Ligheder mellem Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
Dansk grammatik og Islandsk (sprog) har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Aflyd, Aktiv (grammatik), Bindeord (konjunktion), Datid, Diatese, Færøsk (sprog), Germanske sprog, Grammatik, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Imperativ, Indikativ, Kasus, Konjunktiv, Latin, Modus, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nordiske sprog, Objekt (grammatik), Omlyd, Passiv (grammatik), Person, Præsens, Sætning (grammatik), Stedord, Subjekt (grammatik), Tillægsord, Udsagnsord.
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Aflyd og Dansk grammatik · Aflyd og Islandsk (sprog) ·
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Aktiv (grammatik) og Dansk grammatik · Aktiv (grammatik) og Islandsk (sprog) ·
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Bindeord (konjunktion) og Dansk grammatik · Bindeord (konjunktion) og Islandsk (sprog) ·
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Dansk grammatik og Datid · Datid og Islandsk (sprog) ·
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Dansk grammatik og Diatese · Diatese og Islandsk (sprog) ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Dansk grammatik og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Islandsk (sprog) ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Dansk grammatik og Germanske sprog · Germanske sprog og Islandsk (sprog) ·
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Dansk grammatik og Grammatik · Grammatik og Islandsk (sprog) ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Dansk grammatik og Grammatisk køn · Grammatisk køn og Islandsk (sprog) ·
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Dansk grammatik og Grammatisk tal · Grammatisk tal og Islandsk (sprog) ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Dansk grammatik og Imperativ · Imperativ og Islandsk (sprog) ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Dansk grammatik og Indikativ · Indikativ og Islandsk (sprog) ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Dansk grammatik og Kasus · Islandsk (sprog) og Kasus ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Dansk grammatik og Konjunktiv · Islandsk (sprog) og Konjunktiv ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Dansk grammatik og Latin · Islandsk (sprog) og Latin ·
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Dansk grammatik og Modus · Islandsk (sprog) og Modus ·
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Dansk grammatik og Morfologi (lingvistik) · Islandsk (sprog) og Morfologi (lingvistik) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Dansk grammatik og Navneord · Islandsk (sprog) og Navneord ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Dansk grammatik og Nordiske sprog · Islandsk (sprog) og Nordiske sprog ·
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Dansk grammatik og Objekt (grammatik) · Islandsk (sprog) og Objekt (grammatik) ·
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Dansk grammatik og Omlyd · Islandsk (sprog) og Omlyd ·
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Dansk grammatik og Passiv (grammatik) · Islandsk (sprog) og Passiv (grammatik) ·
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Dansk grammatik og Person · Islandsk (sprog) og Person ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Dansk grammatik og Præsens · Islandsk (sprog) og Præsens ·
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Dansk grammatik og Sætning (grammatik) · Islandsk (sprog) og Sætning (grammatik) ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Dansk grammatik og Stedord · Islandsk (sprog) og Stedord ·
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Dansk grammatik og Subjekt (grammatik) · Islandsk (sprog) og Subjekt (grammatik) ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Dansk grammatik og Tillægsord · Islandsk (sprog) og Tillægsord ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Dansk grammatik og Udsagnsord · Islandsk (sprog) og Udsagnsord ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
- Hvad de har til fælles Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
- Ligheder mellem Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
Sammenligning mellem Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
Dansk grammatik har 83 relationer, mens Islandsk (sprog) har 124. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 14.01% = 29 / (83 + 124).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dansk grammatik og Islandsk (sprog). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: