Hurtigere adgang end browser!
86 relationer: Advent, Adventskalender, Adventskrans, Allehelgensaften, Aprilsnar, Arbejdernes internationale kampdag, Arve, Bål, Besættelsen, Champagne, Fars dag, Fastelavn, Fastelavnsbolle, Fuldmåne, Fyrværkeri, Gækkebrev, Græskar, Grundlovsdag, Helligtrekongersdag, Helligtrekongerslys, Hvide tirsdag, Jævndøgn, Jul, Juleaften, Kattedronning, Kattekonge, Københavns Rådhus, Kransekage, Kultur, Kvindernes internationale kampdag, Kyndelmisse, Levende lys, Lillejuleaften, Luciadag, Lygte og lanterne, Margrethe 2., Midsommervisen, Mikkelsdag, Mors dag, Mortensdag, Nøjesgaw, Nytår, Nytårsaften, Nytårsdag, Nytårstale, Påske, Påskeæg, Påskebryg, Påskefrokost, Påskeharen, ..., Påskekylling, Påskelilje, Pers Awten, Pinse, Rummelpot (nytårsskik), Sankthans, Søndag, Skiftedag, Skik, Store bededag, Studentereksamen, Studenterhue (Danmark), Torsk, Tradition, Tyende, Valborgsaften, 1. april, 1. maj, 1. november, 11. november, 21. februar, 22. marts, 23. december, 23. juni, 24. december, 25. april, 25. december, 26. december, 29. september, 30. april, 31. oktober, 4. maj, 5. juni, 6. januar, 8. marts, 90-års-fødselsdagen. Expand indeks (36 mere) »
Advent
Advent (fra latin: 'adventus Domini' der betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst') er den periode i kirkeåret, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel den 25. december.
Ny!!: Danske traditioner og Advent · Se mere »
Adventskalender
En adventskalender er en variant af gavekalenderen.
Ny!!: Danske traditioner og Adventskalender · Se mere »
Adventskrans
Adventskrans til at stå på et bord Adventskransen er en juletradition og en krans, der kom til Danmark fra Tyskland omkring 1.
Ny!!: Danske traditioner og Adventskrans · Se mere »
Allehelgensaften
Allehelgensaften markeres ofte med levende lys på gravsteder. Foto af allehelgensaften på en kirkegård i Polen. AllehelgensaftenPå dansk.
Ny!!: Danske traditioner og Allehelgensaften · Se mere »
Aprilsnar
Københavns Rådhusplads Aprilsnar er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret den 1. april.
Ny!!: Danske traditioner og Aprilsnar · Se mere »
Arbejdernes internationale kampdag
Arbejdernes internationale kampdag i Stockholm Arbejdernes internationale kampdag fejres hvert år den 1. maj med demonstrationer i de største byer.
Ny!!: Danske traditioner og Arbejdernes internationale kampdag · Se mere »
Arve
Arve (Anagallis) er en slægt af enårige urter.
Ny!!: Danske traditioner og Arve · Se mere »
Bål
Et stort bål Et bål er en stabel af brændbart materiale, hyppigst træ, som er påsat ild, bål bruges til forskellige praktiske formål.
Ny!!: Danske traditioner og Bål · Se mere »
Besættelsen
Hovedkvarteret for Schalburgkorpset, som var en dansk SS-gruppe, oprettet i 1943. Den besatte bygning er Den Danske Frimurerordens stamhus på Blegdamsvej i København. Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da Nazi-Tyskland med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 besatte et neutralt Danmark, der efter en kortvarig konflikt overgav sig til den tyske besættelsesmagt.
Ny!!: Danske traditioner og Besættelsen · Se mere »
Champagne
Champagne er en lys næsten klar boblende væske. Et ''champagnetårn.'' Champagne er en mousserende vin lavet ved sekundær fermentering af vindruer, hvorved der dannes vin med kulsyre.
Ny!!: Danske traditioner og Champagne · Se mere »
Fars dag
Fars dag fejres i Danmark den 5. juni: på grundlovsdag, det nærmeste man kommer en dansk nationaldag.
Ny!!: Danske traditioner og Fars dag · Se mere »
Fastelavn
Udklædte børn slår katten af tønden, Danmark i 1937. Udklædte børn med raslebøsser. Danmark i 1930'erne. Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005. Karneval de Santa Cruz de Tenerife. Mardi Gras i New Orleans, USA. Karneval i Dunkerque, Frankrig. Karneval i Venedig, Italien. Fastelavn i Wolfach, Tyskland. Elferrat i Fastelavn, Tyskland. Sambaskoler i Rio de Janeiro. Karneval i Maaseik, Belgien. Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag.
Ny!!: Danske traditioner og Fastelavn · Se mere »
Fastelavnsbolle
Fastelavnsbolle med creme og chokoladeglasur på toppen. En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag til påskedag.
Ny!!: Danske traditioner og Fastelavnsbolle · Se mere »
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Ny!!: Danske traditioner og Fuldmåne · Se mere »
Fyrværkeri
Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).
Ny!!: Danske traditioner og Fyrværkeri · Se mere »
Gækkebrev
Et gækkebrev. Papirklip, der skal blive til gækkebrev. Gækkebrev med vintergækker, dorthealiljer og skillaer. Et gækkebrev er en specifik dansk tradition fra påsken, som oprindeligt indeholdt en vintergæk, heraf navnet, der også knyttes til verbet "at gække" i betydningen "at vildlede".
Ny!!: Danske traditioner og Gækkebrev · Se mere »
Græskar
Græskar (Cucurbita) er en planteslægt under Græskar-familien, der består af ca.
Ny!!: Danske traditioner og Græskar · Se mere »
Grundlovsdag
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
Ny!!: Danske traditioner og Grundlovsdag · Se mere »
Helligtrekongersdag
De tre zarathustriske præster fra Persien. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. Mosaik fra det 6. århundrede. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna. Bruegels helligtrekongersbillede, 1567. Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag den 6. januar.
Ny!!: Danske traditioner og Helligtrekongersdag · Se mere »
Helligtrekongerslys
Moderne helligtrekongerslys. Helligtrekongerslys er en gammel tradition til markering af, at julen er til ende (på Helligtrekongersaften).
Ny!!: Danske traditioner og Helligtrekongerslys · Se mere »
Hvide tirsdag
Hvide tirsdag eller Hvidetirsdag er dagen efter fastelavnsmandag og er sidste dag inden den kristne faste.
Ny!!: Danske traditioner og Hvide tirsdag · Se mere »
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Ny!!: Danske traditioner og Jævndøgn · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Danske traditioner og Jul · Se mere »
Juleaften
Julegaver under juletræet. Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december.
Ny!!: Danske traditioner og Juleaften · Se mere »
Kattedronning
Kattedronningen bliver ofte kåret i forbindelse med fastelavnsritualet at slå katten af tønden som en andenplads i forhold til den person, der slår det vigtigste stykke af tønden - den person, der gør dette, bliver kåret som kattekonge.
Ny!!: Danske traditioner og Kattedronning · Se mere »
Kattekonge
Kattekongen bliver kåret i forbindelse med fastelavnsritualet at slå katten af tønden.
Ny!!: Danske traditioner og Kattekonge · Se mere »
Københavns Rådhus
Rådhushaven København Københavns Rådhus ligger på Rådhuspladsen i København.
Ny!!: Danske traditioner og Københavns Rådhus · Se mere »
Kransekage
En kransekage ved en konfirmation Kransekage En kransekage er en kage af mandler, sukker og æggehvide.
Ny!!: Danske traditioner og Kransekage · Se mere »
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Danske traditioner og Kultur · Se mere »
Kvindernes internationale kampdag
Clara Zetkin (til venstre) og Rosa Luxemburg i 1908. Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, som den egentlig hedder, markeres den 8. marts hvert år for at mindes kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter.
Ny!!: Danske traditioner og Kvindernes internationale kampdag · Se mere »
Kyndelmisse
Kyndelmisse er en lysfest. Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar.
Ny!!: Danske traditioner og Kyndelmisse · Se mere »
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Ny!!: Danske traditioner og Levende lys · Se mere »
Lillejuleaften
Lillejuleaften er en dag der falder den 23. december - altså dagen før Juleaften.
Ny!!: Danske traditioner og Lillejuleaften · Se mere »
Luciadag
Luciaoptog på en dansk folkeskole. Luciadag på Koberg i Västergötland i 1848, Fritz von Dardel. Luciadag er den 13. december.
Ny!!: Danske traditioner og Luciadag · Se mere »
Lygte og lanterne
En lygte eller en lanterne (fra latin la(n)terna, af græsk lampter.
Ny!!: Danske traditioner og Lygte og lanterne · Se mere »
Margrethe 2.
| | Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning; født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot) er Danmarks regent, siden den 14.
Ny!!: Danske traditioner og Margrethe 2. · Se mere »
Midsommervisen
"Midsommervisen" er det populære navn for visen "Vi elsker vort land", skrevet af Holger Drachmann i 1885.
Ny!!: Danske traditioner og Midsommervisen · Se mere »
Mikkelsdag
Rafael. Mikkelsdag, tidligere også kaldet Michaëlis, var tidligere en dansk helligdag til ære for ærkeenglen Mikael og alle englene.
Ny!!: Danske traditioner og Mikkelsdag · Se mere »
Mors dag
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj.
Ny!!: Danske traditioner og Mors dag · Se mere »
Mortensdag
Sankt Morten deler sin kappe med en tigger (El Greco ca. 1598) Mortensdag, d. 11. november, er dagen for Martin af Tours begravelse i Tours år 397.
Ny!!: Danske traditioner og Mortensdag · Se mere »
Nøjesgaw
Nøjesgaw er en nytårstradition fra Århusegnen.
Ny!!: Danske traditioner og Nøjesgaw · Se mere »
Nytår
Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32. Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d. 31.
Ny!!: Danske traditioner og Nytår · Se mere »
Nytårsaften
Nytår i Sydney 2005. Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag (1. januar).
Ny!!: Danske traditioner og Nytårsaften · Se mere »
Nytårsdag
Nytårsdag er døgnet der starter 1. januar kl.
Ny!!: Danske traditioner og Nytårsdag · Se mere »
Nytårstale
En nytårstale er den tale et statsoverhoved, regeringsleder eller andre holder nytårsaften eller nytårsdag.
Ny!!: Danske traditioner og Nytårstale · Se mere »
Påske
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.
Ny!!: Danske traditioner og Påske · Se mere »
Påskeæg
Påskeæg Et påskeæg er normalt et hønseæg, hvor blommen og hviden er blevet pustet ud ved hjælp af to små huller prikket i enderne.
Ny!!: Danske traditioner og Påskeæg · Se mere »
Påskebryg
Påskebryg fra Albani. Påskebryg er en stærk lagerøl, som bryggerierne sender i handelen op til påske.
Ny!!: Danske traditioner og Påskebryg · Se mere »
Påskefrokost
Påskefrokost er et fællesarrangement, hvor der ved en frokost serveres dansk smørrebrød og lune retter i anledning af højtiden.
Ny!!: Danske traditioner og Påskefrokost · Se mere »
Påskeharen
Påskehare animation Påskeharen er en ret ny opfindelse i dansk tradition.
Ny!!: Danske traditioner og Påskeharen · Se mere »
Påskekylling
En høne med kyllinger på et norsk påskepostkort, ca. 1928. Påskekyllinger bruges som symbol og pynt i forbindelse med påsken.
Ny!!: Danske traditioner og Påskekylling · Se mere »
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Ny!!: Danske traditioner og Påskelilje · Se mere »
Pers Awten
Biikebålet (Risum-Lindholm, 2008) Pers Awten (dialektal form, på rigsdansk: Pers aften (Sankt Peters Aften), på nordfrisisk: Biikebrånen) er en folkefest med bål og båltaler, som fejres hvert år den 21. februar ved den sønderjyske vestkyst.
Ny!!: Danske traditioner og Pers Awten · Se mere »
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Ny!!: Danske traditioner og Pinse · Se mere »
Rummelpot (nytårsskik)
Rummelpot fra Nordtyskland Rummelpot eller rumlepot er en dansk-nordtysk skik, hvor børnene nytårsaften går sminket og udklædt gennem byen med en rummelpot (≈ en gnidetromme).
Ny!!: Danske traditioner og Rummelpot (nytårsskik) · Se mere »
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24. juni.
Ny!!: Danske traditioner og Sankthans · Se mere »
Søndag
Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag.
Ny!!: Danske traditioner og Søndag · Se mere »
Skiftedag
Skiftedag også kaldet fardag, var i ældre tid den dato for tyende, specielt på landet, hvor de skiftede ansættelse.
Ny!!: Danske traditioner og Skiftedag · Se mere »
Skik
Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.
Ny!!: Danske traditioner og Skik · Se mere »
Store bededag
Store bededag (grønlandsk: tussiarfissuaq, færøsk: dýri biðidagur) var en officiel dansk helligdag, som faldt på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse.
Ny!!: Danske traditioner og Store bededag · Se mere »
Studentereksamen
I Danmark er der fire forskellige studentereksamener (HHX, HTX, STX og EUX STU).
Ny!!: Danske traditioner og Studentereksamen · Se mere »
Studenterhue (Danmark)
Studenterhue fra det almene gymnasium (stx) år 2005 Den bordeaux stx-studenterhue og den garderblå hf-studenterhue. Den koboltblå hhx-studenterhue med merkurstaven Den oprindelige sorte studenterhue fra 1800-tallet En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse.
Ny!!: Danske traditioner og Studenterhue (Danmark) · Se mere »
Torsk
Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.
Ny!!: Danske traditioner og Torsk · Se mere »
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Ny!!: Danske traditioner og Tradition · Se mere »
Tyende
Tyende eller folkehold blev brugt som en fællesbetegnelse for de personer, der stod i et særligt ansættelsesforhold, typisk som underordnet i et landbrug eller en anden type husholdning.
Ny!!: Danske traditioner og Tyende · Se mere »
Valborgsaften
Valborgsbål i Akalla i Sverige. Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne. Hekseskulptur på Hexentanzplatz nær Thale i Harzen. Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1.
Ny!!: Danske traditioner og Valborgsaften · Se mere »
1. april
1.
Ny!!: Danske traditioner og 1. april · Se mere »
1. maj
1.
Ny!!: Danske traditioner og 1. maj · Se mere »
1. november
1.
Ny!!: Danske traditioner og 1. november · Se mere »
11. november
11.
Ny!!: Danske traditioner og 11. november · Se mere »
21. februar
21.
Ny!!: Danske traditioner og 21. februar · Se mere »
22. marts
22.
Ny!!: Danske traditioner og 22. marts · Se mere »
23. december
23.
Ny!!: Danske traditioner og 23. december · Se mere »
23. juni
23.
Ny!!: Danske traditioner og 23. juni · Se mere »
24. december
24.
Ny!!: Danske traditioner og 24. december · Se mere »
25. april
25.
Ny!!: Danske traditioner og 25. april · Se mere »
25. december
25.
Ny!!: Danske traditioner og 25. december · Se mere »
26. december
26.
Ny!!: Danske traditioner og 26. december · Se mere »
29. september
29.
Ny!!: Danske traditioner og 29. september · Se mere »
30. april
30.
Ny!!: Danske traditioner og 30. april · Se mere »
31. oktober
31.
Ny!!: Danske traditioner og 31. oktober · Se mere »
4. maj
4.
Ny!!: Danske traditioner og 4. maj · Se mere »
5. juni
5.
Ny!!: Danske traditioner og 5. juni · Se mere »
6. januar
6.
Ny!!: Danske traditioner og 6. januar · Se mere »
8. marts
8.
Ny!!: Danske traditioner og 8. marts · Se mere »
90-års-fødselsdagen
90-års-fødselsdagen (orginaltitel: Dinner for One) er en komisk sketch af den britiske forfatter Lauri Wylie til engelsk teater i 1920'erne.
Ny!!: Danske traditioner og 90-års-fødselsdagen · Se mere »
