Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Det Nye Testamente

Indeks Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Indholdsfortegnelse

  1. 100 relationer: Anatolien, Antikken, Apokalypse, Apokalyptik, Apokryfe skrifter, Apostlen Johannes, Apostlen Peter, Apostlenes Gerninger, Betlehem, Bibelen, Biskop, Brevet til Hebræerne, Chiliasme, Codex Alexandrinus, Codex Bezae Cantabrigiensis, Codex Ephraemi Rescriptus, Codex Sinaiticus, Codex Vaticanus, Dødehavsrullerne, De apostolske Fædre, Den historiske Jesus, Det Danske Bibelselskab, Det Gamle Testamente, Eskatologi, Evangelium, Fysik, Gnosticisme, Græsk (sprog), Gud Fader, Harmagedon, Inkarnation, Jakob den Ældre, Jakob den Retfærdige, Jakobs Brev, Jakobs Forevangelium, Jeremias' Bog, Jesu disciple, Jesu opstandelse, Jesus, Johannes' Andet Brev, Johannes' Åbenbaring, Johannes' Første Brev, Johannes' Tredje Brev, Johannesevangeliet, Judas Iskariot, Judas, Jakobs bror, Judasbrevet, Kanon (religion), Katolske breve, Kerygma, ... Expand indeks (50 mere) »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Det Nye Testamente og Anatolien

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Det Nye Testamente og Antikken

Apokalypse

En apokalypse (af oldgræsk: ἀποκάλυψις, åbenbaring eller afsløring) er et skrift og en litteraturform, der beskriver fremtidige begivenheder gennem åbenbaringer.

Se Det Nye Testamente og Apokalypse

Apokalyptik

Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.

Se Det Nye Testamente og Apokalyptik

Apokryfe skrifter

Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.

Se Det Nye Testamente og Apokryfe skrifter

Apostlen Johannes

Johannes og ørnen afbildet i ''Liber Chronicarum'' fra 1493. Johannes (fra hebraisk Yohanan) levede i det 1. århundrede og omtales i Det Nye Testamente som søn af Zebedæus og Salome, som i overleveringer hævder var søster til jomfru Maria.

Se Det Nye Testamente og Apostlen Johannes

Apostlen Peter

Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.

Se Det Nye Testamente og Apostlen Peter

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Apostlenes Gerninger

Betlehem

Betlehem (بيت لحم, Bayt Lahm.

Se Det Nye Testamente og Betlehem

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Det Nye Testamente og Bibelen

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Det Nye Testamente og Biskop

Brevet til Hebræerne

Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT).

Se Det Nye Testamente og Brevet til Hebræerne

Chiliasme

(se disk.) Chiliasme (også kiliasme; græsk χιλιας; 'chilioi': "tusinde") betegner den i den kristne kirke dannede forestilling om et tusindårigt rige, som tænkes oprettet af Kristus selv ved hans genkomst (parusi) til jorden, og i hvilket han personlig vil herske over alle troende og gennem dem over hele verden.

Se Det Nye Testamente og Chiliasme

Codex Alexandrinus

Codex Alexandrinus Lukas 12:54-13:4 Codex Alexandrinus er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede og er sammen med Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus blandt de ældste og mest komplette bibelmanuskripter fra antikken.

Se Det Nye Testamente og Codex Alexandrinus

Codex Bezae Cantabrigiensis

''Codex Bezae Cantabrigiensis'' fra University of Cambridge Codex Bezae Cantabrigiensis (D/05) er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede.

Se Det Nye Testamente og Codex Bezae Cantabrigiensis

Codex Ephraemi Rescriptus

''Codex Ephraemi Rescriptus'' fra Bibliothèque nationale de France Codex Ephraemi Rescriptus er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede.

Se Det Nye Testamente og Codex Ephraemi Rescriptus

Codex Sinaiticus

Codex Sinaiticus, Esters Bog 2:3-8. Codex Sinaiticus er et græsk bibelhåndskrift fra ca.

Se Det Nye Testamente og Codex Sinaiticus

Codex Vaticanus

Side fra Codex Vaticanus Codex Vaticanus er et græsk bibelhåndskrift på pergament fra første halvdel af det 4. århundrede.

Se Det Nye Testamente og Codex Vaticanus

Dødehavsrullerne

Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.

Se Det Nye Testamente og Dødehavsrullerne

De apostolske Fædre

De apostolske Fædre er betegnelsen for en samling kristne skrifter fra tiden omkring år 90 til 150 e.Kr., den såkaldte 'efterapostolske tid'.

Se Det Nye Testamente og De apostolske Fædre

Den historiske Jesus

Den historiske Jesus er betegnelsen for den skikkelse, som historikerne rekonstruerer sig til ud fra en kritisk læsning af evangelierne og på baggrund af forskellige kriterier.

Se Det Nye Testamente og Den historiske Jesus

Det Danske Bibelselskab

Det Danske Bibelselskab er en dansk kirkelig institution, der blev stiftet 22. maj 1814 og blev stadfæstet ved kongelig resolution 23. juni samme år.

Se Det Nye Testamente og Det Danske Bibelselskab

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Se Det Nye Testamente og Eskatologi

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Det Nye Testamente og Evangelium

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Det Nye Testamente og Fysik

Gnosticisme

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Se Det Nye Testamente og Gnosticisme

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Det Nye Testamente og Græsk (sprog)

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Se Det Nye Testamente og Gud Fader

Harmagedon

Harmagedon, også Harmageddon, Armageddon, Armagedon (hebr.: Megiddos bjerg) er ifølge Johannes' Åbenbaring det sted, hvor det sidste eskatologiske slag mellem mellem Gud og Satan skal finde sted.

Se Det Nye Testamente og Harmagedon

Inkarnation

Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.

Se Det Nye Testamente og Inkarnation

Jakob den Ældre

Jakob den Ældre af Rembrandt, 1661 Jakob den Ældre (Jakob den store eller apostelen Jakob antagelig død år 44) var en af Jesu disciple.

Se Det Nye Testamente og Jakob den Ældre

Jakob den Retfærdige

Jakob den Retfærdige eller Jakob (Jesu bror), "Herrens bror" (død ca 62) er ifølge og i Det Nye Testamente en af Jesu brødre: Efter apostlen Jakobs død blev en person ved navn Jakob en af lederne i urmenigheden i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 15,13).

Se Det Nye Testamente og Jakob den Retfærdige

Jakobs Brev

Minuscule 319, en papyrusrulle fra det 12. århundrede indeholdende bl.a. en afskrift af Jakobs brev. Jakobs Brev er et af de katolske breve og er i den kanoniske rækkefølge den 20.

Se Det Nye Testamente og Jakobs Brev

Jakobs Forevangelium

Josef med Jesusbarnet'', maleri af Guido Reni omkring 1635. Opfattelsen af Josef som en gammel mand kan føres tilbage til Jakobs Forevangelium. Jakobs Forevangelium er et af de apokryfe skrifter fra 150-200 e.Kr.

Se Det Nye Testamente og Jakobs Forevangelium

Jeremias' Bog

Jeremias. Jeremias' Bog (ספר יִרְמְיָהוּ) er den anden bog i De profetiske skrifter i Det Gamle Testamente og Tanakh.

Se Det Nye Testamente og Jeremias' Bog

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Det Nye Testamente og Jesu disciple

Jesu opstandelse

Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.

Se Det Nye Testamente og Jesu opstandelse

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Det Nye Testamente og Jesus

Johannes' Andet Brev

Johannes' Andet Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 24.

Se Det Nye Testamente og Johannes' Andet Brev

Johannes' Åbenbaring

Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.

Se Det Nye Testamente og Johannes' Åbenbaring

Johannes' Første Brev

Johannes' Første Brev er traditionelt et af de såkaldte katolske breve, og er i den kanoniske rækkefølge den 23.

Se Det Nye Testamente og Johannes' Første Brev

Johannes' Tredje Brev

Johannes' Tredje Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 25.

Se Det Nye Testamente og Johannes' Tredje Brev

Johannesevangeliet

Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Johannesevangeliet

Judas Iskariot

Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.

Se Det Nye Testamente og Judas Iskariot

Judas, Jakobs bror

Judas, Jakobs bror var forfatter til Judasbrevet i det Nye Testamente ifølge brevet selv.

Se Det Nye Testamente og Judas, Jakobs bror

Judasbrevet

Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de korteste skrifter i Det Nye Testamente og det sidste af de katolske breve.

Se Det Nye Testamente og Judasbrevet

Kanon (religion)

Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion.

Se Det Nye Testamente og Kanon (religion)

Katolske breve

To af de katolske breve – afslutningen på Jakobsbrevet og indledningen til Peters Første Brev – i ''Codex Gigas'' eller ''Djævlebibelen'', skrevet på latin i begyndelsen af 1200-tallet. De katolske breve er benævnelsen af de syv sidste breve i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Katolske breve

Kerygma

Kerygma: (κηρύσσω, kērússō) græsk for en herolds budskab; at udråbe som en budbringer.

Se Det Nye Testamente og Kerygma

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Det Nye Testamente og Konstantin den Store

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Kristendom

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Det Nye Testamente og Latin

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Se Det Nye Testamente og Logos

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Lukasevangeliet

Markusevangeliet

Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.

Se Det Nye Testamente og Markusevangeliet

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Matthæusevangeliet

Menighed

Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.

Se Det Nye Testamente og Menighed

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Det Nye Testamente og Metafysik

Myndighed

Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.

Se Det Nye Testamente og Myndighed

Narrativ

Den narrative teksttype er en tekst med handling.

Se Det Nye Testamente og Narrativ

Nytestamentlige apokryfer

Uddrag af Petersevangeliet De nytestamentlige apokryfer er skrifter om personer kendt fra Det Nye Testamente, men de regnes ikke for autentiske.

Se Det Nye Testamente og Nytestamentlige apokryfer

Pagt (Bibelen)

Joseph Anton Koch, ca. 1803 Med regnbuen som pagtstegn Pagt (heb. בְּרִית bĕrîth) er et af de vigtigste begreber til forståelse af Israels retsopfattelse og dets gudsforhold i jødisk og kristen teologi.

Se Det Nye Testamente og Pagt (Bibelen)

Papyrus

Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.

Se Det Nye Testamente og Papyrus

Papyrus 46

Folio fra P46 - 2 Korint. 11:33-12:9 Papyrus 46 eller P46 er blandt de ældste bevarede håndskrifter af Det Ny Testamente.

Se Det Nye Testamente og Papyrus 46

Papyrus P52

Papyrus P52 - forsiden Papyrus P52 er det ældst kendte fragment af Det Ny Testamente.

Se Det Nye Testamente og Papyrus P52

Parænese

Parænese teologisk term for formaning.

Se Det Nye Testamente og Parænese

Parusi

Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.

Se Det Nye Testamente og Parusi

Pastoralbrevene

Pastoralbrevene er en fællesbetegnelse for tre bøger eller breve i Det nye testamente: Paulus' første og andet brev til Timotheus og Paulus' Brev til Titus.

Se Det Nye Testamente og Pastoralbrevene

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Det Nye Testamente og Paulus

Paulus' Andet Brev til Korintherne

Paulus' Andet Brev til Korintherne er et brev i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Korintherne

Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne

Papyrys 92 med dele af manuskriptet til Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne, også kaldt 2.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne

Paulus' Andet Brev til Timotheus

Glasmosaik i Kildare Cathedral i Irland med afbildning af Timotheus Paulus' Andet Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til de Pastorale breve.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Timotheus

Paulus' Brev til Efeserne

Illustration til Paulus' Brev til Efeserne i fransk bibel omkring 1300 Efeserbrevet er et af de 21 breve i Det Nye Testamente i Bibelen.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Efeserne

Paulus' Brev til Filemon

Fragment af Paulus' Brev til Filemon, ca. 60 e.v.t. Paulus' Brev til Filemon er det 18.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Filemon

Paulus' Brev til Filipperne

Filipperbrevet er et nytestamentligt brev fra apostlen Paulus og hans medarbejder Timotheus.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Filipperne

Paulus' Brev til Galaterne

''Paulus i færd med at skrive et af sine breve'', maleri af Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 1620 Paulus' Brev til Galaterne (Galaterbrevet eller forkortet Gal.) er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Galaterne

Paulus' Brev til Kolossenserne

Første side i Paulus' Brev til Kolossenserne i Minuscule 321 giver titlen'''προς κολασσαεις''', "Til Kolossenserne". British Library, London. Kolossenserbrevet er et af Paulus' fangenskabsbreve.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Kolossenserne

Paulus' Brev til Romerne

Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Romerne

Paulus' Brev til Titus

Første side i Paulus' Brev til Titus i Minuscule 699 angiver titlen '''προς τιτον'', "Til Titus." Paulus' Brev til Titus er det 17.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Titus

Paulus' Første Brev til Korintherne

Fragment af Paulus' Første Brev til korintherne skrevet på papyrus, 2. århundrede Paulus’ Første Brev til Korintherne (eller Første Korintherbrev) er et af de 13 breve i Bibelen, som tilskrives apostelen Paulus og er i den kanoniske rækkefølge den syvende bog i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Paulus' Første Brev til Korintherne

Paulus' første Brev til Timotheus

Fragment af Paulus' første Brev til Timotheus skrevet på papyrus Paulus' første Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til blandt de Pastorale breve.

Se Det Nye Testamente og Paulus' første Brev til Timotheus

Pergament

Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.

Se Det Nye Testamente og Pergament

Peters Andet Brev

Uddrag af 'Papyrus Bodmer VIII', der bl.a. indeholder Peter Andet Brev. Originalen opbevares i Vatikanbiblioteket. Peters Andet Brev er et skrift, der indgår i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Peters Andet Brev

Peters Første Brev

Apostlen Peter afbildet på fresko af Masaccio, omkring 1425-28, i Santa Maria del Carmine i Firenze. Peters Første Brev er et af de Katolske breve i Det Nye Testamente.

Se Det Nye Testamente og Peters Første Brev

Prædiken

Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.

Se Det Nye Testamente og Prædiken

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Se Det Nye Testamente og Profet

Pseudonym

Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.

Se Det Nye Testamente og Pseudonym

Qumran

Qumran. Rekonstruktion af stedet, da essæerne holdt til der. Qumran. Qumran (hebraisk:; arabisk: خربة قمران, Khirbet Qumran) er et arkæologisk interessant område ved den nordvestlige ende af Det Døde Hav nær den israelske kibbutz Kalya på den besatte Vestbred og administreret af Israels nationalpark Qumran.

Se Det Nye Testamente og Qumran

Satan

europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.

Se Det Nye Testamente og Satan

Synoptiske evangelier

Matthæus- og Lukas-evangeliet i græsk udgave (3-7-10 og 3-7-9) stillet op overfor hinanden. Den røde tekst er identisk De synoptiske evangelier er Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.

Se Det Nye Testamente og Synoptiske evangelier

Tanakh

Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא‎, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).

Se Det Nye Testamente og Tanakh

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Det Nye Testamente og Teologi

Thomasevangeliet

Sidste side i Thomasevangeliet. Maria Magdalene tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". Gregor Erharts skulptur i Louvre. http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene Thomasevangeliet er en tidlig kristen apokryf jesusbeskrivelse, der blev fundet af en bonde ved Nag Hammadi i Egypten i december 1945 som en del af Nag Hammadi-teksterne.

Se Det Nye Testamente og Thomasevangeliet

Tokildehypotesen

Grafisk illustration af tokildehypotesen Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838.

Se Det Nye Testamente og Tokildehypotesen

Ypperstepræst

Termen "ypperstepræst" (eller mindre hyppigt ypperstepræstinde) henfører enten til et individ, som en slags monarkpræst - eller én som leder en religiøs kaste.

Se Det Nye Testamente og Ypperstepræst

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Det Nye Testamente og 1. århundrede

1. Thessalonikerbrev

En del af manuskriptet (papyrus 46) til 1. Thessalonikerbrev 1.

Se Det Nye Testamente og 1. Thessalonikerbrev

2. århundrede

Det 2.

Se Det Nye Testamente og 2. århundrede

4. århundrede

Det 4.

Se Det Nye Testamente og 4. århundrede

Også kendt som Det Ny Testamente, Det nye testamentete, Ny Testamente, Nye Testamente, Nytestamentlig.

, Konstantin den Store, Kristendom, Latin, Logos, Lukasevangeliet, Markusevangeliet, Matthæusevangeliet, Menighed, Metafysik, Myndighed, Narrativ, Nytestamentlige apokryfer, Pagt (Bibelen), Papyrus, Papyrus 46, Papyrus P52, Parænese, Parusi, Pastoralbrevene, Paulus, Paulus' Andet Brev til Korintherne, Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne, Paulus' Andet Brev til Timotheus, Paulus' Brev til Efeserne, Paulus' Brev til Filemon, Paulus' Brev til Filipperne, Paulus' Brev til Galaterne, Paulus' Brev til Kolossenserne, Paulus' Brev til Romerne, Paulus' Brev til Titus, Paulus' Første Brev til Korintherne, Paulus' første Brev til Timotheus, Pergament, Peters Andet Brev, Peters Første Brev, Prædiken, Profet, Pseudonym, Qumran, Satan, Synoptiske evangelier, Tanakh, Teologi, Thomasevangeliet, Tokildehypotesen, Ypperstepræst, 1. århundrede, 1. Thessalonikerbrev, 2. århundrede, 4. århundrede.