Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf 2. af Holsten, Adolf 3. af Holsten, Adolf 4. af Holsten, Agnes af Brandenburg, Albert af Orlamünde, Det tysk-romerske Rige, Drost, Ejderen, Elben, Erik Klipping, Femern, Gerhard 3. af Holsten, Hamborg, Hærvejen, Henrik Løve, Hertugdømmet Slesvig, Holland, Johan af Holsten, Kloster, Knud Lavard, Kolding, Kreis Dithmarschen, Latin, Lübeck, Lüneburg, Monopol, Nordalbingien, Obotritter, Ribe, Slaget ved Bornhøved (1227), ..., Vagriere, Valdemar Atterdag, Valdemar Sejr, Vasal. Expand indeks (4 mere) »
Adolf 2. af Holsten
Adolf 2.
Adolf 2. af Holsten og Danmarks historie (1047-1397) · Adolf 2. af Holsten og Grevskabet Holsten ·
Adolf 3. af Holsten
Adolf 3.
Adolf 3. af Holsten og Danmarks historie (1047-1397) · Adolf 3. af Holsten og Grevskabet Holsten ·
Adolf 4. af Holsten
Adolf 4.
Adolf 4. af Holsten og Danmarks historie (1047-1397) · Adolf 4. af Holsten og Grevskabet Holsten ·
Agnes af Brandenburg
Agnes af Brandenburg. Kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Agnes af Brandenburg (født 1257, død 29. september 1304) var dronning af Danmark fra 1273 til 1286.
Agnes af Brandenburg og Danmarks historie (1047-1397) · Agnes af Brandenburg og Grevskabet Holsten ·
Albert af Orlamünde
Albert af Orlamünde eller Albrecht II, greve af Weimar-Orlamünde (født ca. 1182, død i 1245) var en dansk statholder og lensmand.
Albert af Orlamünde og Danmarks historie (1047-1397) · Albert af Orlamünde og Grevskabet Holsten ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Danmarks historie (1047-1397) og Det tysk-romerske Rige · Det tysk-romerske Rige og Grevskabet Holsten ·
Drost
En drost var i den tidlige middelalder en embedsmand, den øverste af kongens rådgivere, og sommetider hans stedfortræder og kunne kontrollere regnskaber og afsige domme på hans vegne.
Danmarks historie (1047-1397) og Drost · Drost og Grevskabet Holsten ·
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Danmarks historie (1047-1397) og Ejderen · Ejderen og Grevskabet Holsten ·
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Danmarks historie (1047-1397) og Elben · Elben og Grevskabet Holsten ·
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Danmarks historie (1047-1397) og Erik Klipping · Erik Klipping og Grevskabet Holsten ·
Femern
Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.
Danmarks historie (1047-1397) og Femern · Femern og Grevskabet Holsten ·
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Danmarks historie (1047-1397) og Gerhard 3. af Holsten · Gerhard 3. af Holsten og Grevskabet Holsten ·
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Danmarks historie (1047-1397) og Hamborg · Grevskabet Holsten og Hamborg ·
Hærvejen
Hærvejen ved Dannevirke Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre til fire gamle vejforløb på langs ad Jylland.
Danmarks historie (1047-1397) og Hærvejen · Grevskabet Holsten og Hærvejen ·
Henrik Løve
Henrik Løve (Heinrich der Löwe; født 1129, død 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt.
Danmarks historie (1047-1397) og Henrik Løve · Grevskabet Holsten og Henrik Løve ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig · Grevskabet Holsten og Hertugdømmet Slesvig ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmarks historie (1047-1397) og Holland · Grevskabet Holsten og Holland ·
Johan af Holsten
Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland.
Danmarks historie (1047-1397) og Johan af Holsten · Grevskabet Holsten og Johan af Holsten ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Danmarks historie (1047-1397) og Kloster · Grevskabet Holsten og Kloster ·
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Danmarks historie (1047-1397) og Knud Lavard · Grevskabet Holsten og Knud Lavard ·
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Danmarks historie (1047-1397) og Kolding · Grevskabet Holsten og Kolding ·
Kreis Dithmarschen
Dithmarschen Landskabet i Ditmarsken Kreis Dithmarschen (dansk Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Danmarks historie (1047-1397) og Kreis Dithmarschen · Grevskabet Holsten og Kreis Dithmarschen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Danmarks historie (1047-1397) og Latin · Grevskabet Holsten og Latin ·
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Danmarks historie (1047-1397) og Lübeck · Grevskabet Holsten og Lübeck ·
Lüneburg
Lüneburg (dansk: Lyneborg eller Lüneborg) er en nordtysk by i nærheden af Hamburg og Lübeck ved floden Ilmenau syd for Elben i Nedersaksen.
Danmarks historie (1047-1397) og Lüneburg · Grevskabet Holsten og Lüneburg ·
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Danmarks historie (1047-1397) og Monopol · Grevskabet Holsten og Monopol ·
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Danmarks historie (1047-1397) og Nordalbingien · Grevskabet Holsten og Nordalbingien ·
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Danmarks historie (1047-1397) og Obotritter · Grevskabet Holsten og Obotritter ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danmarks historie (1047-1397) og Ribe · Grevskabet Holsten og Ribe ·
Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden. Kort der viser Bornhøved i Holsten. Slaget ved Bornhøved i Holsten fandt sted den 22. juli 1227 og blev udkæmpet mellem den danske hær ledet af Valdemar 2. Sejr og en koalition bestående af flere tyske fyrster fra det nordtyske Stammehertugdømme Sachsen samt Holsten og hansebyen Lübeck.
Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Bornhøved (1227) · Grevskabet Holsten og Slaget ved Bornhøved (1227) ·
Vagriere
Vagriernes stammeområde, det såkaldte ''Vagrien'' (her: Wagria) ca. år 1000 Vagrierne (Wagrier) var et vestslavisk folk, der var bosat i det nuværende Østholsten i Middelalderen.
Danmarks historie (1047-1397) og Vagriere · Grevskabet Holsten og Vagriere ·
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Atterdag · Grevskabet Holsten og Valdemar Atterdag ·
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Sejr · Grevskabet Holsten og Valdemar Sejr ·
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Danmarks historie (1047-1397) og Vasal · Grevskabet Holsten og Vasal ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
- Hvad de har til fælles Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
- Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
Sammenligning mellem Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
Danmarks historie (1047-1397) har 506 relationer, mens Grevskabet Holsten har 164. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 5.07% = 34 / (506 + 164).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: