Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup

Danmarks historie (1848-1901) vs. J.B.S. Estrup

Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark. Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal) var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (svarende til statsminister) fra 1875 til 1894.

Ligheder mellem Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup

Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup har 17 ting til fælles (i Unionpedia): C.A. Fonnesbech, Christian 9., Danmark, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, F.F. Tillisch, Finansloven, Folkelige Venstre, Folketinget, Højre (1881), København, Landstinget, Parlamentarisme, Sjælland, Skattereform, Socialdemokratiet, Systemskiftet 1901.

C.A. Fonnesbech

Christen Andreas Fonnesbech (født 7. juli 1817 i København, død 17. maj 1880 sammesteds) var en dansk jurist, godsejer og politiker, der var Danmarks 13. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1874 til 1875.

C.A. Fonnesbech og Danmarks historie (1848-1901) · C.A. Fonnesbech og J.B.S. Estrup · Se mere »

Christian 9.

Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).

Christian 9. og Danmarks historie (1848-1901) · Christian 9. og J.B.S. Estrup · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Danmarks historie (1848-1901) · Danmark og J.B.S. Estrup · Se mere »

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie (1848-1901) · Danmarks Riges Grundlov og J.B.S. Estrup · Se mere »

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Danmarks historie (1848-1901) og De Nationalliberale · De Nationalliberale og J.B.S. Estrup · Se mere »

F.F. Tillisch

Frederik Ferdinand Tillisch (15. april 1801, Barsbøllegaard ved Haderslev – 16. februar 1889, København): Født på herregården Store Barsbøl ved Jels i Sønderjylland, søn af oberst Georg Frederik Tillisch og Augusta Elisabeth von Stemann, datter af statsminister Christian Ludwig von Stemann.

Danmarks historie (1848-1901) og F.F. Tillisch · F.F. Tillisch og J.B.S. Estrup · Se mere »

Finansloven

Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.

Danmarks historie (1848-1901) og Finansloven · Finansloven og J.B.S. Estrup · Se mere »

Folkelige Venstre

Det Folkelige Venstre var et liberalt politisk parti dannet 1878 af tidligere medlemmer af Det forenede Venstre.

Danmarks historie (1848-1901) og Folkelige Venstre · Folkelige Venstre og J.B.S. Estrup · Se mere »

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

Danmarks historie (1848-1901) og Folketinget · Folketinget og J.B.S. Estrup · Se mere »

Højre (1881)

Højre var et dansk politisk parti, der opstod omkring 1881.

Danmarks historie (1848-1901) og Højre (1881) · Højre (1881) og J.B.S. Estrup · Se mere »

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Danmarks historie (1848-1901) og København · J.B.S. Estrup og København · Se mere »

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Danmarks historie (1848-1901) og Landstinget · J.B.S. Estrup og Landstinget · Se mere »

Parlamentarisme

Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''. Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme).

Danmarks historie (1848-1901) og Parlamentarisme · J.B.S. Estrup og Parlamentarisme · Se mere »

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Danmarks historie (1848-1901) og Sjælland · J.B.S. Estrup og Sjælland · Se mere »

Skattereform

En skattereform betegner en større samlet omlægning af skattesystemet, hvor man typisk sænker nogle skatter og forhøjer andre.

Danmarks historie (1848-1901) og Skattereform · J.B.S. Estrup og Skattereform · Se mere »

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark, der bekender sig til den politiske ideologi demokratisk socialisme, ind i mellem betegnet som socialdemokratisme, der dog ikke er en ideologi.

Danmarks historie (1848-1901) og Socialdemokratiet · J.B.S. Estrup og Socialdemokratiet · Se mere »

Systemskiftet 1901

Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.

Danmarks historie (1848-1901) og Systemskiftet 1901 · J.B.S. Estrup og Systemskiftet 1901 · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup

Danmarks historie (1848-1901) har 179 relationer, mens J.B.S. Estrup har 171. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 4.86% = 17 / (179 + 171).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: