Danmarks geologi og Hovedopholdslinjen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks geologi og Hovedopholdslinjen

Danmarks geologi vs. Hovedopholdslinjen

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne. Moræneler er Danmarks almindeligste overfladenære jordart, her i en udgave både med en stenhorisont (i midten) og med okkerholdige sandlag (forneden). Postglacial lagserie fra mose ved Hillerød: øverst mørkbrun tørv, herunder lysegrøn gytje, nederst varvige ler- og sandlag fra senglacial (målestok 2 m). De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid. Man kan skimte oppe i højre hjørne hvordan Vestjylland lige nøjagtigt går fri af isen. Hovedopholdslinjen, Hovedstilstandslinjen eller Ussings israndslinje er Danmarks vigtigste landskabs- eller terrængrænse.

Bakkeø

En bakkeø er en morænebakke som er dannet under næstsidste istid (Saale), og som rager op over det omgivende flade land.

Bakkeø og Danmarks geologi · Bakkeø og Hovedopholdslinjen · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Danmarks geologi · Danmark og Hovedopholdslinjen · Se mere »

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.

Danmarks geologi og Gletsjer · Gletsjer og Hovedopholdslinjen · Se mere »

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Danmarks geologi og Nordsøen · Hovedopholdslinjen og Nordsøen · Se mere »

Saale-istiden

Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.

Danmarks geologi og Saale-istiden · Hovedopholdslinjen og Saale-istiden · Se mere »

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.

Danmarks geologi og Weichsel-istiden · Hovedopholdslinjen og Weichsel-istiden · Se mere »