Ligheder mellem Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig
Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Hizbollah, Irak, Iran, Israel, Libanon, Shia-islam, Sunnisme, USA.
Hizbollah
Hizbollah eller Hezbollah (arabisk: حزب الله, dansk: "Guds Parti"), er en libanesisk, shia-islamisk orienteret politisk-militær organisation, som blev dannet i 1982 med det formål, at smide besættelsesmagten ud af Libanon.
Den iranske revolution og Hizbollah · Hizbollah og Libanesiske borgerkrig ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Den iranske revolution og Irak · Irak og Libanesiske borgerkrig ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Den iranske revolution og Iran · Iran og Libanesiske borgerkrig ·
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Den iranske revolution og Israel · Israel og Libanesiske borgerkrig ·
Libanon
Beirut Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien.
Den iranske revolution og Libanon · Libanesiske borgerkrig og Libanon ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Den iranske revolution og Shia-islam · Libanesiske borgerkrig og Shia-islam ·
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Den iranske revolution og Sunnisme · Libanesiske borgerkrig og Sunnisme ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Den iranske revolution og USA · Libanesiske borgerkrig og USA ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig
- Hvad de har til fælles Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig
- Ligheder mellem Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig
Sammenligning mellem Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig
Den iranske revolution har 84 relationer, mens Libanesiske borgerkrig har 34. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 6.78% = 8 / (84 + 34).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Den iranske revolution og Libanesiske borgerkrig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: