Ligheder mellem Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung
Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Anund Jakob, Danmark, Erik Sejrsæl, Frille, Jarl (titel), Jaroslav 1. af Kijev, Knud den Store, Sigrid Storråde, Svend Tveskæg, Sverige, Västergötland, 10. århundrede.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danmarks dronninger · Adam af Bremen og Oluf Skotkonung ·
Anund Jakob
Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.
Anund Jakob og Danmarks dronninger · Anund Jakob og Oluf Skotkonung ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks dronninger · Danmark og Oluf Skotkonung ·
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Danmarks dronninger og Erik Sejrsæl · Erik Sejrsæl og Oluf Skotkonung ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Danmarks dronninger og Frille · Frille og Oluf Skotkonung ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Danmarks dronninger og Jarl (titel) · Jarl (titel) og Oluf Skotkonung ·
Jaroslav 1. af Kijev
Jaroslav I (Ярослав,; kristentnavn: Georg; Jarizleifr; kaldet Jaroslav den vise; født 978, død 1054) var storfyrste af Kijevriget fra 1019 til 1054.
Danmarks dronninger og Jaroslav 1. af Kijev · Jaroslav 1. af Kijev og Oluf Skotkonung ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks dronninger og Knud den Store · Knud den Store og Oluf Skotkonung ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Danmarks dronninger og Sigrid Storråde · Oluf Skotkonung og Sigrid Storråde ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks dronninger og Svend Tveskæg · Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks dronninger og Sverige · Oluf Skotkonung og Sverige ·
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Danmarks dronninger og Västergötland · Oluf Skotkonung og Västergötland ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Danmarks dronninger · 10. århundrede og Oluf Skotkonung ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung
- Hvad de har til fælles Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung
- Ligheder mellem Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung
Sammenligning mellem Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung
Danmarks dronninger har 582 relationer, mens Oluf Skotkonung har 76. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 1.98% = 13 / (582 + 76).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: