Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks økonomiske historie og Vikingetid
Danmarks økonomiske historie og Vikingetid har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Bronzealder, Danmark, Den lille istid, Holland, Knud den Store, Leding, Middelalderen, Norge, Søfart, Svend Tveskæg.
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Danmarks økonomiske historie · Bronzealder og Vikingetid ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks økonomiske historie · Danmark og Vikingetid ·
Den lille istid
Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.
Danmarks økonomiske historie og Den lille istid · Den lille istid og Vikingetid ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmarks økonomiske historie og Holland · Holland og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks økonomiske historie og Knud den Store · Knud den Store og Vikingetid ·
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Danmarks økonomiske historie og Leding · Leding og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danmarks økonomiske historie og Middelalderen · Middelalderen og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks økonomiske historie og Norge · Norge og Vikingetid ·
Søfart
Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.
Danmarks økonomiske historie og Søfart · Søfart og Vikingetid ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks økonomiske historie og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks økonomiske historie og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Danmarks økonomiske historie og Vikingetid
- Ligheder mellem Danmarks økonomiske historie og Vikingetid
Sammenligning mellem Danmarks økonomiske historie og Vikingetid
Danmarks økonomiske historie har 273 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 1.54% = 10 / (273 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks økonomiske historie og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
