Ligheder mellem De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien
De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Beograd, Den kolde krig, Josip Broz Tito, Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien.
Beograd
Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.
Beograd og De alliancefrie landes bevægelse · Beograd og Jugoslavien ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
De alliancefrie landes bevægelse og Den kolde krig · Den kolde krig og Jugoslavien ·
Josip Broz Tito
Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито,; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.
De alliancefrie landes bevægelse og Josip Broz Tito · Josip Broz Tito og Jugoslavien ·
Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.
De alliancefrie landes bevægelse og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Jugoslavien og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien
- Hvad de har til fælles De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien
- Ligheder mellem De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien
Sammenligning mellem De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien
De alliancefrie landes bevægelse har 17 relationer, mens Jugoslavien har 130. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 2.72% = 4 / (17 + 130).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem De alliancefrie landes bevægelse og Jugoslavien. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: