Ligheder mellem Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Adel, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Demokrati, Frankrig, Gilbert du Motier de La Fayette, Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Koloni, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Oplysningstiden, Privilegium, Slaveri, Valgret, Ytringsfrihed, 14. juli.
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adel og Demokrati · Adel og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ·
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Demokrati · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Demokrati · Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Demokrati og Frankrig · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig ·
Gilbert du Motier de La Fayette
Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de La Fayette (Marquis de La Fayette og La Fayette født 6. september 1757, død 20. maj 1834) var en fransk adelsmand og officer, der som ung deltog i Den amerikanske Frihedskrig (1775–83).
Demokrati og Gilbert du Motier de La Fayette · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Gilbert du Motier de La Fayette ·
Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau
Gabriel Honoré Riquetti comte de Mirabeau (født 9. marts 1749, død 2. april 1791) var en fransk greve og politiker.
Demokrati og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Demokrati og Jean-Jacques Rousseau · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Jean-Jacques Rousseau ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Demokrati og John Locke · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og John Locke ·
Koloni
Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, Goa. Ordet koloni kommer af latin colonia.
Demokrati og Koloni · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Koloni ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Demokrati og Magtadskillelse · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Magtadskillelse ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Demokrati og Menneskerettighederne · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Demokrati og Oplysningstiden · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden ·
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Demokrati og Privilegium · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Privilegium ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Demokrati og Slaveri · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Slaveri ·
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Demokrati og Valgret · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Valgret ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Demokrati og Ytringsfrihed · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Ytringsfrihed ·
14. juli
14.
14. juli og Demokrati · 14. juli og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
- Hvad de har til fælles Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
- Ligheder mellem Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Sammenligning mellem Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Demokrati har 270 relationer, mens Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder har 47. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 5.36% = 17 / (270 + 47).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: