Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Den arianske strid og Første koncil i Nikæa

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Den arianske strid og Første koncil i Nikæa

Den arianske strid vs. Første koncil i Nikæa

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt. Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Ligheder mellem Den arianske strid og Første koncil i Nikæa

Den arianske strid og Første koncil i Nikæa har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Alexander af Alexandria, Alexandria, Arianisme, Arius, Athanasius af Alexandria, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Ekskommunikation, Eusebios fra Nikomedia, Eusebius af Cæsarea, Første koncil i Konstantinopel, Kætteri, Konstantin den Store, Kristendom, Treenigheden.

Alexander af Alexandria

Alexander af Alexandria (ca. 250 – 17. april 326) var biskop og patriark i Alexandria 313-326.

Alexander af Alexandria og Den arianske strid · Alexander af Alexandria og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Alexandria og Den arianske strid · Alexandria og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Arianisme og Den arianske strid · Arianisme og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Arius

Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.

Arius og Den arianske strid · Arius og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Athanasius af Alexandria

Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.

Athanasius af Alexandria og Den arianske strid · Athanasius af Alexandria og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Den arianske strid og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Ekskommunikation

Ekskommunikation (lat. excommunicatio.

Den arianske strid og Ekskommunikation · Ekskommunikation og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Eusebios fra Nikomedia

Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.

Den arianske strid og Eusebios fra Nikomedia · Eusebios fra Nikomedia og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Eusebius af Cæsarea

Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.

Den arianske strid og Eusebius af Cæsarea · Eusebius af Cæsarea og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Første koncil i Konstantinopel

Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.

Den arianske strid og Første koncil i Konstantinopel · Første koncil i Konstantinopel og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Den arianske strid og Kætteri · Første koncil i Nikæa og Kætteri · Se mere »

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Den arianske strid og Konstantin den Store · Første koncil i Nikæa og Konstantin den Store · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Den arianske strid og Kristendom · Første koncil i Nikæa og Kristendom · Se mere »

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.

Den arianske strid og Treenigheden · Første koncil i Nikæa og Treenigheden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Den arianske strid og Første koncil i Nikæa

Den arianske strid har 76 relationer, mens Første koncil i Nikæa har 54. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 10.77% = 14 / (76 + 54).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Den arianske strid og Første koncil i Nikæa. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »