Ligheder mellem Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie
Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie har 62 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Absalon, Ansgar, Caribien, Christian 2., Christian 3., Christian 4., Christian 5., Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Danske Lov, Den Nordiske Syvårskrig, Den Store Nordiske Krig, Det Stockholmske Blodbad, Enevælde, England, Erik Klipping, Estland, Fællesforfatningen, Folkeafstemning, Forenede Nationer, Frankrig, Freden i Brömsebro, Freden i Kiel, Freden i Roskilde, Genforeningen i 1920, Gorm den Gamle, Grønland, Grevens Fejde, Harald Blåtand, ..., Håndfæstning, Hedeby, Irakkrigen, Island, Jættestue, Jyske Lov, Kalmarunionen, Københavns bombardement, Knud den Store, Kristendom, Lindisfarne, Maastricht-traktaten, Napoleon 1. af Frankrig, NATO, Nordslesvig, Norge, Parlamentarisme, Provisorietiden, Radikale Venstre, Reformationen, Sønderjylland, Slaget på Reden, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Stavnsbåndet, Suverænitet, Svend Tveskæg, Sverige, Systemskiftet 1901, Trediveårskrigen, Valdemar Atterdag, 1. verdenskrig. Expand indeks (32 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danmarks historie · Aarhus og Tidslinje for Danmarks historie ·
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Absalon og Danmarks historie · Absalon og Tidslinje for Danmarks historie ·
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ansgar og Danmarks historie · Ansgar og Tidslinje for Danmarks historie ·
Caribien
Caribien (tidligere også Caraibien), Vestindien eller De Vestindiske Øer er en gruppe af øer i det Caribiske Hav.
Caribien og Danmarks historie · Caribien og Tidslinje for Danmarks historie ·
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Christian 2. og Danmarks historie · Christian 2. og Tidslinje for Danmarks historie ·
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Christian 3. og Danmarks historie · Christian 3. og Tidslinje for Danmarks historie ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Danmarks historie · Christian 4. og Tidslinje for Danmarks historie ·
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Christian 5. og Danmarks historie · Christian 5. og Tidslinje for Danmarks historie ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks historie · Danmark og Tidslinje for Danmarks historie ·
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie · Danmarks Riges Grundlov og Tidslinje for Danmarks historie ·
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Danmarks historie og Danske Lov · Danske Lov og Tidslinje for Danmarks historie ·
Den Nordiske Syvårskrig
Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570.
Danmarks historie og Den Nordiske Syvårskrig · Den Nordiske Syvårskrig og Tidslinje for Danmarks historie ·
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Danmarks historie og Den Store Nordiske Krig · Den Store Nordiske Krig og Tidslinje for Danmarks historie ·
Det Stockholmske Blodbad
Det Stockholmske Blodbad. Det Stockholmske Blodbad fandt sted 7.-10. november 1520 efter den danske kong Christian 2.s kroning som konge af Sverige.
Danmarks historie og Det Stockholmske Blodbad · Det Stockholmske Blodbad og Tidslinje for Danmarks historie ·
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Danmarks historie og Enevælde · Enevælde og Tidslinje for Danmarks historie ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danmarks historie og England · England og Tidslinje for Danmarks historie ·
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Danmarks historie og Erik Klipping · Erik Klipping og Tidslinje for Danmarks historie ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Danmarks historie og Estland · Estland og Tidslinje for Danmarks historie ·
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Danmarks historie og Fællesforfatningen · Fællesforfatningen og Tidslinje for Danmarks historie ·
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Danmarks historie og Folkeafstemning · Folkeafstemning og Tidslinje for Danmarks historie ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Danmarks historie og Forenede Nationer · Forenede Nationer og Tidslinje for Danmarks historie ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Danmarks historie og Frankrig · Frankrig og Tidslinje for Danmarks historie ·
Freden i Brömsebro
I gult; afståelse af Jæmtland og Herjedalen i Norge og østersøøerne Gotland og Øsel. I rødt; Halland i 30 år, samt svensk frihed for Øresundstolden. Fredsstenen ved Brømsebro, rejst i 1915 midt på holmen i Landabäcken (Brömsebäcken). På stenen står der "Minne af Freden i Brömsebro – Axel Oxenstierna – Corfitz Ulfeldt". Freden i Brømsebro (1645) afsluttede Torstensson-krigen fra 1643 til den 13. august 1645.
Danmarks historie og Freden i Brömsebro · Freden i Brömsebro og Tidslinje for Danmarks historie ·
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Danmarks historie og Freden i Kiel · Freden i Kiel og Tidslinje for Danmarks historie ·
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660. Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke.
Danmarks historie og Freden i Roskilde · Freden i Roskilde og Tidslinje for Danmarks historie ·
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet. Dansksindede borgere på kajen i Flensborg i nederlagets stund, 16. marts 1920. Maleri af Erik Henningsen: ''De, som blev tilbage'', 1920. Genforeningen er den i Danmark anvendte betegnelse for Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15.
Danmarks historie og Genforeningen i 1920 · Genforeningen i 1920 og Tidslinje for Danmarks historie ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danmarks historie og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Tidslinje for Danmarks historie ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Danmarks historie og Grønland · Grønland og Tidslinje for Danmarks historie ·
Grevens Fejde
Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536.
Danmarks historie og Grevens Fejde · Grevens Fejde og Tidslinje for Danmarks historie ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks historie og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Tidslinje for Danmarks historie ·
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Danmarks historie og Håndfæstning · Håndfæstning og Tidslinje for Danmarks historie ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danmarks historie og Hedeby · Hedeby og Tidslinje for Danmarks historie ·
Irakkrigen
Irakkrigen (engelsk: Second Persian Gulf War), (20. marts 2003 – 18. december 2011) var en langvarig krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003.
Danmarks historie og Irakkrigen · Irakkrigen og Tidslinje for Danmarks historie ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Danmarks historie og Island · Island og Tidslinje for Danmarks historie ·
Jættestue
Jættestue ved Tustrupdysserne fra 3200 f. Kr. Denne jættestue er Østjyllands største En jættestue er et gravanlæg fra bondestenalderen bygget af meget store sten og dækket af en jordhøj.
Danmarks historie og Jættestue · Jættestue og Tidslinje for Danmarks historie ·
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Danmarks historie og Jyske Lov · Jyske Lov og Tidslinje for Danmarks historie ·
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Danmarks historie og Kalmarunionen · Kalmarunionen og Tidslinje for Danmarks historie ·
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september.
Danmarks historie og Københavns bombardement · Københavns bombardement og Tidslinje for Danmarks historie ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks historie og Knud den Store · Knud den Store og Tidslinje for Danmarks historie ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danmarks historie og Kristendom · Kristendom og Tidslinje for Danmarks historie ·
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Danmarks historie og Lindisfarne · Lindisfarne og Tidslinje for Danmarks historie ·
Maastricht-traktaten
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) ofte kaldet Maastricht-traktaten var en traktat, der blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF og underskrevet 7. februar 1992.
Danmarks historie og Maastricht-traktaten · Maastricht-traktaten og Tidslinje for Danmarks historie ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Danmarks historie og Napoleon 1. af Frankrig · Napoleon 1. af Frankrig og Tidslinje for Danmarks historie ·
NATO
NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
Danmarks historie og NATO · NATO og Tidslinje for Danmarks historie ·
Nordslesvig
Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.
Danmarks historie og Nordslesvig · Nordslesvig og Tidslinje for Danmarks historie ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks historie og Norge · Norge og Tidslinje for Danmarks historie ·
Parlamentarisme
Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''. Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme).
Danmarks historie og Parlamentarisme · Parlamentarisme og Tidslinje for Danmarks historie ·
Provisorietiden
Provisorietiden (fr. provisoire; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene 1885-1894, hvor Højre-regeringerne under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup gennemførte provisoriske, dvs.
Danmarks historie og Provisorietiden · Provisorietiden og Tidslinje for Danmarks historie ·
Radikale Venstre
Radikale Venstre (tidligere Det Radikale Venstre, i pressen oftest blot De Radikale, forkortelse RV, R eller B) er et socialliberalt dansk politisk parti, der ofte har haft en nøglerolle i Folketinget.
Danmarks historie og Radikale Venstre · Radikale Venstre og Tidslinje for Danmarks historie ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Danmarks historie og Reformationen · Reformationen og Tidslinje for Danmarks historie ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Danmarks historie og Sønderjylland · Sønderjylland og Tidslinje for Danmarks historie ·
Slaget på Reden
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København.
Danmarks historie og Slaget på Reden · Slaget på Reden og Tidslinje for Danmarks historie ·
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark, der bekender sig til den politiske ideologi demokratisk socialisme, ind i mellem betegnet som socialdemokratisme, der dog ikke er en ideologi.
Danmarks historie og Socialdemokratiet · Socialdemokratiet og Tidslinje for Danmarks historie ·
Socialistisk Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti (i daglig tale ofte blot SF) er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik.
Danmarks historie og Socialistisk Folkeparti · Socialistisk Folkeparti og Tidslinje for Danmarks historie ·
Stavnsbåndet
Frihedsstøtten i 2005 i København. Grundstenen lagt 1792http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object382299/da/ Tekst på samtidigt postkort på kb.dk hentet 5 december 2020 Christian VIIs underskrift. Dokumentet findes i Rigsarkivet. Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser forsiden på dokumentet. Dokumentet findes i Rigsarkivet. Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6. enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær.
Danmarks historie og Stavnsbåndet · Stavnsbåndet og Tidslinje for Danmarks historie ·
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Danmarks historie og Suverænitet · Suverænitet og Tidslinje for Danmarks historie ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks historie og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Tidslinje for Danmarks historie ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks historie og Sverige · Sverige og Tidslinje for Danmarks historie ·
Systemskiftet 1901
Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.
Danmarks historie og Systemskiftet 1901 · Systemskiftet 1901 og Tidslinje for Danmarks historie ·
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Danmarks historie og Trediveårskrigen · Tidslinje for Danmarks historie og Trediveårskrigen ·
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Danmarks historie og Valdemar Atterdag · Tidslinje for Danmarks historie og Valdemar Atterdag ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Danmarks historie · 1. verdenskrig og Tidslinje for Danmarks historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie
- Hvad de har til fælles Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie
- Ligheder mellem Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie
Sammenligning mellem Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie
Danmarks historie har 242 relationer, mens Tidslinje for Danmarks historie har 153. Da de har til fælles 62, den Jaccard indekset er 15.70% = 62 / (242 + 153).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie og Tidslinje for Danmarks historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: