Ligheder mellem Danske stednavne og Vikinger
Danske stednavne og Vikinger har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Angelsaksisk (sprog), Danelagen, Danmark, Dannevirke, Etymologi, Folkevandringstiden, Frisisk (sprog), Hedeby, Jernalder, Jylland, Københavns Universitet, Latin, Lund (Sverige), Middelalderen, Nordiske sprog, Norge, Normandiet, Norrønt, Saxo Grammaticus, Sjælland, Skalk, Skåne, Slagelse, Slaviske sprog, Sverige, Tillægsord, Torp (landsby), Urnordisk (sprog), Vikingetid.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danske stednavne · Adam af Bremen og Vikinger ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Danske stednavne · Angelsaksisk (sprog) og Vikinger ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Danske stednavne · Danelagen og Vikinger ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske stednavne · Danmark og Vikinger ·
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Dannevirke og Danske stednavne · Dannevirke og Vikinger ·
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Danske stednavne og Etymologi · Etymologi og Vikinger ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Danske stednavne og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Vikinger ·
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Danske stednavne og Frisisk (sprog) · Frisisk (sprog) og Vikinger ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske stednavne og Hedeby · Hedeby og Vikinger ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Danske stednavne og Jernalder · Jernalder og Vikinger ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danske stednavne og Jylland · Jylland og Vikinger ·
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Danske stednavne og Københavns Universitet · Københavns Universitet og Vikinger ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Danske stednavne og Latin · Latin og Vikinger ·
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Danske stednavne og Lund (Sverige) · Lund (Sverige) og Vikinger ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danske stednavne og Middelalderen · Middelalderen og Vikinger ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Danske stednavne og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Vikinger ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danske stednavne og Norge · Norge og Vikinger ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Danske stednavne og Normandiet · Normandiet og Vikinger ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Danske stednavne og Norrønt · Norrønt og Vikinger ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske stednavne og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikinger ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danske stednavne og Sjælland · Sjælland og Vikinger ·
Skalk
Skalk er et dansk populærvidenskabeligt tidsskrift om arkæologi, historie og kulturhistorie, udgivet af den selvejende institution Wormianum.
Danske stednavne og Skalk · Skalk og Vikinger ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danske stednavne og Skåne · Skåne og Vikinger ·
Slagelse
Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca.
Danske stednavne og Slagelse · Slagelse og Vikinger ·
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Danske stednavne og Slaviske sprog · Slaviske sprog og Vikinger ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danske stednavne og Sverige · Sverige og Vikinger ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Danske stednavne og Tillægsord · Tillægsord og Vikinger ·
Torp (landsby)
En torp er en landsby der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en anden landsby har forladt denne og slået sig ned et nyt sted – ofte i nærheden af den gamle.
Danske stednavne og Torp (landsby) · Torp (landsby) og Vikinger ·
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Danske stednavne og Urnordisk (sprog) · Urnordisk (sprog) og Vikinger ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske stednavne og Vikinger
- Hvad de har til fælles Danske stednavne og Vikinger
- Ligheder mellem Danske stednavne og Vikinger
Sammenligning mellem Danske stednavne og Vikinger
Danske stednavne har 225 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 3.45% = 30 / (225 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske stednavne og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: