Ligheder mellem Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet
Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Clemens af Alexandria, De apostolske Fædre, Det Gamle Testamente, Det Muratoriske Fragment, Det Nye Testamente, Didaké, Eusebius af Cæsarea, Evangelium, Gnosticisme, Gudstjeneste, Hermas Hyrden, Jesu disciple, Johannes' Åbenbaring, Johannes' Tredje Brev, Kristendom, Matthæusevangeliet, Nadver, Nytestamentlige apokryfer, Origenes, Peters Andet Brev, Polykarp, Tertullian, Urkristendommen.
Clemens af Alexandria
Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.
Clemens af Alexandria og Det Nye Testamentes kanon · Clemens af Alexandria og Judasbrevet ·
De apostolske Fædre
De apostolske Fædre er betegnelsen for en samling kristne skrifter fra tiden omkring år 90 til 150 e.Kr., den såkaldte 'efterapostolske tid'.
De apostolske Fædre og Det Nye Testamentes kanon · De apostolske Fædre og Judasbrevet ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Det Gamle Testamente og Det Nye Testamentes kanon · Det Gamle Testamente og Judasbrevet ·
Det Muratoriske Fragment
Sidste side af Canon Muratori, som det blev udgivet af Tregelles i 1868 Det Muratoriske Fragment eller Canon Muratori er et (ukomplet) middelalderhåndskrift fra det 7.-8. århundrede) der indeholder en kommenteret samling af de kendte og anerkendte skrifter i oldkirken. Skriftet er opkaldt efter opdageren og udgiveren, den italienske bibliotekar og historiker Lodovico Antonio Muratori, 1672-1750. Skriftet blev udgivet i 1740. Fragmentet er på 85 linjer og udgør to sider i et større codex på i alt 76 sider. Skriftet, som er skrevet på et meget dårligt latin, er formentligt et afskrift af et ældre græsk manuskript. Fragmentet giver et vigtigt indblik ind hvilke skrifter der i oldkirken blev anset som kanoniske. I forhold til de nu kanoniske skrifter indeholdt denne samling ikke Hebræerbrevet, Jakobs Brev, Første Petersbrev og Andet Petersbrev. Desuden omtales en række skrifter, som ikke kom til at indgå i den officielle kanon, såsom Salomons Visdom, Peters Åbenbaring og Hermas' Hyrden. Skriftfragmentet har spillet en enorm rolle i bibelforskningen, og blev i lang tid betragtet som det ældste kanonhistoriske dokument, vi er i besiddelse af. I de senere år er der imidlertid blevet sat spørgsmålstegn ved Muratoris fragmentets alder. Første gang af A.C Sundberg i en skelsættende afhandling fra 1973, hvori han argumenterede for at Muratoris fragmentet ikke var fra det 2. århundrede, som man traditionelt havde ment, men derimod fra det 4. århundrede. Desuden forsøgte han at påvise at fragmentet ikke stammede fra vestkirken, men fra østkirken. Der er imidlertid stadig ingen konsensus i forskningen.
Det Muratoriske Fragment og Det Nye Testamentes kanon · Det Muratoriske Fragment og Judasbrevet ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Det Nye Testamente og Det Nye Testamentes kanon · Det Nye Testamente og Judasbrevet ·
Didaké
Manuskriptet til didaké Didaké – andre navneformer: Didache, De tolv apostles Lære, dets fuldstændige titel er Herrens lære formidlet af de tolv apostle til hedningefolkene – er et oldkirkeligt skrift, der stammer fra perioden år 100 til 150.
Det Nye Testamentes kanon og Didaké · Didaké og Judasbrevet ·
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Det Nye Testamentes kanon og Eusebius af Cæsarea · Eusebius af Cæsarea og Judasbrevet ·
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Det Nye Testamentes kanon og Evangelium · Evangelium og Judasbrevet ·
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Det Nye Testamentes kanon og Gnosticisme · Gnosticisme og Judasbrevet ·
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Det Nye Testamentes kanon og Gudstjeneste · Gudstjeneste og Judasbrevet ·
Hermas Hyrden
Hermas' Hyrden er et kristent skrift fra det andet århundrede e.Kr. og regnes blandt De apostolske Fædre.
Det Nye Testamentes kanon og Hermas Hyrden · Hermas Hyrden og Judasbrevet ·
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Det Nye Testamentes kanon og Jesu disciple · Jesu disciple og Judasbrevet ·
Johannes' Åbenbaring
Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.
Det Nye Testamentes kanon og Johannes' Åbenbaring · Johannes' Åbenbaring og Judasbrevet ·
Johannes' Tredje Brev
Johannes' Tredje Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 25.
Det Nye Testamentes kanon og Johannes' Tredje Brev · Johannes' Tredje Brev og Judasbrevet ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Det Nye Testamentes kanon og Kristendom · Judasbrevet og Kristendom ·
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Det Nye Testamentes kanon og Matthæusevangeliet · Judasbrevet og Matthæusevangeliet ·
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Det Nye Testamentes kanon og Nadver · Judasbrevet og Nadver ·
Nytestamentlige apokryfer
Uddrag af Petersevangeliet De nytestamentlige apokryfer er skrifter om personer kendt fra Det Nye Testamente, men de regnes ikke for autentiske.
Det Nye Testamentes kanon og Nytestamentlige apokryfer · Judasbrevet og Nytestamentlige apokryfer ·
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Det Nye Testamentes kanon og Origenes · Judasbrevet og Origenes ·
Peters Andet Brev
Uddrag af 'Papyrus Bodmer VIII', der bl.a. indeholder Peter Andet Brev. Originalen opbevares i Vatikanbiblioteket. Peters Andet Brev er et skrift, der indgår i Det Nye Testamente.
Det Nye Testamentes kanon og Peters Andet Brev · Judasbrevet og Peters Andet Brev ·
Polykarp
Polykárp. Polykárp (græsk: Πολύκαρπος, Polycarpus, 69-155) var en biskop i Smyrna i det 2.
Det Nye Testamentes kanon og Polykarp · Judasbrevet og Polykarp ·
Tertullian
Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.
Det Nye Testamentes kanon og Tertullian · Judasbrevet og Tertullian ·
Urkristendommen
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.
Det Nye Testamentes kanon og Urkristendommen · Judasbrevet og Urkristendommen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet
- Hvad de har til fælles Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet
- Ligheder mellem Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet
Sammenligning mellem Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet
Det Nye Testamentes kanon har 52 relationer, mens Judasbrevet har 110. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 14.20% = 23 / (52 + 110).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Det Nye Testamentes kanon og Judasbrevet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: