Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks dronninger og Magnus den Gode
Danmarks dronninger og Magnus den Gode har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Anund Jakob, Ælfgifu, Danmark, Erik Ejegod, Erik Lam, Frille, Gorm den Gamle, Harald Hårderåde, Harald Klak, Hardeknud, Jarl (titel), Knud den Store, Konge, Kongerækken, Middelalderen, Museum Tusculanums Forlag, Norge, Skåne, Svend Estridsen, Vendere, 10. århundrede.
Anund Jakob
Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.
Anund Jakob og Danmarks dronninger · Anund Jakob og Magnus den Gode ·
Ælfgifu
Ælfgifu (også kaldet Aelfgifu eller Aelfgitha) var den engelske (og senere danske) konge Knud den Stores første hustru eller frille.
Ælfgifu og Danmarks dronninger · Ælfgifu og Magnus den Gode ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks dronninger · Danmark og Magnus den Gode ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Danmarks dronninger og Erik Ejegod · Erik Ejegod og Magnus den Gode ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Danmarks dronninger og Erik Lam · Erik Lam og Magnus den Gode ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Danmarks dronninger og Frille · Frille og Magnus den Gode ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danmarks dronninger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Magnus den Gode ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Danmarks dronninger og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Magnus den Gode ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Danmarks dronninger og Harald Klak · Harald Klak og Magnus den Gode ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danmarks dronninger og Hardeknud · Hardeknud og Magnus den Gode ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Danmarks dronninger og Jarl (titel) · Jarl (titel) og Magnus den Gode ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks dronninger og Knud den Store · Knud den Store og Magnus den Gode ·
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Danmarks dronninger og Konge · Konge og Magnus den Gode ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danmarks dronninger og Kongerækken · Kongerækken og Magnus den Gode ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danmarks dronninger og Middelalderen · Magnus den Gode og Middelalderen ·
Museum Tusculanums Forlag
Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond).
Danmarks dronninger og Museum Tusculanums Forlag · Magnus den Gode og Museum Tusculanums Forlag ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks dronninger og Norge · Magnus den Gode og Norge ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danmarks dronninger og Skåne · Magnus den Gode og Skåne ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danmarks dronninger og Svend Estridsen · Magnus den Gode og Svend Estridsen ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danmarks dronninger og Vendere · Magnus den Gode og Vendere ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Danmarks dronninger · 10. århundrede og Magnus den Gode ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks dronninger og Magnus den Gode
- Hvad de har til fælles Danmarks dronninger og Magnus den Gode
- Ligheder mellem Danmarks dronninger og Magnus den Gode
Sammenligning mellem Danmarks dronninger og Magnus den Gode
Danmarks dronninger har 582 relationer, mens Magnus den Gode har 88. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 3.13% = 21 / (582 + 88).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks dronninger og Magnus den Gode. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
