Ligheder mellem Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Dan 2., Dan 3., Erik Lam, Gesta Danorum, Godfred, Gorm den Gamle, Gram (sagnfigur), Harald (forhistoriske konger), Harald Blåtand, Harald Hildetand, Hardeknud, Helge, Hemming (dansk konge), Horik 1., Horik 2., Knud 6., Knud den Store, Kong Dan, Kong Frode, Kong Halvdan, Magnus den Gode, Regnar Lodbrog, Roar, Rolf Krake, Saxo Grammaticus, Siger, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Ring, Skjold (sagnkonge), Svend Estridsen, ..., Svend Tveskæg, Uffe den Spage. Expand indeks (2 mere) »
Dan 2.
Dan 2. er en dansk sagnkonge, der omtales i bog 4, kapitel 6 af Danmarkskrøniken Gesta Danorum af Saxo Grammaticus.
Dan 2. og Danske sagnkonger · Dan 2. og Saxos forhistoriske kongerække ·
Dan 3.
Dan 3. var en dansk konge, der fortælles om i Saxo Grammaticus' krønike Gesta Danorum.
Dan 3. og Danske sagnkonger · Dan 3. og Saxos forhistoriske kongerække ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Danske sagnkonger og Erik Lam · Erik Lam og Saxos forhistoriske kongerække ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danske sagnkonger og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Saxos forhistoriske kongerække ·
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Danske sagnkonger og Godfred · Godfred og Saxos forhistoriske kongerække ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Saxos forhistoriske kongerække ·
Gram (sagnfigur)
Gram var en af de tidligste danske sagnkonger ifølge Saxo Grammaticus' Gesta Danorum.
Danske sagnkonger og Gram (sagnfigur) · Gram (sagnfigur) og Saxos forhistoriske kongerække ·
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Danske sagnkonger og Harald (forhistoriske konger) · Harald (forhistoriske konger) og Saxos forhistoriske kongerække ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Saxos forhistoriske kongerække ·
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Danske sagnkonger og Harald Hildetand · Harald Hildetand og Saxos forhistoriske kongerække ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danske sagnkonger og Hardeknud · Hardeknud og Saxos forhistoriske kongerække ·
Helge
Helge er et drengenavn, der stammer fra olddansk Hælghi, som betyder "hellig".
Danske sagnkonger og Helge · Helge og Saxos forhistoriske kongerække ·
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Danske sagnkonger og Hemming (dansk konge) · Hemming (dansk konge) og Saxos forhistoriske kongerække ·
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Danske sagnkonger og Horik 1. · Horik 1. og Saxos forhistoriske kongerække ·
Horik 2.
Horik 2.
Danske sagnkonger og Horik 2. · Horik 2. og Saxos forhistoriske kongerække ·
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Danske sagnkonger og Knud 6. · Knud 6. og Saxos forhistoriske kongerække ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske sagnkonger og Knud den Store · Knud den Store og Saxos forhistoriske kongerække ·
Kong Dan
Kong Dan er en af de danske sagnkonger.
Danske sagnkonger og Kong Dan · Kong Dan og Saxos forhistoriske kongerække ·
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Danske sagnkonger og Kong Frode · Kong Frode og Saxos forhistoriske kongerække ·
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Danske sagnkonger og Kong Halvdan · Kong Halvdan og Saxos forhistoriske kongerække ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Danske sagnkonger og Magnus den Gode · Magnus den Gode og Saxos forhistoriske kongerække ·
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Danske sagnkonger og Regnar Lodbrog · Regnar Lodbrog og Saxos forhistoriske kongerække ·
Roar
Roar (også stavet som Hroar, Ro) er en sagnkonge.
Danske sagnkonger og Roar · Roar og Saxos forhistoriske kongerække ·
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Danske sagnkonger og Rolf Krake · Rolf Krake og Saxos forhistoriske kongerække ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Saxos forhistoriske kongerække ·
Siger
Siger er en sagnkonge, som skal være far til Sigfred og bror til Budle, som sønner af Rolf Han skal have bygget en borg med fire porte på toppen af en høj klippe.
Danske sagnkonger og Siger · Saxos forhistoriske kongerække og Siger ·
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Danske sagnkonger og Sigurd Orm-i-Øje · Saxos forhistoriske kongerække og Sigurd Orm-i-Øje ·
Sigurd Ring
Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.
Danske sagnkonger og Sigurd Ring · Saxos forhistoriske kongerække og Sigurd Ring ·
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Danske sagnkonger og Skjold (sagnkonge) · Saxos forhistoriske kongerække og Skjold (sagnkonge) ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danske sagnkonger og Svend Estridsen · Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danske sagnkonger og Svend Tveskæg · Saxos forhistoriske kongerække og Svend Tveskæg ·
Uffe den Spage
Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne. Uffe den Spage eller Uffe hin Spage er navnet på en nordisk, mytologisk kongesøn, blandt andet kendt fra Saxo.
Danske sagnkonger og Uffe den Spage · Saxos forhistoriske kongerække og Uffe den Spage ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Saxos forhistoriske kongerække har 47. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 9.88% = 32 / (277 + 47).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: