveskæg · Knud den Hellige og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks dronninger og Sverige · Knud den Hellige og Sverige ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Danmarks dronninger og Ulf jarl · Knud den Hellige og Ulf jarl ·
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Danmarks dronninger og Västergötland · Knud den Hellige og Västergötland ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danmarks dronninger og Vendere · Knud den Hellige og Vendere ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks dronninger og Knud den Hellige
- Hvad de har til fælles Danmarks dronninger og Knud den Hellige
- Ligheder mellem Danmarks dronninger og Knud den Hellige
Sammenligning mellem Danmarks dronninger og Knud den Hellige
Danmarks dronninger har 582 relationer, mens Knud den Hellige har 160. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 4.18% = 31 / (582 + 160).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks dronninger og Knud den Hellige. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: