Ligheder mellem Demokrati og Værdikamp
Demokrati og Værdikamp har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Dansk Folkeparti, Demokrati, Forenede Nationer, Forfatning, Ideologi, Jürgen Habermas, Kommunikation, Menneskerettighederne, Myndighed, Oplysningstiden, Platon, Rune Lykkeberg, Sovjetunionen, Statskundskab, System, Ytringsfrihed.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Demokrati · Aristoteles og Værdikamp ·
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet.
Dansk Folkeparti og Demokrati · Dansk Folkeparti og Værdikamp ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Demokrati · Demokrati og Værdikamp ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Demokrati og Forenede Nationer · Forenede Nationer og Værdikamp ·
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Demokrati og Forfatning · Forfatning og Værdikamp ·
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Demokrati og Ideologi · Ideologi og Værdikamp ·
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Demokrati og Jürgen Habermas · Jürgen Habermas og Værdikamp ·
Kommunikation
Udveksling af information og hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen. Kommunikation (latin: communicatio meddelelse) er en handling, hvor man formidler betydninger fra et subjekt eller gruppe til en anden ved brug af gensidigt forstået tegn, symboler og semiotiske regler.
Demokrati og Kommunikation · Kommunikation og Værdikamp ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Demokrati og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Værdikamp ·
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Demokrati og Myndighed · Myndighed og Værdikamp ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Demokrati og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Værdikamp ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Demokrati og Platon · Platon og Værdikamp ·
Rune Lykkeberg
Rune Lykkeberg Nielsen (født 6. marts 1974 i Aarhus) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og debattør.
Demokrati og Rune Lykkeberg · Rune Lykkeberg og Værdikamp ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Demokrati og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Værdikamp ·
Statskundskab
350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.
Demokrati og Statskundskab · Statskundskab og Værdikamp ·
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Demokrati og System · System og Værdikamp ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Demokrati og Værdikamp
- Hvad de har til fælles Demokrati og Værdikamp
- Ligheder mellem Demokrati og Værdikamp
Sammenligning mellem Demokrati og Værdikamp
Demokrati har 270 relationer, mens Værdikamp har 103. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 4.56% = 17 / (270 + 103).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Værdikamp. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: