Den industrielle revolution og Flerledsmekanisme

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Den industrielle revolution og Flerledsmekanisme

Den industrielle revolution vs. Flerledsmekanisme

En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. En flerledsmekanisme er en serie af stive pinde eller stænger forbundet med led til at udgøre en lukket kæde, eller en serie af lukkede kæder.

Dampmaskine

regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid. En dampmaskine er en transducer, der kan omsætte noget af den termiske energi i vanddamp under tryk til mekanisk arbejde.

Dampmaskine og Den industrielle revolution · Dampmaskine og Flerledsmekanisme · Se mere »

James Watt

James Watt (født 19. januar 1736 i Greenock, Skotland, død 19. august 1819) var en skotsk opfinder og maskiningeniør, hvis videreudvikling af Thomas Newcomens dampmaskine var en af de grundlæggende forudsætninger for den industrielle revolution.

Den industrielle revolution og James Watt · Flerledsmekanisme og James Watt · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Den industrielle revolution og Matematik · Flerledsmekanisme og Matematik · Se mere »