Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie
De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie har 71 ting til fælles (i Unionpedia): Aleksandr Suvorov, Anatolien, Armenien, Aserbajdsjan, Astrakhan-khanatet, Attentatet i Sarajevo, Azov, Azovfelttogene, Balkanhalvøen, Berlinerkongressen, Bessarabien, Brest-Litovsk-freden, Centralmagterne, Den finske krig, Den kejserlige russiske flåde, Den polsk-litauiske realunion, Den polsk-russiske krig (1654–1667), Den russisk-persiske krig (1722-1723), Den russisk-persiske krig (1804-1813), Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774), Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792), Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829), Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Den Russiske Borgerkrig, Den Store Nordiske Krig, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Dnepr, Encyclopædia Britannica, Erzurum, ..., Europa, Fyrstendømmet Bulgarien, Georgievskij-traktaten, Georgiske SSR, Hétman, Iran, Ivan 4. af Rusland, Kasan-khanatet, Katarina 2. af Rusland, Kaukasus, Konstantinopel, Kosakker, Krim, Krim-khanatet, Krimkrigen, Krimtatarer, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleons felttog i Rusland, Nikolaj 1. af Rusland, Oktoberrevolutionen, Ortodokse kirke, Panslavisme, Pest, Peter den Store, Preussen, Republikken Dagestan, Russere, Russiske SFSR, Safavideriget, Satellitstat, Serbien, Slaviske folkeslag, Sortehavet, Sortehavsflåden, Sovjetunionen, Steppe, Stormagt, Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, Våben (heraldik), Volga, Zar-Rusland. Expand indeks (41 mere) »
Aleksandr Suvorov
Aleksandr Vasiljevitj Suvorov (Алекса́ндр Васи́льевич Суво́ров; født 24. november 1729 eller 1730, død 18. maj 1800) var en russisk adelig general og generalissimo, der tjente i Det Russiske Kejserrige.
Aleksandr Suvorov og De russisk-tyrkiske krige · Aleksandr Suvorov og Ruslands historie ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og De russisk-tyrkiske krige · Anatolien og Ruslands historie ·
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Armenien og De russisk-tyrkiske krige · Armenien og Ruslands historie ·
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Aserbajdsjan og De russisk-tyrkiske krige · Aserbajdsjan og Ruslands historie ·
Astrakhan-khanatet
Astrakhan-khanatet 1466-1556 Astrakhan-khanatet var en tatarisk feudalstat, som opstod efter Den Gyldne Hordes sammenbrud.
Astrakhan-khanatet og De russisk-tyrkiske krige · Astrakhan-khanatet og Ruslands historie ·
Attentatet i Sarajevo
Ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde på trappen til rådhuset i Sarajevo. Fem minutter senere blev de myrdet. Attentatet i Sarajevo: Franz Ferdinand af Østrig (th.) og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg ''(frimærke fra k.u.k Militärpost, 1917)'' Attentatet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg udløste julikrisen, der førte til udbruddet af 1. verdenskrig.
Attentatet i Sarajevo og De russisk-tyrkiske krige · Attentatet i Sarajevo og Ruslands historie ·
Azov
Azov (Азов, tidligere blev byen kaldt Tana, Azak og Azak-Tana) er en by, der siden 1708 (med nogle afbrydelser) har tilhørt til Rusland.
Azov og De russisk-tyrkiske krige · Azov og Ruslands historie ·
Azovfelttogene
Azovfeltogene (Азо́вские похо́ды, Azovskiye Pokhody) var to russiske felttog i 1695 og 1696, der fandt sted under Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700) under Peter den Stores ledelse med det mål at indtage den osmanniske fæstning i Azov, hvilket ville give Rusland kontrol i området omkring floden Dons udmunding, hvilket igen ville give adgang til Azovhavet og derigennem adgang til Sortehavet.
Azovfelttogene og De russisk-tyrkiske krige · Azovfelttogene og Ruslands historie ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og De russisk-tyrkiske krige · Balkanhalvøen og Ruslands historie ·
Berlinerkongressen
Berlinkongressen. Maleri af Anton von Werner. Berlinerkongressen var et møde, der blev holdt med Europas førende magter og det Osmanniske Rige i Berlin fra 13. juni til 13. juli 1878.
Berlinerkongressen og De russisk-tyrkiske krige · Berlinerkongressen og Ruslands historie ·
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Bessarabien og De russisk-tyrkiske krige · Bessarabien og Ruslands historie ·
Brest-Litovsk-freden
De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog. Områder i Østeuropa, som kom under centralmagternes kontrol ved freden i Brest-Litovsk Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest (nu Hviderusland) mellem den nydannede sovjetiske republik under Lenin og centralmagterne (tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) under ledelse af det Tyske kejserrige.
Brest-Litovsk-freden og De russisk-tyrkiske krige · Brest-Litovsk-freden og Ruslands historie ·
Centralmagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.
Centralmagterne og De russisk-tyrkiske krige · Centralmagterne og Ruslands historie ·
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
De russisk-tyrkiske krige og Den finske krig · Den finske krig og Ruslands historie ·
Den kejserlige russiske flåde
Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.
De russisk-tyrkiske krige og Den kejserlige russiske flåde · Den kejserlige russiske flåde og Ruslands historie ·
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
De russisk-tyrkiske krige og Den polsk-litauiske realunion · Den polsk-litauiske realunion og Ruslands historie ·
Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Oversigtskort over krigsskuepladsen. Den polsk-russiske krig (1654–1667) er også kaldt krigen om Ukraine, og det var den sidste store krig mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske samvelde.
De russisk-tyrkiske krige og Den polsk-russiske krig (1654–1667) · Den polsk-russiske krig (1654–1667) og Ruslands historie ·
Den russisk-persiske krig (1722-1723)
Den russisk-persiske krig 1722–1723 (i Rusland kaldet Peter den Stores persiske felttog) var en krig mellem Det russiske kejserrige og Safavideriget udløst af zarens ønske om at ekspandere den russiske indflydelse til områderne omkring det Kaspiske Hav og i Kaukasus samt at forhindre den russiske rival, Det Osmanniske Rige, i at opnå erobring af territorium i regionen fra det kollapsende Safaviderige.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-persiske krig (1722-1723) · Den russisk-persiske krig (1722-1723) og Ruslands historie ·
Den russisk-persiske krig (1804-1813)
Den russisk-persiske krig (1804-1813) var en af mange krige mellem Det russiske kejserrige og Persien og vedrørte som så mange af de øvrige krige en territorial konflikt.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-persiske krig (1804-1813) · Den russisk-persiske krig (1804-1813) og Ruslands historie ·
Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Den russisk-tyrkiske krig var en krig mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige i perioden 1768–1774, som endte med, at Rusland sikrede sig indflydelse over det sydlige Ukraine, det nordlige Kaukasus og Krim.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) · Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) og Ruslands historie ·
Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Territoriale ændringer som følge af krigen Den russisk-tyrkiske krig 1787-1792 var en af flere konflikter mellem Det osmanniske rige og Det Russiske Kejserrige fra 1676 frem til 1. verdenskrig.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792) · Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792) og Ruslands historie ·
Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Belejringen af Kars i 1828, maleri af January Suchodolskij. Den russisk-tyrkiske krig i 1828–1829 blev udløst af Den græske uafhængighedskrig og brød ud, da den osmanniske sultan Abdülmecid lukkede Dardanellerne for russiske skibe efter, at Det russiske kejserrige i en alliance med Storbritannien og Frankrig havde besejret den osmanniske flåde under slaget ved Navarino den 20. oktober 1827.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829) · Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829) og Ruslands historie ·
Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.
De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) · Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) og Ruslands historie ·
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
De russisk-tyrkiske krige og Den Russiske Borgerkrig · Den Russiske Borgerkrig og Ruslands historie ·
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
De russisk-tyrkiske krige og Den Store Nordiske Krig · Den Store Nordiske Krig og Ruslands historie ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
De russisk-tyrkiske krige og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Ruslands historie ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
De russisk-tyrkiske krige og Det Russiske Kejserrige · Det Russiske Kejserrige og Ruslands historie ·
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
De russisk-tyrkiske krige og Dnepr · Dnepr og Ruslands historie ·
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
De russisk-tyrkiske krige og Encyclopædia Britannica · Encyclopædia Britannica og Ruslands historie ·
Erzurum
Erzurum (eller Erzerum i begyndelsen af det 20. århundrede, Arzen under romerriget, Theodosiopolis under den byzantinske periode og Կարին (Karin) på armensk) er en by på den anatolske højslette i det østlige Tyrkiet.
De russisk-tyrkiske krige og Erzurum · Erzurum og Ruslands historie ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
De russisk-tyrkiske krige og Europa · Europa og Ruslands historie ·
Fyrstendømmet Bulgarien
Fyrstendømmet Bulgarien (Княжество България, Knyazhestvo Balgariya) var en de facto uafhængig stat, men de jure en vasalstat under Det Osmanniske Riges suverænitet.
De russisk-tyrkiske krige og Fyrstendømmet Bulgarien · Fyrstendømmet Bulgarien og Ruslands historie ·
Georgievskij-traktaten
Den georgiske version af traktaten Georgievskij-traktaten (Georgievskiy traktat; გეორგიევსკის ტრაქტატი) var en traktat mellem Det Russiske Kejserrige og det georgiske kongedømme Kartli-Kakheti indgået den 24.
De russisk-tyrkiske krige og Georgievskij-traktaten · Georgievskij-traktaten og Ruslands historie ·
Georgiske SSR
Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.
De russisk-tyrkiske krige og Georgiske SSR · Georgiske SSR og Ruslands historie ·
Hétman
Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.
De russisk-tyrkiske krige og Hétman · Hétman og Ruslands historie ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
De russisk-tyrkiske krige og Iran · Iran og Ruslands historie ·
Ivan 4. af Rusland
Ivan den 4.
De russisk-tyrkiske krige og Ivan 4. af Rusland · Ivan 4. af Rusland og Ruslands historie ·
Kasan-khanatet
Kasan-khanatet Kasan-khanatet var en Tatar-stat, som lå i de tidligere Volga-bulgarske områder fra 1438 til 1552.
De russisk-tyrkiske krige og Kasan-khanatet · Kasan-khanatet og Ruslands historie ·
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
De russisk-tyrkiske krige og Katarina 2. af Rusland · Katarina 2. af Rusland og Ruslands historie ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
De russisk-tyrkiske krige og Kaukasus · Kaukasus og Ruslands historie ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
De russisk-tyrkiske krige og Konstantinopel · Konstantinopel og Ruslands historie ·
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
De russisk-tyrkiske krige og Kosakker · Kosakker og Ruslands historie ·
Krim
Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.
De russisk-tyrkiske krige og Krim · Krim og Ruslands historie ·
Krim-khanatet
Krim-khanatets flag Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600 Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783.
De russisk-tyrkiske krige og Krim-khanatet · Krim-khanatet og Ruslands historie ·
Krimkrigen
Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.
De russisk-tyrkiske krige og Krimkrigen · Krimkrigen og Ruslands historie ·
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
De russisk-tyrkiske krige og Krimtatarer · Krimtatarer og Ruslands historie ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
De russisk-tyrkiske krige og Napoleon 1. af Frankrig · Napoleon 1. af Frankrig og Ruslands historie ·
Napoleons felttog i Rusland
Napoleons felttog i Rusland (Campagne de Russie, russisk: Den patriotiske krig i 1812, Отечественная война 1812 года eller 1812-krigen) var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.
De russisk-tyrkiske krige og Napoleons felttog i Rusland · Napoleons felttog i Rusland og Ruslands historie ·
Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj 1.
De russisk-tyrkiske krige og Nikolaj 1. af Rusland · Nikolaj 1. af Rusland og Ruslands historie ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
De russisk-tyrkiske krige og Oktoberrevolutionen · Oktoberrevolutionen og Ruslands historie ·
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
De russisk-tyrkiske krige og Ortodokse kirke · Ortodokse kirke og Ruslands historie ·
Panslavisme
Slaviske folkeslag i Europa (syd-, vest- og østslavere) Panslavisme er en politisk og kulturel ideologi som opstod i 1800-tallet.
De russisk-tyrkiske krige og Panslavisme · Panslavisme og Ruslands historie ·
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
De russisk-tyrkiske krige og Pest · Pest og Ruslands historie ·
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
De russisk-tyrkiske krige og Peter den Store · Peter den Store og Ruslands historie ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
De russisk-tyrkiske krige og Preussen · Preussen og Ruslands historie ·
Republikken Dagestan
7 Tjetjenien Republikken Dagestan (Респу́блика Дагеста́н,; avarisk: Дагъистан,; lezginsk: Дагъустандин Республика,; Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
De russisk-tyrkiske krige og Republikken Dagestan · Republikken Dagestan og Ruslands historie ·
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
De russisk-tyrkiske krige og Russere · Ruslands historie og Russere ·
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
De russisk-tyrkiske krige og Russiske SFSR · Ruslands historie og Russiske SFSR ·
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
De russisk-tyrkiske krige og Safavideriget · Ruslands historie og Safavideriget ·
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
De russisk-tyrkiske krige og Satellitstat · Ruslands historie og Satellitstat ·
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
De russisk-tyrkiske krige og Serbien · Ruslands historie og Serbien ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
De russisk-tyrkiske krige og Slaviske folkeslag · Ruslands historie og Slaviske folkeslag ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
De russisk-tyrkiske krige og Sortehavet · Ruslands historie og Sortehavet ·
Sortehavsflåden
Sortehavsflåden (Черноморский флот, Tjernomorskij flot) er den russiske marines flåde i Sortehavet, Azovhavet og i Middelhavet.
De russisk-tyrkiske krige og Sortehavsflåden · Ruslands historie og Sortehavsflåden ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
De russisk-tyrkiske krige og Sovjetunionen · Ruslands historie og Sovjetunionen ·
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
De russisk-tyrkiske krige og Steppe · Ruslands historie og Steppe ·
Stormagt
Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.
De russisk-tyrkiske krige og Stormagt · Ruslands historie og Stormagt ·
Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering. Den nye føderale stat var organiseret med lovgivende organer Sovjetkongressen i Sovjetunionen og Sovjetunionens centrale eksekutivkomité (TsIK) og Folkekommissærernes råd som den udøvende magt. Nøglefunktionerne blev centraliseret i Moskva. Traktaten sammen med deklarationen oprettelsen af Sovjetunionen blev godkendt den 30. december 1922 på en konference med delegationer fra den Russiske SFSR, den Transkaukasiske SFSR, den Ukrainske SSR og den Hviderussiske SSR. Traktaten og erklæringen blev bekræftet ved Sovjetunionens 1. sovjetkongres og underskrevet af delegationscheferneMikhail Kalinin, Mikhail Tskhakajaa, Mikhail Frunze og Grigorij Petrovskij, Aleksandr Chervjaakov samme dag. Traktaten gav mulighed for at optage nye medlemmer. Sovjetunionen voksede fra 1940 fra de grundlæggende fire republikker (eller seks, afhængigt af om 1922 eller 1940-definitioner anvendes) til 15 republikker ved Sovjetunionens ophør i 1991 ved Minsk-aftalen, hvor de stiftende republikker erklærede Sovjetunionen opløst, og samtidig oprettede SNG. Den 10. december Minsk-aftalen blev aftalen ratificeret af det ukrainske og hviderussiske parlament. Den 12. december blev aftalen ratificeret af det russiske parlament, hvorefter Russiske SFSR opsagde traktaten om oprettelse af USSR og erklærede Ruslands uafhængighed af USSR. Den 26. december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.
De russisk-tyrkiske krige og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker · Ruslands historie og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker ·
Våben (heraldik)
Et våben inden for heraldikken består først og fremmest af et skjold, våbenskjold, dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket.
De russisk-tyrkiske krige og Våben (heraldik) · Ruslands historie og Våben (heraldik) ·
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
De russisk-tyrkiske krige og Volga · Ruslands historie og Volga ·
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
De russisk-tyrkiske krige og Zar-Rusland · Ruslands historie og Zar-Rusland ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie
- Hvad de har til fælles De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie
- Ligheder mellem De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie
Sammenligning mellem De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie
De russisk-tyrkiske krige har 184 relationer, mens Ruslands historie har 704. Da de har til fælles 71, den Jaccard indekset er 8.00% = 71 / (184 + 704).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem De russisk-tyrkiske krige og Ruslands historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
