Ligheder mellem Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Beda, Brevis Historia Regum Dacie, Chronicon Lethrense, Dommedag, Edda (historiske håndskrifter), Epik, Gesta Danorum, Helgen, Islandsk litteratur i middelalderen, Klerk, Krønike, Latin, Legende, Middelalderen, Mundtlig overlevering, Munk, Nordisk religion, Pergament, Prædiken, Preben Meulengracht Sørensen, Renæssancen, Runealfabet, Runesten, Rydårbogen, Saga, Sagn, Saxo Grammaticus, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, ..., Teologi, Vikingetid. Expand indeks (2 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Dansk litteratur i middelalderen · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Beda og Dansk litteratur i middelalderen · Beda og Nordisk mytologi ·
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Brevis Historia Regum Dacie og Dansk litteratur i middelalderen · Brevis Historia Regum Dacie og Nordisk mytologi ·
Chronicon Lethrense
Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.
Chronicon Lethrense og Dansk litteratur i middelalderen · Chronicon Lethrense og Nordisk mytologi ·
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Dansk litteratur i middelalderen og Dommedag · Dommedag og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Dansk litteratur i middelalderen og Edda (historiske håndskrifter) · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Dansk litteratur i middelalderen og Epik · Epik og Nordisk mytologi ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Dansk litteratur i middelalderen og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk mytologi ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Dansk litteratur i middelalderen og Helgen · Helgen og Nordisk mytologi ·
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Dansk litteratur i middelalderen og Islandsk litteratur i middelalderen · Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi ·
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Dansk litteratur i middelalderen og Klerk · Klerk og Nordisk mytologi ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Dansk litteratur i middelalderen og Krønike · Krønike og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Dansk litteratur i middelalderen og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Dansk litteratur i middelalderen og Legende · Legende og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Dansk litteratur i middelalderen og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Dansk litteratur i middelalderen og Mundtlig overlevering · Mundtlig overlevering og Nordisk mytologi ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Dansk litteratur i middelalderen og Munk · Munk og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Dansk litteratur i middelalderen og Pergament · Nordisk mytologi og Pergament ·
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Dansk litteratur i middelalderen og Prædiken · Nordisk mytologi og Prædiken ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Dansk litteratur i middelalderen og Preben Meulengracht Sørensen · Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Dansk litteratur i middelalderen og Renæssancen · Nordisk mytologi og Renæssancen ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Dansk litteratur i middelalderen og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Dansk litteratur i middelalderen og Runesten · Nordisk mytologi og Runesten ·
Rydårbogen
Rydårbogen (latin: Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord, skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.
Dansk litteratur i middelalderen og Rydårbogen · Nordisk mytologi og Rydårbogen ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Dansk litteratur i middelalderen og Saga · Nordisk mytologi og Saga ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Dansk litteratur i middelalderen og Sagn · Nordisk mytologi og Sagn ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Dansk litteratur i middelalderen og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Dansk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Dansk litteratur i middelalderen og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Dansk litteratur i middelalderen og Teologi · Nordisk mytologi og Teologi ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Dansk litteratur i middelalderen og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Dansk litteratur i middelalderen har 152 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 6.79% = 32 / (152 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: