Demokrati og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Demokrati og Oplysningstiden

Demokrati vs. Oplysningstiden

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Demokrati · Aristoteles og Oplysningstiden · Se mere »

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Østrig og Demokrati · Østrig og Oplysningstiden · Se mere »

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.

Baruch de Spinoza og Demokrati · Baruch de Spinoza og Oplysningstiden · Se mere »

Bastillen

Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter i Frankrig og var i det meste af sin historie benyttet som et statsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 under den franske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse. Bygningen blev kort efter revet ned. På stedet, hvor Bastillen lå, ligger nu Bastillepladsen, Place de la Bastille. Den har lagt navn til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen, der fejres på dagen for Stormen på Bastillen, den 14. juli. Bastillen er en fordanskning af det franske ord bastille (.

Bastillen og Demokrati · Bastillen og Oplysningstiden · Se mere »

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Demokrati · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Demokrati · Demokrati og Oplysningstiden · Se mere »

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Demokrati og Enevælde · Enevælde og Oplysningstiden · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Demokrati og England · England og Oplysningstiden · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Demokrati og Europa · Europa og Oplysningstiden · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Demokrati og Filosofi · Filosofi og Oplysningstiden · Se mere »

Francis Bacon (filosof)

Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.

Demokrati og Francis Bacon (filosof) · Francis Bacon (filosof) og Oplysningstiden · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Demokrati og Frankrig · Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Glorious Revolution

The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688-89 var resultatet af og kulminationen på en årelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England.

Demokrati og Glorious Revolution · Glorious Revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Demokrati og Holland · Holland og Oplysningstiden · Se mere »

Jakobinerne

Maximilien Robespierre. Jakobinerne er betegnelsen for en fransk radikal politisk bevægelse, som spillede en hovedrolle under Den franske revolution og havde enemagten 1793-1794.

Demokrati og Jakobinerne · Jakobinerne og Oplysningstiden · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Demokrati og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Demokrati og John Locke · John Locke og Oplysningstiden · Se mere »

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Demokrati og Kirken · Kirken og Oplysningstiden · Se mere »

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Demokrati og Konsensus · Konsensus og Oplysningstiden · Se mere »

Ludvig 16. af Frankrig

Ludvig 16.

Demokrati og Ludvig 16. af Frankrig · Ludvig 16. af Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Demokrati og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Oplysningstiden · Se mere »

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Demokrati og Marcus Tullius Cicero · Marcus Tullius Cicero og Oplysningstiden · Se mere »

Maximilien Robespierre

Maximilien François Marie Isidore de Robespierre, han udelod senere "de" i sit navn (født 6. maj 1758 i Arras, død 28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution.

Demokrati og Maximilien Robespierre · Maximilien Robespierre og Oplysningstiden · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Demokrati og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Oplysningstiden · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Demokrati og Middelalderen · Middelalderen og Oplysningstiden · Se mere »

Milano

Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.

Demokrati og Milano · Milano og Oplysningstiden · Se mere »

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Demokrati og Monarki · Monarki og Oplysningstiden · Se mere »

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Demokrati og Napoleon 1. af Frankrig · Napoleon 1. af Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Demokrati og Norge · Norge og Oplysningstiden · Se mere »

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Demokrati og Preussen · Oplysningstiden og Preussen · Se mere »

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Demokrati og Rusland · Oplysningstiden og Rusland · Se mere »

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Demokrati og Sokrates · Oplysningstiden og Sokrates · Se mere »

Stændermøde

Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.

Demokrati og Stændermøde · Oplysningstiden og Stændermøde · Se mere »

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Demokrati og Thomas Hobbes · Oplysningstiden og Thomas Hobbes · Se mere »

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Demokrati og Tyskland · Oplysningstiden og Tyskland · Se mere »

14. juli

14.

14. juli og Demokrati · 14. juli og Oplysningstiden · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Demokrati · 17. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

1780'erne

Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne – 1780'erne – 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 ---- Begivenheder.

1780'erne og Demokrati · 1780'erne og Oplysningstiden · Se mere »