Det tyske kejserriges hær og Vestfronten i 1. verdenskrig

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Det tyske kejserriges hær og Vestfronten i 1. verdenskrig

Det tyske kejserriges hær vs. Vestfronten i 1. verdenskrig

østrig-ungarske fly foruden tyske kampvogne i 1. verdenskrig Kejsermanøvre i Odenwald, 1888 Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1. verdenskrig i 1919. I såvel krig som fred havde hæren kejseren som øverstbefalende. Den bestod af hærene fra de tyske stater Preussen, Bayern, Sachsen og Württemberg. Enhederne fra de andre tyske stater stod under preussisk ledelse, eller indgik i den preussiske hær. De bayerske, saksiske og württembergske hære var i fredstid underlagt deres respektive regenter. Deres forvaltning var underlagt egne krigsministerier. Den bayerske hær var en selvstændig del af den tyske hær med egen nummerering af enheder. De saksiske og württembergske hære udgjorde særskilte armékorps i det tyske kejserriges hær. Også enhederne fra de øvrige tyske stater udgjorde særskilte enheder, f.eks. regimenter eller som fyrstedømmet Lippe en bataljon. Württembergske officerer blev videreuddannet i den preussiske hær. Det tyske kejserriges flåde og Schutztruppe var direkte underlagt kejseren og rigets forvaltning. Kejseren havde også i fredstid ret til at fastsætte troppestyrken og deres placering i garnisoner, anlægge fæstninger og ret og pligt til at gennemføre en ensartet organisation og formering, bevæbning og kommando samt uddannelse og træning af officerer og mandskab. Militærbudgettet blev fastlagt af parlamenterne i de enkelte stater og rigsdagen. Vestfronten i 1. verdenskrig åbnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriområder i Frankrig.

Centralmagterne

Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.

Centralmagterne og Det tyske kejserriges hær · Centralmagterne og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »

Erich von Falkenhayn

Erich von Falkenhayn Erich von Falkenhayn (11. september 1861 i Burg Belchau (Landkreis Graudenz/Vestpreussen) – 8. april 1922 i Schloss Lindstedt ved Potsdam) var krigsminister og leder af den tyske generalstab i en periode af 1. verdenskrig fra den 14.

Det tyske kejserriges hær og Erich von Falkenhayn · Erich von Falkenhayn og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »

Helmuth Johannes Ludwig von Moltke

Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.

Det tyske kejserriges hær og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke · Helmuth Johannes Ludwig von Moltke og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »

Maskingevær

M2-maskingeværet (populært "12-7" på grund af kaliberen på 12,7 mm). Et maskingevær er et fuldautomatisk bånd- eller magasinfødet skydevåben af kaliberen 6,5-14,5 mm.

Det tyske kejserriges hær og Maskingevær · Maskingevær og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »

Paul von Hindenburg

Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.

Det tyske kejserriges hær og Paul von Hindenburg · Paul von Hindenburg og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »

1. verdenskrig

1.

1. verdenskrig og Det tyske kejserriges hær · 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig · Se mere »