Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Det Store Bombardement og Solsystemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Det Store Bombardement og Solsystemet

Det Store Bombardement vs. Solsystemet

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet. Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ligheder mellem Det Store Bombardement og Solsystemet

Det Store Bombardement og Solsystemet har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Ammoniak, Asteroide, Asteroidebælte, Dværgplanet, Enceladus (måne), Europa (måne), Gravitation, Haumea (dværgplanet), Himmellegeme, Hydrosfære, Jorden, Jordens atmosfære, Jupiter (planet), Kuiperbæltet, Kuldioxid, Kvælstof, Mars (planet), Månen, Merkur (planet), Meteorit, Nedslagskrater, Saturn, Solen, Titan (måne), Vand, Venus (planet), Verdensrummet, (90377) Sedna.

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ammoniak og Det Store Bombardement · Ammoniak og Solsystemet · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Asteroide og Det Store Bombardement · Asteroide og Solsystemet · Se mere »

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Asteroidebælte og Det Store Bombardement · Asteroidebælte og Solsystemet · Se mere »

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Det Store Bombardement og Dværgplanet · Dværgplanet og Solsystemet · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Det Store Bombardement og Enceladus (måne) · Enceladus (måne) og Solsystemet · Se mere »

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Det Store Bombardement og Europa (måne) · Europa (måne) og Solsystemet · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Det Store Bombardement og Gravitation · Gravitation og Solsystemet · Se mere »

Haumea (dværgplanet)

Haumea (136108 Haumea, symbol:; tidligere 2003 EL61, også skrevet som 2003 EL61, tidligere øgenavn "julemanden"), er en dværgplanet og Kuiper-bælteobjekt, opdaget i december 2004 med en størrelse på omkring 28 % af Plutos størrelse.

Det Store Bombardement og Haumea (dværgplanet) · Haumea (dværgplanet) og Solsystemet · Se mere »

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Det Store Bombardement og Himmellegeme · Himmellegeme og Solsystemet · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Det Store Bombardement og Hydrosfære · Hydrosfære og Solsystemet · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Det Store Bombardement og Jorden · Jorden og Solsystemet · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Det Store Bombardement og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Solsystemet · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Det Store Bombardement og Jupiter (planet) · Jupiter (planet) og Solsystemet · Se mere »

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Det Store Bombardement og Kuiperbæltet · Kuiperbæltet og Solsystemet · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Det Store Bombardement og Kuldioxid · Kuldioxid og Solsystemet · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Det Store Bombardement og Kvælstof · Kvælstof og Solsystemet · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Det Store Bombardement og Mars (planet) · Mars (planet) og Solsystemet · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Det Store Bombardement og Månen · Månen og Solsystemet · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Det Store Bombardement og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Solsystemet · Se mere »

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Det Store Bombardement og Meteorit · Meteorit og Solsystemet · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Det Store Bombardement og Nedslagskrater · Nedslagskrater og Solsystemet · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Det Store Bombardement og Saturn · Saturn og Solsystemet · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Det Store Bombardement og Solen · Solen og Solsystemet · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Det Store Bombardement og Titan (måne) · Solsystemet og Titan (måne) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Det Store Bombardement og Vand · Solsystemet og Vand · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Det Store Bombardement og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) · Se mere »

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Det Store Bombardement og Verdensrummet · Solsystemet og Verdensrummet · Se mere »

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

(90377) Sedna og Det Store Bombardement · (90377) Sedna og Solsystemet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Det Store Bombardement og Solsystemet

Det Store Bombardement har 42 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 12.84% = 28 / (42 + 176).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Det Store Bombardement og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: