Ligheder mellem Den arianske strid og Kristendom
Den arianske strid og Kristendom har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Arianisme, Arius, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Dogme, Eusebius af Cæsarea, Frelse, Gotere, Hedenskab, Inkarnation, Julian (kejser), Konstantin den Store, Kristendom, Prædiken, Romersk religion, Treenigheden, Vandaler.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arianisme og Den arianske strid · Arianisme og Kristendom ·
Arius
Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.
Arius og Den arianske strid · Arius og Kristendom ·
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Den arianske strid og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Kristendom ·
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Den arianske strid og Dogme · Dogme og Kristendom ·
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Den arianske strid og Eusebius af Cæsarea · Eusebius af Cæsarea og Kristendom ·
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Den arianske strid og Frelse · Frelse og Kristendom ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Den arianske strid og Gotere · Gotere og Kristendom ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Den arianske strid og Hedenskab · Hedenskab og Kristendom ·
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Den arianske strid og Inkarnation · Inkarnation og Kristendom ·
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Den arianske strid og Julian (kejser) · Julian (kejser) og Kristendom ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Den arianske strid og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Kristendom ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Den arianske strid og Kristendom · Kristendom og Kristendom ·
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Den arianske strid og Prædiken · Kristendom og Prædiken ·
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Den arianske strid og Romersk religion · Kristendom og Romersk religion ·
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Den arianske strid og Treenigheden · Kristendom og Treenigheden ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Den arianske strid og Kristendom
- Hvad de har til fælles Den arianske strid og Kristendom
- Ligheder mellem Den arianske strid og Kristendom
Sammenligning mellem Den arianske strid og Kristendom
Den arianske strid har 76 relationer, mens Kristendom har 326. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 3.98% = 16 / (76 + 326).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Den arianske strid og Kristendom. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: