Danske sagnkonger og Knud den Store

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danske sagnkonger og Knud den Store

Danske sagnkonger vs. Knud den Store

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter. Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Adam af Bremen og Danske sagnkonger · Adam af Bremen og Knud den Store · Se mere »

Angelsaksiske Krønike

Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.

Angelsaksiske Krønike og Danske sagnkonger · Angelsaksiske Krønike og Knud den Store · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Knud den Store · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Danske sagnkonger og England · England og Knud den Store · Se mere »

Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

Danske sagnkonger og Erik Sejrsæl · Erik Sejrsæl og Knud den Store · Se mere »

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).

Danske sagnkonger og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Knud den Store · Se mere »

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Knud den Store · Se mere »

Harald 2.

Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.

Danske sagnkonger og Harald 2. · Harald 2. og Knud den Store · Se mere »

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Knud den Store · Se mere »

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Danske sagnkonger og Hardeknud · Hardeknud og Knud den Store · Se mere »

Hardeknud (Knud 1.)

Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).

Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) · Hardeknud (Knud 1.) og Knud den Store · Se mere »

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Danske sagnkonger og Heimskringla · Heimskringla og Knud den Store · Se mere »

Jellingdynastiet

Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.

Danske sagnkonger og Jellingdynastiet · Jellingdynastiet og Knud den Store · Se mere »

Knud Danaást

Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).

Danske sagnkonger og Knud Danaást · Knud Danaást og Knud den Store · Se mere »

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Danske sagnkonger og Kongerækken · Knud den Store og Kongerækken · Se mere »

Kongeriget East Anglia

Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.

Danske sagnkonger og Kongeriget East Anglia · Knud den Store og Kongeriget East Anglia · Se mere »

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Danske sagnkonger og Krønike · Knud den Store og Krønike · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Danske sagnkonger og Kristendom · Knud den Store og Kristendom · Se mere »

Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Danske sagnkonger og Magnus den Gode · Knud den Store og Magnus den Gode · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Danske sagnkonger og Norge · Knud den Store og Norge · Se mere »

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Danske sagnkonger og Norges regenter · Knud den Store og Norges regenter · Se mere »

Northumbria

Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.

Danske sagnkonger og Northumbria · Knud den Store og Northumbria · Se mere »

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Danske sagnkonger og Olav den Hellige · Knud den Store og Olav den Hellige · Se mere »

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.

Danske sagnkonger og Sagn · Knud den Store og Sagn · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Knud den Store og Saxo Grammaticus · Se mere »

Sønder Vissing-stenen 1

Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.

Danske sagnkonger og Sønder Vissing-stenen 1 · Knud den Store og Sønder Vissing-stenen 1 · Se mere »

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Danske sagnkonger og Skåne · Knud den Store og Skåne · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Danske sagnkonger og Snorri Sturluson · Knud den Store og Snorri Sturluson · Se mere »

Sven Rosborn

Sven Rosborn Sven Gunnar Rosborn (født den 31. juli 1949 i Malmø) er en svensk arkæolog, tidligere museumschef i Malmö og i dag ansat som forskningschef for Fotevikens Museum i Skåne.

Danske sagnkonger og Sven Rosborn · Knud den Store og Sven Rosborn · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Danske sagnkonger og Svend Tveskæg · Knud den Store og Svend Tveskæg · Se mere »

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Danske sagnkonger og Sverige · Knud den Store og Sverige · Se mere »

Thyra Dannebod

Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.

Danske sagnkonger og Thyra Dannebod · Knud den Store og Thyra Dannebod · Se mere »

Tove af Danmark

Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.

Danske sagnkonger og Tove af Danmark · Knud den Store og Tove af Danmark · Se mere »

Vendere

Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.

Danske sagnkonger og Vendere · Knud den Store og Vendere · Se mere »

Viggo Starcke

Viggo Starckes grav på Holmens Kirkegård i København. Viggo Starcke (13. marts 1895 i København – 22. marts 1974 i Kongens Lyngby) var en dansk læge og politiker, formand for Retsforbundet 1938 til 1939.

Danske sagnkonger og Viggo Starcke · Knud den Store og Viggo Starcke · Se mere »