Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Dareios 1. og Mederne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Dareios 1. og Mederne

Dareios 1. vs. Mederne

Dareios 1. (oldpersisk: 15px20px20px20px20px20px20px Dareios den Store 550 f.Kr. – 486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge. Mederne var et iransk oldtidsfolk, som boede i Aryan, nord for Persien i den vestlige og nordvestlige del af nutidens Iran.

Ligheder mellem Dareios 1. og Mederne

Dareios 1. og Mederne har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Afghanistan, Assyrien, Babylonien, Centralasien, Herodot, Iran, Kyros den Store, Zarathustrianisme.

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Afghanistan og Dareios 1. · Afghanistan og Mederne · Se mere »

Assyrien

Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona. Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").

Assyrien og Dareios 1. · Assyrien og Mederne · Se mere »

Babylonien

Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.

Babylonien og Dareios 1. · Babylonien og Mederne · Se mere »

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Centralasien og Dareios 1. · Centralasien og Mederne · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Dareios 1. og Herodot · Herodot og Mederne · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Dareios 1. og Iran · Iran og Mederne · Se mere »

Kyros den Store

Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store.

Dareios 1. og Kyros den Store · Kyros den Store og Mederne · Se mere »

Zarathustrianisme

Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.

Dareios 1. og Zarathustrianisme · Mederne og Zarathustrianisme · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Dareios 1. og Mederne

Dareios 1. har 80 relationer, mens Mederne har 19. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 8.08% = 8 / (80 + 19).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Dareios 1. og Mederne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: