Danmarks historie (1047-1397) og Knud Lavard

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks historie (1047-1397) og Knud Lavard

Danmarks historie (1047-1397) vs. Knud Lavard

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen). Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.

Abbed

En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.

Abbed og Danmarks historie (1047-1397) · Abbed og Knud Lavard · Se mere »

Bergen

Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.

Bergen og Danmarks historie (1047-1397) · Bergen og Knud Lavard · Se mere »

Det hellige land

Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.

Danmarks historie (1047-1397) og Det hellige land · Det hellige land og Knud Lavard · Se mere »

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Danmarks historie (1047-1397) og Ejderen · Ejderen og Knud Lavard · Se mere »

Erik Ejegod

Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Ejegod · Erik Ejegod og Knud Lavard · Se mere »

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Emune · Erik Emune og Knud Lavard · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Lam · Erik Lam og Knud Lavard · Se mere »

Estland

Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.

Danmarks historie (1047-1397) og Estland · Estland og Knud Lavard · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Danmarks historie (1047-1397) og Fyrste · Fyrste og Knud Lavard · Se mere »

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Danmarks historie (1047-1397) og Gotland · Gotland og Knud Lavard · Se mere »

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Danmarks historie (1047-1397) og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Knud Lavard · Se mere »

Harald Kesja

Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.

Danmarks historie (1047-1397) og Harald Kesja · Harald Kesja og Knud Lavard · Se mere »

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Danmarks historie (1047-1397) og Hedenskab · Hedenskab og Knud Lavard · Se mere »

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Danmarks historie (1047-1397) og Helgen · Helgen og Knud Lavard · Se mere »

Helligkilde

Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet. En helligkilde er en kilde, hvis vand folketroen antog havde helbredende virkning, når man drak det eller badede i det.

Danmarks historie (1047-1397) og Helligkilde · Helligkilde og Knud Lavard · Se mere »

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig · Hertugdømmet Slesvig og Knud Lavard · Se mere »

Kalkmalerier i danske kirker

Kalkmalerier fra 1200-tallet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted Kalkmaleri i Århus Domkirke I en del danske kirker er der velbevarede kalkmalerier.

Danmarks historie (1047-1397) og Kalkmalerier i danske kirker · Kalkmalerier i danske kirker og Knud Lavard · Se mere »

Knud 5.

Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.

Danmarks historie (1047-1397) og Knud 5. · Knud 5. og Knud Lavard · Se mere »

Knud 6.

Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.

Danmarks historie (1047-1397) og Knud 6. · Knud 6. og Knud Lavard · Se mere »

Knud den Hellige

Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.

Danmarks historie (1047-1397) og Knud den Hellige · Knud Lavard og Knud den Hellige · Se mere »

Lav (organisation)

Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.

Danmarks historie (1047-1397) og Lav (organisation) · Knud Lavard og Lav (organisation) · Se mere »

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Danmarks historie (1047-1397) og Legende · Knud Lavard og Legende · Se mere »

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Danmarks historie (1047-1397) og Len · Knud Lavard og Len · Se mere »

Magnus den Stærke

Gravmindesmærke for Magnus den Stærke i Vreta Klosterkirke, 10 km nordvest for Linköping. Selve graven kendes ikke. Magnus den Stærke, Magnus Nielsen eller Magnus Nilsson (ca. 1106- 4. juni 1134) var en dansk prins og en tid konge over gøterne, søn af kong Niels 1104-1134 og Margrete Fredkulla, der var ældste datter af Inge Stenkilsson den ældre af Sverige.

Danmarks historie (1047-1397) og Magnus den Stærke · Knud Lavard og Magnus den Stærke · Se mere »

Niels af Danmark

Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.

Danmarks historie (1047-1397) og Niels af Danmark · Knud Lavard og Niels af Danmark · Se mere »

Obotritter

Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.

Danmarks historie (1047-1397) og Obotritter · Knud Lavard og Obotritter · Se mere »

Pilgrimsfærd

Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.

Danmarks historie (1047-1397) og Pilgrimsfærd · Knud Lavard og Pilgrimsfærd · Se mere »

Pommern

Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.

Danmarks historie (1047-1397) og Pommern · Knud Lavard og Pommern · Se mere »

Ribe

Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Danmarks historie (1047-1397) og Ribe · Knud Lavard og Ribe · Se mere »

Ringsted

| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.

Danmarks historie (1047-1397) og Ringsted · Knud Lavard og Ringsted · Se mere »

Sachsen

Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.

Danmarks historie (1047-1397) og Sachsen · Knud Lavard og Sachsen · Se mere »

Sankt Bendts Kirke

Kirken havde oprindelig et fladt træloft, men efter en brand i 1241, der var så voldsom at kirken først blev genåbnet i 1268, blev hvælvingerne med kalkmalerier opført. Kirken var den foretrukne gravkirke for kongeslægten frem til midten af 1300-tallet. På tavlen, der hænger i kirken, ses en liste over de kongelige, der begravet i kirken. Sankt Bendts Kirke ligger midt Ringsted i Ringsted Herred, der var et herred i det tidligere Sorø Amt.

Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Bendts Kirke · Knud Lavard og Sankt Bendts Kirke · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Danmarks historie (1047-1397) og Saxo Grammaticus · Knud Lavard og Saxo Grammaticus · Se mere »

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Danmarks historie (1047-1397) og Sjælland · Knud Lavard og Sjælland · Se mere »

Skanør-Falsterbo

Kort over FalsterbonæssetFalsterbo og Skanør ligger til venstre på kortet. Byområdet til højre er Ljunghusen og Höllviken. Kort over Falsterbo og Skanør, ca. 1900. Skanør-Falsterbo (officielt Skanör med Falsterbo) er et byområde i Vellinge kommune i Skåne, i det sydvestligste Sverige.

Danmarks historie (1047-1397) og Skanør-Falsterbo · Knud Lavard og Skanør-Falsterbo · Se mere »

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Danmarks historie (1047-1397) og Skåne · Knud Lavard og Skåne · Se mere »

Skånemarkedet

Olaus Magnus: Sildefiskeri (1555) Skanør og Falsterbo omkring år 1900 Sildemarkedet bidrog til Skanör med Falsterbos byvåben......som siden blev beholdt da Skanör med Falsterbo kommune blev slået sammen med Vellinge kommun Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo i Skåne var i middelalderen Danmarks største indkomstkilde efter Øresundstolden.

Danmarks historie (1047-1397) og Skånemarkedet · Knud Lavard og Skånemarkedet · Se mere »

Slaget på Grathe Hede

Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.

Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede · Knud Lavard og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Slesvig (by)

Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.

Danmarks historie (1047-1397) og Slesvig (by) · Knud Lavard og Slesvig (by) · Se mere »

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Danmarks historie (1047-1397) og Svend Estridsen · Knud Lavard og Svend Estridsen · Se mere »

Svend Grathe

Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.

Danmarks historie (1047-1397) og Svend Grathe · Knud Lavard og Svend Grathe · Se mere »

Tallinn

Tallinn (gammeldansk: Lyndanisse; Таллинн; Reval) er hovedstad og største by i Estland.

Danmarks historie (1047-1397) og Tallinn · Knud Lavard og Tallinn · Se mere »

Valdemar den Store

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar den Store · Knud Lavard og Valdemar den Store · Se mere »

Vendere

Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.

Danmarks historie (1047-1397) og Vendere · Knud Lavard og Vendere · Se mere »

Visby

Carl Gustaf Hellqvists maleri fra 1882 forestillende Visby omkring 1362. Valdemarskorset uden for Visbys mure, rejst på stedet for massegravene. Det middelalderlige Visby. Model af Visby havn i middelalderen. Lavsegl. Visby i slutningen af 1500-tallet. Visby er hovedby i Gotlands kommune, residensby i Gotlands län, stiftsby i Visby Stift, og ligger på Gotland i Sverige.

Danmarks historie (1047-1397) og Visby · Knud Lavard og Visby · Se mere »