Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Beovulfkvadet, Frej, Germansk jernalder, Gotland, Hedenskab, Helgen, Jernalder, Kristendom, Laks, Latin, Legende, Mjølner, Mundtlig overlevering, Munk, Nisse, Odin, Religion, Romersk jernalder, Runealfabet, Runesten, Sagn, Saxo Grammaticus, Skandinavien, Thor, Trold, Vætte, Vikingetid, Widsith.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danmarks historie (1047-1397) · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Danmarks historie (1047-1397) · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Danmarks historie (1047-1397) og Frej · Frej og Nordisk mytologi ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Danmarks historie (1047-1397) og Germansk jernalder · Germansk jernalder og Nordisk mytologi ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Danmarks historie (1047-1397) og Gotland · Gotland og Nordisk mytologi ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Danmarks historie (1047-1397) og Hedenskab · Hedenskab og Nordisk mytologi ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Danmarks historie (1047-1397) og Helgen · Helgen og Nordisk mytologi ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Danmarks historie (1047-1397) og Jernalder · Jernalder og Nordisk mytologi ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danmarks historie (1047-1397) og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi ·
Laks
Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter.
Danmarks historie (1047-1397) og Laks · Laks og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Danmarks historie (1047-1397) og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Danmarks historie (1047-1397) og Legende · Legende og Nordisk mytologi ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Danmarks historie (1047-1397) og Mjølner · Mjølner og Nordisk mytologi ·
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Danmarks historie (1047-1397) og Mundtlig overlevering · Mundtlig overlevering og Nordisk mytologi ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Danmarks historie (1047-1397) og Munk · Munk og Nordisk mytologi ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Danmarks historie (1047-1397) og Nisse · Nisse og Nordisk mytologi ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Danmarks historie (1047-1397) og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Danmarks historie (1047-1397) og Religion · Nordisk mytologi og Religion ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Danmarks historie (1047-1397) og Romersk jernalder · Nordisk mytologi og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Danmarks historie (1047-1397) og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Danmarks historie (1047-1397) og Runesten · Nordisk mytologi og Runesten ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Danmarks historie (1047-1397) og Sagn · Nordisk mytologi og Sagn ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danmarks historie (1047-1397) og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Danmarks historie (1047-1397) og Skandinavien · Nordisk mytologi og Skandinavien ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Danmarks historie (1047-1397) og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Danmarks historie (1047-1397) og Trold · Nordisk mytologi og Trold ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Danmarks historie (1047-1397) og Vætte · Nordisk mytologi og Vætte ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Danmarks historie (1047-1397) og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Danmarks historie (1047-1397) og Widsith · Nordisk mytologi og Widsith ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
Danmarks historie (1047-1397) har 506 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 3.52% = 29 / (506 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: