Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den svage sols paradoks og Solen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Den svage sols paradoks og Solen

Den svage sols paradoks vs. Solen

Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi. Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ligheder mellem Den svage sols paradoks og Solen

Den svage sols paradoks og Solen har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Astrofysik, Drivhusgas, Geologi, Historie, Ilt, Jorden, Kuldioxid, Metan, Negativ tilbagekobling, Solindstråling, Stjerne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Vand.

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Astrofysik og Den svage sols paradoks · Astrofysik og Solen · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Den svage sols paradoks og Drivhusgas · Drivhusgas og Solen · Se mere »

Geologi

p.

Den svage sols paradoks og Geologi · Geologi og Solen · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Den svage sols paradoks og Historie · Historie og Solen · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Den svage sols paradoks og Ilt · Ilt og Solen · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Den svage sols paradoks og Jorden · Jorden og Solen · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Den svage sols paradoks og Kuldioxid · Kuldioxid og Solen · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Den svage sols paradoks og Metan · Metan og Solen · Se mere »

Negativ tilbagekobling

Negativ tilbagekobling eller modkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en påvirkning ved at sætte en modsatrettet aktivitet i gang.

Den svage sols paradoks og Negativ tilbagekobling · Negativ tilbagekobling og Solen · Se mere »

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Den svage sols paradoks og Solindstråling · Solen og Solindstråling · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Den svage sols paradoks og Stjerne · Solen og Stjerne · Se mere »

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Den svage sols paradoks og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Solen og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Den svage sols paradoks og Vand · Solen og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Den svage sols paradoks og Solen

Den svage sols paradoks har 31 relationer, mens Solen har 372. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 3.23% = 13 / (31 + 372).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Den svage sols paradoks og Solen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: