Danmarks historie (1047-1397) og Købstæder i Danmark

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks historie (1047-1397) og Købstæder i Danmark

Danmarks historie (1047-1397) vs. Købstæder i Danmark

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen). Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Aarhus og Danmarks historie (1047-1397) · Aarhus og Købstæder i Danmark · Se mere »

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Adam af Bremen og Danmarks historie (1047-1397) · Adam af Bremen og Købstæder i Danmark · Se mere »

Aksel E. Christensen

Aksel Erhard Christensen (født 11. september 1906 i Bernstorffsminde i Brahetrolleborg Sogn, død 15. december 1981 i Birkerød) var en dansk historiker.

Aksel E. Christensen og Danmarks historie (1047-1397) · Aksel E. Christensen og Købstæder i Danmark · Se mere »

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Østersøen og Danmarks historie (1047-1397) · Østersøen og Købstæder i Danmark · Se mere »

Benito Scocozza

Benito Scocozza (født 17. januar 1935, død 28. februar 2020) var en dansk historiker og venstrefløjspolitiker.

Benito Scocozza og Danmarks historie (1047-1397) · Benito Scocozza og Købstæder i Danmark · Se mere »

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Biskop og Danmarks historie (1047-1397) · Biskop og Købstæder i Danmark · Se mere »

Blekinge

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.

Blekinge og Danmarks historie (1047-1397) · Blekinge og Købstæder i Danmark · Se mere »

Den sorte død

Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.

Danmarks historie (1047-1397) og Den sorte død · Den sorte død og Købstæder i Danmark · Se mere »

Erik af Pommern

Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif. Skjoldet formodentlig kvadreret af det røde kors fra Kalmarunionens flag. Seglet var i brug 1398-1435. Erik af Pommerns segl anvendt i 1390'erne. Erik af Pommern portrætteret i 1424 Erik af Pommern (oprindeligt Bugislav; født 1382 i Darłowo, død 1459 i Pommern), var konge af Norge (som Erik 3.) 1389-1442, Danmark (som Erik 7.) og Sverige (som Erik 13.) 1396-1439.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik af Pommern · Erik af Pommern og Købstæder i Danmark · Se mere »

Erik Arup

Erik Ipsen Arup (født 22. november 1876 i Slangerup, død 23. september 1951 i København) var en dansk historiker og professor.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Arup · Erik Arup og Købstæder i Danmark · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Lam · Erik Lam og Købstæder i Danmark · Se mere »

Fyn

Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.

Danmarks historie (1047-1397) og Fyn · Fyn og Købstæder i Danmark · Se mere »

Grevskabet Holsten

Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.

Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten · Grevskabet Holsten og Købstæder i Danmark · Se mere »

Haderslev

Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.

Danmarks historie (1047-1397) og Haderslev · Haderslev og Købstæder i Danmark · Se mere »

Halland

Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.

Danmarks historie (1047-1397) og Halland · Halland og Købstæder i Danmark · Se mere »

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Danmarks historie (1047-1397) og Hamborg · Hamborg og Købstæder i Danmark · Se mere »

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Danmarks historie (1047-1397) og Hanseforbundet · Hanseforbundet og Købstæder i Danmark · Se mere »

Helsingborg

Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.

Danmarks historie (1047-1397) og Helsingborg · Helsingborg og Købstæder i Danmark · Se mere »

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Danmarks historie (1047-1397) og Holland · Holland og Købstæder i Danmark · Se mere »

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Danmarks historie (1047-1397) og Jylland · Jylland og Købstæder i Danmark · Se mere »

Kalundborg

Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.

Danmarks historie (1047-1397) og Kalundborg · Købstæder i Danmark og Kalundborg · Se mere »

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Danmarks historie (1047-1397) og Kloster · Købstæder i Danmark og Kloster · Se mere »

Kolding

Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.

Danmarks historie (1047-1397) og Kolding · Købstæder i Danmark og Kolding · Se mere »

Lübeck

Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.

Danmarks historie (1047-1397) og Lübeck · Købstæder i Danmark og Lübeck · Se mere »

Limfjorden

Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.

Danmarks historie (1047-1397) og Limfjorden · Købstæder i Danmark og Limfjorden · Se mere »

Lund (Sverige)

Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.

Danmarks historie (1047-1397) og Lund (Sverige) · Købstæder i Danmark og Lund (Sverige) · Se mere »

Mil

Milepæl fra Holstebrokanten. Frilandsmuseet. Mil eller mile er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.

Danmarks historie (1047-1397) og Mil · Købstæder i Danmark og Mil · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Danmarks historie (1047-1397) og Norge · Købstæder i Danmark og Norge · Se mere »

Ole Feldbæk

Ole Feldbæk (22. juli 1936 – 1. oktober 2015) var en dansk historiker og professor på Københavns Universitet.

Danmarks historie (1047-1397) og Ole Feldbæk · Købstæder i Danmark og Ole Feldbæk · Se mere »

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Danmarks historie (1047-1397) og Privilegium · Købstæder i Danmark og Privilegium · Se mere »

Randers

Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.

Danmarks historie (1047-1397) og Randers · Købstæder i Danmark og Randers · Se mere »

Ribe

Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Danmarks historie (1047-1397) og Ribe · Købstæder i Danmark og Ribe · Se mere »

Rigsråd

Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.

Danmarks historie (1047-1397) og Rigsråd · Købstæder i Danmark og Rigsråd · Se mere »

Ringsted

| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.

Danmarks historie (1047-1397) og Ringsted · Købstæder i Danmark og Ringsted · Se mere »

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Danmarks historie (1047-1397) og Sjælland · Købstæder i Danmark og Sjælland · Se mere »

Skagen

Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.

Danmarks historie (1047-1397) og Skagen · Købstæder i Danmark og Skagen · Se mere »

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Danmarks historie (1047-1397) og Skåne · Købstæder i Danmark og Skåne · Se mere »

Skånelandene

Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark). Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort).

Danmarks historie (1047-1397) og Skånelandene · Købstæder i Danmark og Skånelandene · Se mere »

Slesvig (by)

Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.

Danmarks historie (1047-1397) og Slesvig (by) · Købstæder i Danmark og Slesvig (by) · Se mere »

Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.

Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Atterdag · Købstæder i Danmark og Valdemar Atterdag · Se mere »

Viborg

Viborg er en af de ældste byer i Danmark.

Danmarks historie (1047-1397) og Viborg · Købstæder i Danmark og Viborg · Se mere »