Ligheder mellem Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger
Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Dannevirke, Engelsk (sprog), England, Folkevandringstiden, Germansk jernalder, Harald Blåtand, Hardeknud, Himmerland, Jellingstenene, Jordanes, Knud den Store, Kristendom, Lejre, Magnus den Gode, Niels Åge Nielsen, Norge, Procopius, Ribe, Roskildekrøniken, Sanskrit, Stednavn, Svend Estridsen, Sverige, Tysk (sprog), Vendere, 11. århundrede.
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Danmarks forhistorie og Dannevirke · Dannevirke og Danske sagnkonger ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Danmarks forhistorie og Engelsk (sprog) · Danske sagnkonger og Engelsk (sprog) ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danmarks forhistorie og England · Danske sagnkonger og England ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Danmarks forhistorie og Folkevandringstiden · Danske sagnkonger og Folkevandringstiden ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Danmarks forhistorie og Germansk jernalder · Danske sagnkonger og Germansk jernalder ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks forhistorie og Harald Blåtand · Danske sagnkonger og Harald Blåtand ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danmarks forhistorie og Hardeknud · Danske sagnkonger og Hardeknud ·
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Danmarks forhistorie og Himmerland · Danske sagnkonger og Himmerland ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danmarks forhistorie og Jellingstenene · Danske sagnkonger og Jellingstenene ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Danmarks forhistorie og Jordanes · Danske sagnkonger og Jordanes ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks forhistorie og Knud den Store · Danske sagnkonger og Knud den Store ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danmarks forhistorie og Kristendom · Danske sagnkonger og Kristendom ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Danmarks forhistorie og Lejre · Danske sagnkonger og Lejre ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Danmarks forhistorie og Magnus den Gode · Danske sagnkonger og Magnus den Gode ·
Niels Åge Nielsen
Niels Aage Anton Nielsen født (25. juni 1913 i Vejle, død 16. januar 1986) var en dansk professor i nordiske sprog ved Aarhus Universitet.
Danmarks forhistorie og Niels Åge Nielsen · Danske sagnkonger og Niels Åge Nielsen ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks forhistorie og Norge · Danske sagnkonger og Norge ·
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Danmarks forhistorie og Procopius · Danske sagnkonger og Procopius ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danmarks forhistorie og Ribe · Danske sagnkonger og Ribe ·
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Danmarks forhistorie og Roskildekrøniken · Danske sagnkonger og Roskildekrøniken ·
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Danmarks forhistorie og Sanskrit · Danske sagnkonger og Sanskrit ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Danmarks forhistorie og Stednavn · Danske sagnkonger og Stednavn ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danmarks forhistorie og Svend Estridsen · Danske sagnkonger og Svend Estridsen ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks forhistorie og Sverige · Danske sagnkonger og Sverige ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Danmarks forhistorie og Tysk (sprog) · Danske sagnkonger og Tysk (sprog) ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danmarks forhistorie og Vendere · Danske sagnkonger og Vendere ·
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
11. århundrede og Danmarks forhistorie · 11. århundrede og Danske sagnkonger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger
- Hvad de har til fælles Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger
- Ligheder mellem Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger
Sammenligning mellem Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger
Danmarks forhistorie har 112 relationer, mens Danske sagnkonger har 277. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 6.68% = 26 / (112 + 277).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks forhistorie og Danske sagnkonger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: