Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) vs. Petro Dorosjenko

Den russisk-tyrkiske krig 1676–1681 var en krig mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige. Petro Dorosjenko (Петро Дорофійович Дорошенко, Пётр Дорофе́евич Дороше́нко, Piotr Doroszenko; født 1627, død 19. november 1698) var en kosakleder og Hétman i Ukraine (på højresiden af floden Dnepr; den vestlige del af Ukraine) i årene 1665–1672 og russisk vojvod.

Ligheder mellem Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Andrusovo-traktaten, Bogdan Khmelnytskij, Den polsk-litauiske realunion, Det Osmanniske Rige, Dnepr, Hétman, Ivan Samojlovytj, Krim-khanatet, Krimtatarer, Mehmed 4., Podolien, Polsk-osmanniske krig (1672-1676), Russiske zarer, Sultaner i det osmanniske rige, Tjyhyryn, Vasal, Zaporogkosakker, Zar-Rusland.

Andrusovo-traktaten

Andrusovo-traktaten (Rozejm w Andruszowie, Андрусовское перемирие (Andrusovskoje peremirie), Андрусівське перемир'я, (Andrusivske peremirja) var en våbenhvile på 13 og et halvt år, undertegnet i 1667 mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske Realunion som en afslutning på en krig, som havde pågået siden 1658 over områderne, som dækker dagens Ukraine og Hviderusland. I praksis blev traktaten en opsummering af udfallet af krigene fra 1654 efter Perejaslav-traktaten, i og med at Niemież-traktaten fra 1656 var kun af midlertidig karakter. Den var også knyttet til Sveriges militære successer i Karl Gustav-krigene, som udgjorde en trussel mod begge nationer. Traktaten blev undertegnet den 30. januar 1667 i landsbyen Andrusovo, nær Smolensk, fra russisk side underskrev diplomaten og statsmanden Afanasij Ordin-Nasjtsjokin mens Jerzy Chlebowicz underskrev for Den polsk-litauiske Realunion. Polen-Litauen godtog at afstå Smolensk og Tsjernihiv voivodskap og accepterede russisk kontrol over Ukraine øst for Dnepr. Områderne vest for Dnepr og Hviderusland skulle fortsat være under polsk-litauisk styre. Byen Kiev skulle kun ligge under Rusland til 1669, men Rusland formåede at beholde byen ved at undertegne Den evige fredstraktat med Polen-Litauen i 1686, som også stabiliserede den østlige grænse mellem de to nationer i næsten 100 år, frem til Polens første deling i 1772. Området Zaporizjzja skulle være under fælles styre, mens de to lande skulle samarbejde om at forsvare sig mod Det osmanniske rige. Traktaten medførte store territoriale tab for Polen-Litauen og blev en endelig stopper for unionens aktive politik i øst. Til trods for indre konflikter formåede Rusland, takket være ydre forhold som Khmelnytskyj-opstanden og den såkaldte Syndflod, at overvinde Storhertugdømmets næsten 100-årige dominans og gik over til offensiv politik, ligesom der derved lagdes grunden for den senere ekspansion, som gav Rusland status som europæisk stormagt. I Rusland blev aftalen stort set lovprist og set som et vigtigt skridt for at slå sammen tre øst-slaviske nationaliteter; ukrainere, hviderussere og russere inden for en stat, Det russiske kejserrige. I Ukraine bliver traktaten ofte set som et led i delingen af Ukraine mellem dets mægtige naboer. Kategori:Rusland i 1600-tallet Kategori:Polens historie Kategori:Ukraines historie.

Andrusovo-traktaten og Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) · Andrusovo-traktaten og Petro Dorosjenko · Se mere »

Bogdan Khmelnytskij

Bogdan Zinovij Mikhajlovitsj Khmelnitskij (eller Khmelnytskyj, russisk: Богдан Зиновий Михайлович Хмельницький, ukrainsk: Богдан Зиновій Михайлович Хмельницький – Bohdan Zynovij Mykhajlovytsj Khmelnytskyj; født ca. 1595 formodentlig i Tjigirin, død 6. august 1657) var en kosakleder (hétman), som ledede en opstand mod Polen-Litauen i 1648–1654.

Bogdan Khmelnytskij og Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) · Bogdan Khmelnytskij og Petro Dorosjenko · Se mere »

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Den polsk-litauiske realunion og Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) · Den polsk-litauiske realunion og Petro Dorosjenko · Se mere »

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Petro Dorosjenko · Se mere »

Dnepr

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Dnepr · Dnepr og Petro Dorosjenko · Se mere »

Hétman

Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Hétman · Hétman og Petro Dorosjenko · Se mere »

Ivan Samojlovytj

Ivan Samojlovytj (født i 1630'erne, død i 1690) var fra 1672 til 1687 hétman i Ukraine i den del, der ligger på venstresiden af floden Dnepr (det nuværende østlige Ukraine).

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Ivan Samojlovytj · Ivan Samojlovytj og Petro Dorosjenko · Se mere »

Krim-khanatet

Krim-khanatets flag Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600 Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Krim-khanatet · Krim-khanatet og Petro Dorosjenko · Se mere »

Krimtatarer

Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Krimtatarer · Krimtatarer og Petro Dorosjenko · Se mere »

Mehmed 4.

Mehmed 4. (moderne tyrkisk Mehmet (osmannisk-tyrkisk محمد رابع, også kendt som Avci Mehmed (~ Mehmed Jægeren), 2. januar 1642 – 6. januar 1693) var sultan i det Osmanniske Rige fra 1648 til 1687. Mehmed kom på tronen i en alder af seks. Hans regeringstid var betydelig, da han ændrede sultanens stilling for evigt ved at overføre det meste af sin udøvende magt til sine storvesirer, Köprülü Mehmet Pasha, Köprülü Fazıl Ahmet Pasha og sidst Kara Mustafa Pasha.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Mehmed 4. · Mehmed 4. og Petro Dorosjenko · Se mere »

Podolien

Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Podolien · Petro Dorosjenko og Podolien · Se mere »

Polsk-osmanniske krig (1672-1676)

Kort over de omstridte områder Den polsk-osmanniske krig (1672–1676) var en konflikt mellem Den polsk-litauiske realunion og Det Osmanniske Rige, der var forløberen for Den store tyrkiske krig.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Polsk-osmanniske krig (1672-1676) · Petro Dorosjenko og Polsk-osmanniske krig (1672-1676) · Se mere »

Russiske zarer

Ruslands første zar, Ivan 4. af Rusland, også kaldet Ivan den Grusomme. Dette er en liste over Ruslands zarer 1547-1917.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Russiske zarer · Petro Dorosjenko og Russiske zarer · Se mere »

Sultaner i det osmanniske rige

Sultanerne i Det Osmanniske Rige (Osmanlı padişahları), der alle var en del af Det osmanniske dynasti, regerede over imperiets fra dets grundlæggelse i 1299 og til dets opløsning i 1922.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Sultaner i det osmanniske rige · Petro Dorosjenko og Sultaner i det osmanniske rige · Se mere »

Tjyhyryn

Tjyhyryn (Чигири́н,, Чигири́н, Czehryń, tyrkisk: Çigirin or Çehrin) er en by og et historisk område i Tjerkasy oblast i det centrale Ukraine.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Tjyhyryn · Petro Dorosjenko og Tjyhyryn · Se mere »

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Vasal · Petro Dorosjenko og Vasal · Se mere »

Zaporogkosakker

Ilja Repin: ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880, Det russiske museum, Sankt Petersburg) Zaporogkosakkerne (også Zaporizjakosakkerne, eller blot zaporozjaer; Запорожці,, Kozacy zaporoscy) var ukrainske kosakker, der boede "på anden side" af Dnepr i området, som blev kaldt de store enge i det centrale Ukraine.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Zaporogkosakker · Petro Dorosjenko og Zaporogkosakker · Se mere »

Zar-Rusland

Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Zar-Rusland · Petro Dorosjenko og Zar-Rusland · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko

Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) har 23 relationer, mens Petro Dorosjenko har 36. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 30.51% = 18 / (23 + 36).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681) og Petro Dorosjenko. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: