Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks forhistorie og Vikinger
Danmarks forhistorie og Vikinger har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Arkæologi, Atlanterhavet, Østersøen, Bronzealder, Dannevirke, Det Byzantinske Rige, Folkevandringstiden, Gravhøj, Harald Blåtand, Hardeknud, Islam, Jelling, Jellingstenene, Jyder (germansk folkeslag), Kanhavekanalen, Køkkenmødding, Knud den Store, Kyiv, Nordisk religion, Nordsøen, Norge, Normandiet, Politiken, Rav, Ribe, Romerriget, Runealfabet, Skandinavien, Sverige, Velikij Novgorod, ..., Vinland. Expand indeks (1 mere) »
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Danmarks forhistorie · Arkæologi og Vikinger ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Danmarks forhistorie · Atlanterhavet og Vikinger ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Danmarks forhistorie · Østersøen og Vikinger ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Danmarks forhistorie · Bronzealder og Vikinger ·
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Danmarks forhistorie og Dannevirke · Dannevirke og Vikinger ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Danmarks forhistorie og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Vikinger ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Danmarks forhistorie og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Vikinger ·
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.
Danmarks forhistorie og Gravhøj · Gravhøj og Vikinger ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks forhistorie og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Vikinger ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danmarks forhistorie og Hardeknud · Hardeknud og Vikinger ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Danmarks forhistorie og Islam · Islam og Vikinger ·
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med, beliggende i Jelling Sogn ca.
Danmarks forhistorie og Jelling · Jelling og Vikinger ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danmarks forhistorie og Jellingstenene · Jellingstenene og Vikinger ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Danmarks forhistorie og Jyder (germansk folkeslag) · Jyder (germansk folkeslag) og Vikinger ·
Kanhavekanalen
Samsø med kanalen på øens smalleste sted Kanhavekanalen var en gravet kanal, der i germansk jernalder blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøen på Samsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst.
Danmarks forhistorie og Kanhavekanalen · Kanhavekanalen og Vikinger ·
Køkkenmødding
udsnit af køkkenmødding med østersskaller. En køkkenmødding er en affaldsdynge (skaldynge) af skaller fra især østers og blåmuslinger, hjertemuslinger og strandsnegle.
Danmarks forhistorie og Køkkenmødding · Køkkenmødding og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks forhistorie og Knud den Store · Knud den Store og Vikinger ·
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Danmarks forhistorie og Kyiv · Kyiv og Vikinger ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Danmarks forhistorie og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikinger ·
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Danmarks forhistorie og Nordsøen · Nordsøen og Vikinger ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks forhistorie og Norge · Norge og Vikinger ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Danmarks forhistorie og Normandiet · Normandiet og Vikinger ·
Politiken
Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.
Danmarks forhistorie og Politiken · Politiken og Vikinger ·
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Danmarks forhistorie og Rav · Rav og Vikinger ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danmarks forhistorie og Ribe · Ribe og Vikinger ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Danmarks forhistorie og Romerriget · Romerriget og Vikinger ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Danmarks forhistorie og Runealfabet · Runealfabet og Vikinger ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Danmarks forhistorie og Skandinavien · Skandinavien og Vikinger ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks forhistorie og Sverige · Sverige og Vikinger ·
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Danmarks forhistorie og Velikij Novgorod · Velikij Novgorod og Vikinger ·
Vinland
''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks forhistorie og Vikinger
- Hvad de har til fælles Danmarks forhistorie og Vikinger
- Ligheder mellem Danmarks forhistorie og Vikinger
Sammenligning mellem Danmarks forhistorie og Vikinger
Danmarks forhistorie har 112 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 4.10% = 31 / (112 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks forhistorie og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
