Ligheder mellem Demokrati og Valg
Demokrati og Valg har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Afstemning, Aristoteles, Athen, Befolkning, Demokrati, Den Europæiske Union, Diktatur, Direkte demokrati, Domstol, Forenede Nationer, Forfatning, Forsamlingsfrihed, Frankrig, Grækenland, Jura, Kina, Magtadskillelse, Meningsmåling, Myndighed, Oligarki, Politik, Retsstat, Slaveri, Sovjetunionen, Storbritannien, USA, Valgret, Valgsystem, Vesten, Ytringsfrihed.
Afstemning
Irakere fremviser deres fingre med blæk på; et bevis på at de har stemt. En afstemning er en demokratisk måde at se hvad flertallet ønsker eller mener.
Afstemning og Demokrati · Afstemning og Valg ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Demokrati · Aristoteles og Valg ·
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Athen og Demokrati · Athen og Valg ·
Befolkning
Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.
Befolkning og Demokrati · Befolkning og Valg ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Demokrati · Demokrati og Valg ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Demokrati og Den Europæiske Union · Den Europæiske Union og Valg ·
Diktatur
Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Demokrati og Diktatur · Diktatur og Valg ·
Direkte demokrati
Direkte demokrati er, hvor hele befolkningen kommer til orde, således at alle har indflydelse på den endelige afgørelse.
Demokrati og Direkte demokrati · Direkte demokrati og Valg ·
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Demokrati og Domstol · Domstol og Valg ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Demokrati og Forenede Nationer · Forenede Nationer og Valg ·
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Demokrati og Forfatning · Forfatning og Valg ·
Forsamlingsfrihed
Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.
Demokrati og Forsamlingsfrihed · Forsamlingsfrihed og Valg ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Demokrati og Frankrig · Frankrig og Valg ·
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Demokrati og Grækenland · Grækenland og Valg ·
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Demokrati og Jura · Jura og Valg ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Demokrati og Kina · Kina og Valg ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Demokrati og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Valg ·
Meningsmåling
En meningsmåling er en specifik type af survey-undersøgelser, hvor et repræsentativt udvalg af en population (typisk vælgerne) spørges om deres holdning til fortrinsvis samfundsforhold.
Demokrati og Meningsmåling · Meningsmåling og Valg ·
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Demokrati og Myndighed · Myndighed og Valg ·
Oligarki
Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga. enten rigdom, militær styrke, skrupelløshed eller politisk indflydelse).
Demokrati og Oligarki · Oligarki og Valg ·
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Demokrati og Politik · Politik og Valg ·
Retsstat
I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.
Demokrati og Retsstat · Retsstat og Valg ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Demokrati og Slaveri · Slaveri og Valg ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Demokrati og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Valg ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Demokrati og Storbritannien · Storbritannien og Valg ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Demokrati og USA · USA og Valg ·
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Demokrati og Valgret · Valg og Valgret ·
Valgsystem
Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.
Demokrati og Valgsystem · Valg og Valgsystem ·
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Demokrati og Vesten · Valg og Vesten ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Demokrati og Valg
- Hvad de har til fælles Demokrati og Valg
- Ligheder mellem Demokrati og Valg
Sammenligning mellem Demokrati og Valg
Demokrati har 270 relationer, mens Valg har 89. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 8.36% = 30 / (270 + 89).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Valg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: