Ligheder mellem Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Arvefæste, Christian 5., Christian 6., Enevælde, Frederik 4., Fridlev Skrubbeltrang, Fyn, Hartkorn, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Hoveri, Jylland, Krongods, Landboreformerne, Landgilde, Matrikel (ejendom), Møn, Rentekammeret, Rigsråd, Rytterskole, Sjælland, Skat, Skånske Krig, Sogn, Tiende.
Arvefæste
Arvefæste er et særegent fæsteforhold, der adskiller sig fra det almindelige fæste, livsfæstet, ved, at mens ved dette brugsforholdet kun er stiftet for fæsterens og enkes livstid, overføres ved arvefæste fæsteretten fra fæsteren til hans arvinger eller visse af disse i en bestemt i arvefæstebrevet fastsat eller ved fæsterens arvedispositioner inden for fæstebrevets ramme angiven følgeorden.
Arvefæste og Danmarks historie (1660-1814) · Arvefæste og Rytterdistrikt ·
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Christian 5. og Danmarks historie (1660-1814) · Christian 5. og Rytterdistrikt ·
Christian 6.
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.
Christian 6. og Danmarks historie (1660-1814) · Christian 6. og Rytterdistrikt ·
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Danmarks historie (1660-1814) og Enevælde · Enevælde og Rytterdistrikt ·
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 4. · Frederik 4. og Rytterdistrikt ·
Fridlev Skrubbeltrang
Fridlev Skrubbeltrang (5. august 1900 i Bjergby – 12. februar 1988) var en dansk historiker, lektor, dr.phil. med speciale i landbrugshistorie.
Danmarks historie (1660-1814) og Fridlev Skrubbeltrang · Fridlev Skrubbeltrang og Rytterdistrikt ·
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Danmarks historie (1660-1814) og Fyn · Fyn og Rytterdistrikt ·
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Danmarks historie (1660-1814) og Hartkorn · Hartkorn og Rytterdistrikt ·
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Danmarks historie (1660-1814) og Hertugdømmet Holsten · Hertugdømmet Holsten og Rytterdistrikt ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Danmarks historie (1660-1814) og Hertugdømmet Slesvig · Hertugdømmet Slesvig og Rytterdistrikt ·
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Danmarks historie (1660-1814) og Hoveri · Hoveri og Rytterdistrikt ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danmarks historie (1660-1814) og Jylland · Jylland og Rytterdistrikt ·
Krongods
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).
Danmarks historie (1660-1814) og Krongods · Krongods og Rytterdistrikt ·
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Danmarks historie (1660-1814) og Landboreformerne · Landboreformerne og Rytterdistrikt ·
Landgilde
Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Danmarks historie (1660-1814) og Landgilde · Landgilde og Rytterdistrikt ·
Matrikel (ejendom)
Marmorplade fra kejser Vespasians tid med matrikelinddeling nær den sydfranske by Orange. En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme.
Danmarks historie (1660-1814) og Matrikel (ejendom) · Matrikel (ejendom) og Rytterdistrikt ·
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Danmarks historie (1660-1814) og Møn · Møn og Rytterdistrikt ·
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Danmarks historie (1660-1814) og Rentekammeret · Rentekammeret og Rytterdistrikt ·
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Danmarks historie (1660-1814) og Rigsråd · Rigsråd og Rytterdistrikt ·
Rytterskole
Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936 Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler".
Danmarks historie (1660-1814) og Rytterskole · Rytterdistrikt og Rytterskole ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danmarks historie (1660-1814) og Sjælland · Rytterdistrikt og Sjælland ·
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Danmarks historie (1660-1814) og Skat · Rytterdistrikt og Skat ·
Skånske Krig
Sænkningen af datidens største orlogsskib, ''Stora Kronan'' i Slaget ved Øland sommeren 1676. Den danske og nederlandske flåde besejrer den svenske. Maleri af Claus Møinichen, 1686. Den danske invasionsflåde 1676. Maleri af Claus Møinichen Den Skånske Krig 1675–79 blev indledt i september 1675, da Danmark og Brandenburg angreb svenske tropper i Pommern.
Danmarks historie (1660-1814) og Skånske Krig · Rytterdistrikt og Skånske Krig ·
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Danmarks historie (1660-1814) og Sogn · Rytterdistrikt og Sogn ·
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Danmarks historie (1660-1814) og Tiende · Rytterdistrikt og Tiende ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
- Hvad de har til fælles Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
- Ligheder mellem Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
Sammenligning mellem Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
Danmarks historie (1660-1814) har 502 relationer, mens Rytterdistrikt har 108. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 4.10% = 25 / (502 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: