Ligheder mellem Demokrati og Den kolde krig
Demokrati og Den kolde krig har 43 ting til fælles (i Unionpedia): Afghanistan, Albanien, Østrig, Belgien, Berlin, Bulgarien, Danmark, Demokrati, Egypten, Europa, Fascisme, Forenede Nationer, Forfatning, Frankrig, Genève, Grækenland, Holland, Ideologi, Italien, Kina, Magt, Nazisme, Norge, Paris, Polen, Politik, Portugal, Rumænien, Rusland, Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, ..., Sovjetunionen, Spanien, Storbritannien, Styreform, Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Vesten, Vesttyskland, Wien, 2. verdenskrig. Expand indeks (13 mere) »
Afghanistan
Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.
Afghanistan og Demokrati · Afghanistan og Den kolde krig ·
Albanien
Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.
Albanien og Demokrati · Albanien og Den kolde krig ·
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig og Demokrati · Østrig og Den kolde krig ·
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Belgien og Demokrati · Belgien og Den kolde krig ·
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Berlin og Demokrati · Berlin og Den kolde krig ·
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Bulgarien og Demokrati · Bulgarien og Den kolde krig ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Demokrati · Danmark og Den kolde krig ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Demokrati · Demokrati og Den kolde krig ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Demokrati og Egypten · Den kolde krig og Egypten ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Demokrati og Europa · Den kolde krig og Europa ·
Fascisme
Fascesen er et symbol for fascismen Fascisme (fascismo) refererer oprindeligt til en autoritær, politisk bevægelse, som styrede Italien fra 1922 til 1943 under ledelse af Benito Mussolini.
Demokrati og Fascisme · Den kolde krig og Fascisme ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Demokrati og Forenede Nationer · Den kolde krig og Forenede Nationer ·
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Demokrati og Forfatning · Den kolde krig og Forfatning ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Demokrati og Frankrig · Den kolde krig og Frankrig ·
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Demokrati og Genève · Den kolde krig og Genève ·
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Demokrati og Grækenland · Den kolde krig og Grækenland ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Demokrati og Holland · Den kolde krig og Holland ·
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Demokrati og Ideologi · Den kolde krig og Ideologi ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Demokrati og Italien · Den kolde krig og Italien ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Demokrati og Kina · Den kolde krig og Kina ·
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Demokrati og Magt · Den kolde krig og Magt ·
Nazisme
Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.
Demokrati og Nazisme · Den kolde krig og Nazisme ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Demokrati og Norge · Den kolde krig og Norge ·
Paris
|navn.
Demokrati og Paris · Den kolde krig og Paris ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Demokrati og Polen · Den kolde krig og Polen ·
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Demokrati og Politik · Den kolde krig og Politik ·
Portugal
Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.
Demokrati og Portugal · Den kolde krig og Portugal ·
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Demokrati og Rumænien · Den kolde krig og Rumænien ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Demokrati og Rusland · Den kolde krig og Rusland ·
Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.
Demokrati og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Den kolde krig og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Demokrati og Sovjetunionen · Den kolde krig og Sovjetunionen ·
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Demokrati og Spanien · Den kolde krig og Spanien ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Demokrati og Storbritannien · Den kolde krig og Storbritannien ·
Styreform
Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.
Demokrati og Styreform · Den kolde krig og Styreform ·
Tjekkoslovakiet
Tjekkoslovakiet (tjekkisk og slovakisk: Československo) var en suveræn stat i Centraleuropa, der eksisterede fra 28.
Demokrati og Tjekkoslovakiet · Den kolde krig og Tjekkoslovakiet ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Demokrati og Tyrkiet · Den kolde krig og Tyrkiet ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Demokrati og Tyskland · Den kolde krig og Tyskland ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Demokrati og Ungarn · Den kolde krig og Ungarn ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Demokrati og USA · Den kolde krig og USA ·
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Demokrati og Vesten · Den kolde krig og Vesten ·
Vesttyskland
Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).
Demokrati og Vesttyskland · Den kolde krig og Vesttyskland ·
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Demokrati og Wien · Den kolde krig og Wien ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Demokrati · 2. verdenskrig og Den kolde krig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Demokrati og Den kolde krig
- Hvad de har til fælles Demokrati og Den kolde krig
- Ligheder mellem Demokrati og Den kolde krig
Sammenligning mellem Demokrati og Den kolde krig
Demokrati har 270 relationer, mens Den kolde krig har 269. Da de har til fælles 43, den Jaccard indekset er 7.98% = 43 / (270 + 269).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Den kolde krig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: